Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/393

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
365
Eyſtein Belje.


Saxo veed ogſaa at fortælle om Thora, Herrøds Datter, og Ragnars Slange-Kamp. Men førend han beſtod denne Strid, lader han ham kæmpe med Skaaninger og Jyder, der havde angrebet Sjæland, og ſlaa de førſte ved Hvitaby, de ſidſte ved Limfjorden. Derpaa, heder det, drog han til Sverige forat vinde Thoras Haand. Men Herrød kaldes her Konge; Ragnar har to Orme at kæmpe med, og ſine lodne Broger valker han ikke ind med Beg, men han ſtiger i Vandet med dem, og lader dem ſtivfryſe. Hans Sønner med Thora kaldes Radbard — dette Navn minder om Ragnars Nedſtammelſe fra Kong Radbard i Gardarike, hvorom Saxo forreſten intet veed —, og Dunvat[1]. Giftermaalet med Aslaug kjender Saxo intet til; han nævner i hendes Sted en Svanlaug, med hvilken Ragnar havde Sønnerne Ragnvald, Hvitſerk og Erik[2]; derforuden havde han, heder det, de naturlige Sønner Sigurd, Bjørn, Ivar og endelig Ubbe. Aarſagen til Sigurds Tilnavn „Orm i Øje“ fortælles langt anderledes, end i Sagaen. Haardt ſaaret i et Slag blev han, ſiges der, helbredet af en gammel Mand af overnaturlig Størrelſe, der kaldte ſig Roſtar, og til Løn alene fordrede at Sigurd ſkulde ſkjenke ham alle dem, han fældede med Vaaben. Da han var helbredet, ſtrøede Oldingen, i hvilken vi nokſom gjenkjende Odin, Støv i hans Øjne og gik bort. Fra den Tid af var der en Mængde Pletter i hans Øjne, af Udſeende ſom Ormer[3].

Vore Sagaer fortælle, at der paa Ragnars Tid var en Konge i Svithjod, ved Navn Eyſtein Belje. Den vidtløftigere Saga veed intet om, at han er Ragnars Underkonge, den kortere Fortælling ſiger dog, og viſtnok med Rette, at Ragnar havde indſat ham til ſin Underkonge over Opſviarne. Fortællingen efter Ragnar Lodbroks Saga lyder i Korthed ſaaledes: Eyſtein boede i Uppſala, han var en mægtig Konge, men meget hengiven til Blot og Troldſkab; iſær troede man der paa en Ko, ved Navn Sibelja, hvis blotte Brøl var nok til at faa enhver Fiendehær til at vende ſine Vaaben mod ſig ſelv. Ragnar var en Gang til Gilde hos Eyſtein, hvis ſmukke Datter Ingebjørg rakte ham Bægeret. Hans Mænd overtalte ham til at bejle til hende og ikke længer beholde den fattige Bondes Datter

  1. Saxo, 9de Bog, S. 443, 444.
  2. S. 454, 458. Det ſynes dog, ſom om „Svanlaug“ ſkal minde om „Aslaug“, ligeſom og Fortællingen om Hladgerds Tog til Sverige, og Ragnars Beſøg hos Asbern (ſe nedenfor) ſynes at indeholde ſvage Reminiſcenſer af hvad vore Sagaer fortælle om Aslaug. Saxo lader Svanlaug dø før Ragnar, medens vore Sagaer lade hende overleve ham. Erik faar hos Saxo Tilnavnet ventosus pileus, og viſer ſig ſaaledes at være den i de ſvenſke Kongerækker omtalte Erik Vedrhatt.
  3. S. 446. Allerede tidligere, hvor der handles om Odins Forſøg paa at beſnære Rind, lader Saxo ham kalde ſig Roſter. (1ſte B. S. 12).