Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/393

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
365
Eystein Belje.


Saxo veed ogsaa at fortælle om Thora, Herrøds Datter, og Ragnars Slange-Kamp. Men førend han bestod denne Strid, lader han ham kæmpe med Skaaninger og Jyder, der havde angrebet Sjæland, og slaa de første ved Hvitaby, de sidste ved Limfjorden. Derpaa, heder det, drog han til Sverige forat vinde Thoras Haand. Men Herrød kaldes her Konge; Ragnar har to Orme at kæmpe med, og sine lodne Broger valker han ikke ind med Beg, men han stiger i Vandet med dem, og lader dem stivfryse. Hans Sønner med Thora kaldes Radbard – dette Navn minder om Ragnars Nedstammelse fra Kong Radbard i Gardarike, hvorom Saxo forresten intet veed –, og Dunvat[1]. Giftermaalet med Aslaug kjender Saxo intet til; han nævner i hendes Sted en Svanlaug, med hvilken Ragnar havde Sønnerne Ragnvald, Hvitserk og Erik[2]; derforuden havde han, heder det, de naturlige Sønner Sigurd, Bjørn, Ivar og endelig Ubbe. Aarsagen til Sigurds Tilnavn „Orm i Øje“ fortælles langt anderledes, end i Sagaen. Haardt saaret i et Slag blev han, siges der, helbredet af en gammel Mand af overnaturlig Størrelse, der kaldte sig Rostar, og til Løn alene fordrede at Sigurd skulde skjenke ham alle dem, han fældede med Vaaben. Da han var helbredet, strøede Oldingen, i hvilken vi noksom gjenkjende Odin, Støv i hans Øjne og gik bort. Fra den Tid af var der en Mængde Pletter i hans Øjne, af Udseende som Ormer[3].

Vore Sagaer fortælle, at der paa Ragnars Tid var en Konge i Svithjod, ved Navn Eystein Belje. Den vidtløftigere Saga veed intet om, at han er Ragnars Underkonge, den kortere Fortælling siger dog, og vistnok med Rette, at Ragnar havde indsat ham til sin Underkonge over Opsviarne. Fortællingen efter Ragnar Lodbroks Saga lyder i Korthed saaledes: Eystein boede i Uppsala, han var en mægtig Konge, men meget hengiven til Blot og Troldskab; især troede man der paa en Ko, ved Navn Sibelja, hvis blotte Brøl var nok til at faa enhver Fiendehær til at vende sine Vaaben mod sig selv. Ragnar var en Gang til Gilde hos Eystein, hvis smukke Datter Ingebjørg rakte ham Bægeret. Hans Mænd overtalte ham til at bejle til hende og ikke længer beholde den fattige Bondes Datter

  1. Saxo, 9de Bog, S. 443, 444.
  2. S. 454, 458. Det synes dog, som om „Svanlaug“ skal minde om „Aslaug“, ligesom og Fortællingen om Hladgerds Tog til Sverige, og Ragnars Besøg hos Asbern (se nedenfor) synes at indeholde svage Reminiscenser af hvad vore Sagaer fortælle om Aslaug. Saxo lader Svanlaug dø før Ragnar, medens vore Sagaer lade hende overleve ham. Erik faar hos Saxo Tilnavnet ventosus pileus, og viser sig saaledes at være den i de svenske Kongerækker omtalte Erik Vedrhatt.
  3. S. 446. Allerede tidligere, hvor der handles om Odins Forsøg paa at besnære Rind, lader Saxo ham kalde sig Roster. (1ste B. S. 12).