Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/394

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
366
Ragnar Lodbrok.

Kraaka. Ingebjørg blev ham virkelig fæſtet, og han paalagde ſine Mænd ſtrengeligt ej at nævne et Ord derom ved Hjemkomſten. Kraaka fik det dog at vide; hun havde, ſagde hun, hørt nogle Fugle ſynge derom; hun greb denne Anledning til at aabenbare Ragnar ſit rette Navn og Herkomſt, at hun hed Aslaug, og var Sigurd Fafnersbanes Datter. Kort efter fødte hun Sigurd, i hvis Øjne hiint Mærke mindede om hans Herkomſt paa mødrene Side, og af Giftermaalet mellem Ragnar og Ingebjørg blev der intet. Deraf opſtod Uvenſkab mellem Eyſtein og Ragnar, hvis ældſte Sønner, Erik og Agnar, paaførte Eyſtein Krig, men maatte uagtet al Tapperhed bukke under for Troldkoens Overmagt; Agnar faldt, og Erik blev fangen, men vilde ikke tage mod Fred, og blev efter eget Ønſke dræbt ved at løftes op paa Spydodder. Da Efterretningen herom kom til Aslaug, var Ragnar borte i Kongeſtevne og hendes egne Sønner ude paa Vikingetog. Dog kom de hjem førend Faderen, og Aslaug overtalte dem ved de indſtændigſte Foreſtillinger til ſtrax at bekrige Eyſtein for at hevne deres Broders Død. Hun ſelv drog med dem, og det lykkedes dem baade at fælde Troldkoen, og overvinde Eyſtein, der faldt i Slaget[1]. — Den kortere Bearbejdelſe fortæller dette noget anderledes, og paa en langt rimeligere Maade. Ragnars to Sønner af førſte Egteſkab, heder det, droge i Viking for ſig, Ivar og de yngre Brødre for ſig; de underkaſtede ſig Sælund, Reidgotaland, Øgotaland og Øland, og nedſatte ſig i Hleidr paa Sælund, meget imod Ragnars Vilje. Han gav ſelv Eyſtein Belje, ſin Skattekonge over Opſviarne, den Befaling at forſvare ſig, om det end var mod hans egne Sønner. En Sommer, da Ragnar var dragen i Øſterveg, ſejlede Erik og Agnar til Sverige, fordrede at Eyſtein ſkulde underkaſte ſig dem, og give Erik ſin Datter Borghild til Egte; da han vægrede ſig derved, kom det til en Kamp, i hvilken Agnar faldt, Erik blev fangen, og ſiden efter ſit eget Ønſke dræbt paa foranførte Maade; ſiden hevnede Aslaug og hendes Sønner hans og Agnars Død, ſaaledes ſom det ovenfor er fortalt[2].

Vi have tidligere haft Anledning til at omtale denne Eyſtein Belje, Ragnars Underkonge i Svithjod, hos hvem Brage Skald, dennes Svigerfader Erp Lutande, og Skalden Flejn Hjørsſøn opholdt ſig[3]. Vi have ſeet, hvorledes han paa et Sted kaldes „Konge i Danmark“, og paa et andet forvexles med den oplandſke Konge Eyſtein ildraade. Et enkelt Saga-Haandſkrift kalder ham en Søn af Harald Hildetand, hvilket vel for Chronologiens Skyld nogenledes lader ſig høre, men ſom forreſten, af Mangel paa yderligere Bekræftelſe, maa ſtaa ved ſit Værd[4]. Der ſigtes ogſaa

  1. Ragnar Lodbr. Saga, Cap. 8, 9.
  2. Om Ragnars Sønner, Cap. 2.
  3. Se ovenfor, S. 309.
  4. Herv. Saga, Cap. 20.