Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/389

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
361
Hladgerd.

til Ragnar ſelv, og Ivar, der efter Sagaerne og Saxo udfører ſtore Bedrifter i England, er umiskjendeligt ingen anden end de engelſke Chroniſters Ingvar, Lodbroks Søn, der i 870 tog den hellige Kong Eadmund af Dage[1]. Men bortfalder førſt Ragnars foregivne Dog til Northumberland og Aflivelſe hos Ella, bliver det rimeligſt at antage, at han overhoved ikke har herjet i Veſterleden, og at hans Tog fornemmelig have indſkrænket ſig til de øſterſøiſke Farvande. Hvad der fortælles om hans Tog paa disſe Kanter, bliver ſaaledes i det Hele taget at henføre til ham, medens omvendt alt hvad der berettes om hans Tog i Øſten, bliver at henføre enten til den yngre Lodbrok eller til en anden anſeet Vikingehøvding i Midten af det 9de Aarhundrede. Man vil ogſaa, ved at underſøge Krákumál, finde at dette førſt opregner Bedrifter, udførte i de øſterſøiſke Farvande og Lande og dernæſt omtaler Sejervindinger og Krigstog i Veſten. Bedrifterne i Øſt og Veſt ere ej blandede mellem hinanden. Det er næſten at tage og føle paa, at vi her have en Sammenſætning af tvende Heltes Krigerbaner for os[2].

Ragnars førſte Bedrift var ifølge Saxo et Tog mod den ſvenſke Konge Frø eller Frey, der havde dræbt den norſke Konge Sigurd, og lod hans Venners og Frænders Huſtruer offentligen vanære[3]. Ragnar vilde hevne eller frelſe dem, og flere af dem indfandt ſig ogſaa bevæbnede og i Mandsdragt hos ham, for ſelv at deeltage i Kampen. En af dem, Skjoldmøen Hladgerd fra Gauldalen, udmerkede ſig ſaaledes ved ſin Tapperhed, at Ragnar ſelv, efter at have overvundet og fældet ſin Modſtander, maatte tilſtaa at han ſkyldte hende Sejren. Han bejlede til hende, men fik, heder det, ikke hendes Haand, førend han havde dræbt en Bjørn og en Hund, ſom hun ſatte til at pasſe ſit Kammer. Han havde med hende to Døttre og en Søn, Fridleif. Indblandingen af Frey og hele Fortællingens Charakteer viſer nokſom, at den er et Æventyr. Den er heller ikke optagen i vore Sagaer.

  1. De engelſke Skribenter nævne udtrykkeligt Ingvar og Ubbe, Lodbroks Sønner, ſom Hovedmænd ved dette Drab. Og da vore egne Sagn ikke egentlig kjende nogen Søn af Lodbrok, der fejdede i England, uden af Navnet Ivar, er det tydeligt, at Ingvar og Ivar maa være een og ſamme Mand. Hauk Erlendsſøn har ſøgt at hjelpe ſig ved at gjøre Ingvar og Ubbe til Ivars Halvbrødre, og lade dem efter Ivars Befaling dræbe St. Eadmund. At Ivar er nøje knyttet til Sagnet om Ella, og at denne ſaaledes tilhører den yngre Lodbroks Periode, viſer og et Brudſtykke af Sighvat Skalds Knutsdraapa, 1026, hvor det heder at Ivar lod riſte en Ørn paa Ellas Ryg.
  2. Kortheden af det ovenfor meddeelte Slægtregiſter fra Aaluf, Ragnar Lodbroks foregivne Datter, der gjør det nødvendigt at antage hendes Fader for den yngre Lodbrok, beſtyrker i høj Grad, at alt, hvad der tillægges Ragnar af Bedrifter, udøvede i England eller hvori overhoved hans Navn ſættes i Forbindelſe med England, tilhører den ſidſte.
  3. Saxo, 9de B. S. 411. Saxo latiniſerer Navnet Hlaðgerðr til Lathgertha.