Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/394

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
366
Ragnar Lodbrok.

Kraaka. Ingebjørg blev ham virkelig fæstet, og han paalagde sine Mænd strengeligt ej at nævne et Ord derom ved Hjemkomsten. Kraaka fik det dog at vide; hun havde, sagde hun, hørt nogle Fugle synge derom; hun greb denne Anledning til at aabenbare Ragnar sit rette Navn og Herkomst, at hun hed Aslaug, og var Sigurd Fafnersbanes Datter. Kort efter fødte hun Sigurd, i hvis Øjne hiint Mærke mindede om hans Herkomst paa mødrene Side, og af Giftermaalet mellem Ragnar og Ingebjørg blev der intet. Deraf opstod Uvenskab mellem Eystein og Ragnar, hvis ældste Sønner, Erik og Agnar, paaførte Eystein Krig, men maatte uagtet al Tapperhed bukke under for Troldkoens Overmagt; Agnar faldt, og Erik blev fangen, men vilde ikke tage mod Fred, og blev efter eget Ønske dræbt ved at løftes op paa Spydodder. Da Efterretningen herom kom til Aslaug, var Ragnar borte i Kongestevne og hendes egne Sønner ude paa Vikingetog. Dog kom de hjem førend Faderen, og Aslaug overtalte dem ved de indstændigste Forestillinger til strax at bekrige Eystein for at hevne deres Broders Død. Hun selv drog med dem, og det lykkedes dem baade at fælde Troldkoen, og overvinde Eystein, der faldt i Slaget[1]. – Den kortere Bearbejdelse fortæller dette noget anderledes, og paa en langt rimeligere Maade. Ragnars to Sønner af første Egteskab, heder det, droge i Viking for sig, Ivar og de yngre Brødre for sig; de underkastede sig Sælund, Reidgotaland, Øgotaland og Øland, og nedsatte sig i Hleidr paa Sælund, meget imod Ragnars Vilje. Han gav selv Eystein Belje, sin Skattekonge over Opsviarne, den Befaling at forsvare sig, om det end var mod hans egne Sønner. En Sommer, da Ragnar var dragen i Østerveg, sejlede Erik og Agnar til Sverige, fordrede at Eystein skulde underkaste sig dem, og give Erik sin Datter Borghild til Egte; da han vægrede sig derved, kom det til en Kamp, i hvilken Agnar faldt, Erik blev fangen, og siden efter sit eget Ønske dræbt paa foranførte Maade; siden hevnede Aslaug og hendes Sønner hans og Agnars Død, saaledes som det ovenfor er fortalt[2].

Vi have tidligere haft Anledning til at omtale denne Eystein Belje, Ragnars Underkonge i Svithjod, hos hvem Brage Skald, dennes Svigerfader Erp Lutande, og Skalden Flejn Hjørssøn opholdt sig[3]. Vi have seet, hvorledes han paa et Sted kaldes „Konge i Danmark“, og paa et andet forvexles med den oplandske Konge Eystein ildraade. Et enkelt Saga-Haandskrift kalder ham en Søn af Harald Hildetand, hvilket vel for Chronologiens Skyld nogenledes lader sig høre, men som forresten, af Mangel paa yderligere Bekræftelse, maa staa ved sit Værd[4]. Der sigtes ogsaa

  1. Ragnar Lodbr. Saga, Cap. 8, 9.
  2. Om Ragnars Sønner, Cap. 2.
  3. Se ovenfor, S. 309.
  4. Herv. Saga, Cap. 20.