Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/390

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
362
Ragnar Lodbrok.


Disſe lade Ragnar begynde ſin Krigerbane med en ikke mindre æventyrlig Bedrift. Herrød Jarl i Gautland, fortælle de, havde en dejlig Datter ved Navn Thora, der blev kaldet Borgarhjort, fordi hun var ſaa meget ſmukkere end andre Kvinder, ſom Hjorten er ſmukkere end andre Dyr. Hendes Fader gav hende engang en liden, meget fager Lyngorm, hvilken hun forvarede i en Eſke og lagde Guld under den. Den voxede og voxede ſaa længe indtil den ej mere fik Rum i Eſken eller ſiden i Kamret, men laa i en Ring udenomkring hendes Skemme[1] og bed i ſin Hale; den var ſaa bidſk og olm, at den ej vilde tillade nogen at komme ind, uden den, der gav den Mad, og hver Dag aad den en heel Oxe. Guldet, ſom den laa paa, voxede tilligemed den. Jarlen aflagde nu ved Bragebægeret det Løfte, at den, der kunde dræbe Ormen, ſkulde faa hans Datter til Egte, og Guldet, den rugede over, i Medgift. Men ingen vovede at binde an med Ormen, førend Ragnar, ſom da endnu kun var femten Aar gammel, indfandt ſig[2]. Han havde ladet ſig gjøre en heel Dragt, baade Kappe og Buxer (brók) af loddent eller ragget Klæde, og tovet dem ind med Tjære, Beg og Sand, for at holde Ormens Edder ude; det lykkedes ham ogſaa uſkadt at gjennembore Ormen, ſaa at den døde. Han havde taget Geirnaglen af Spydet, ſaa at Odden blev ſiddende tilbage; ſelv gik han ubemerket bort, og gav ſig førſt ſenere tilkjende, da Jarlen havde ladet ſammenkalde et Thing for at den, der var i Beſiddelſe af det til Spydodden pasſende Skaft, kunde melde ſig ſom Ormens Betvinger[3]. Han egtede nu Thora og havde med hende Sønnerne Erik og Agnar. Den Dragt, han havde iført ſig, ſkaffede ham Tilnavnet „Lodbrok“.

En Stund efter døde Thora, og Ragnar drog paa ny i Viking for at kvæle ſin Sorg. En Sommer ſtyrede han til Norge, og lagde nu ſine Skibe ind ved Spangereid, der forener Lindesnes med Faſtlandet. Om Morgenen ſkulde Madſvendene gaa i Land og tage Brød. De ſaa et lidet Huus i

  1. Skemme kaldtes det til Kvindernes Bolig ſærſkilt indrettede Huus paa en ſtørre Gaard.
  2. Denne hele Fortælling er ikke alene i ſig ſelv fabelagtig, men den er derhos kun en Modifikation af et i Norden temmelig hyppigt Æventyr om en Kongedatter, der opføder et eller andet lidet Inſekt eller Krybdyr indtil det opnaar en overnaturlig Størrelſe.
  3. Her gjenkjende vi atter en i vore Folkeæventyr ſærdeles hyppig Vending. En Ungerſvend befrir en Kongedatter ved at dræbe en Lyngorm eller Drage, hvis Drabsmand hendes Fader har lovet baade hendes Haand og det halve Rige. Han giver ſig desuagtet ej tilkjende, men nøjer ſig med enten at lade Spydodden ſtaa i Saaret, eller at afſkære Dyrets Tunge og gjemme den hos ſig; førſt ſenere fremtræder han med disſe Legitimationer, ſædvanligviis efterat en eller anden Ridder Rød har forſøgt at tilvende ſig Æren af at have udført Heltegjerningen.