til Ragnar selv, og Ivar, der efter Sagaerne og Saxo udfører store Bedrifter i England, er umiskjendeligt ingen anden end de engelske Chronisters Ingvar, Lodbroks Søn, der i 870 tog den hellige Kong Eadmund af Dage[1]. Men bortfalder først Ragnars foregivne Dog til Northumberland og Aflivelse hos Ella, bliver det rimeligst at antage, at han overhoved ikke har herjet i Vesterleden, og at hans Tog fornemmelig have indskrænket sig til de østersøiske Farvande. Hvad der fortælles om hans Tog paa disse Kanter, bliver saaledes i det Hele taget at henføre til ham, medens omvendt alt hvad der berettes om hans Tog i Østen, bliver at henføre enten til den yngre Lodbrok eller til en anden anseet Vikingehøvding i Midten af det 9de Aarhundrede. Man vil ogsaa, ved at undersøge Krákumál, finde at dette først opregner Bedrifter, udførte i de østersøiske Farvande og Lande og dernæst omtaler Sejervindinger og Krigstog i Vesten. Bedrifterne i Øst og Vest ere ej blandede mellem hinanden. Det er næsten at tage og føle paa, at vi her have en Sammensætning af tvende Heltes Krigerbaner for os[2].
Ragnars første Bedrift var ifølge Saxo et Tog mod den svenske Konge Frø eller Frey, der havde dræbt den norske Konge Sigurd, og lod hans Venners og Frænders Hustruer offentligen vanære[3]. Ragnar vilde hevne eller frelse dem, og flere af dem indfandt sig ogsaa bevæbnede og i Mandsdragt hos ham, for selv at deeltage i Kampen. En af dem, Skjoldmøen Hladgerd fra Gauldalen, udmerkede sig saaledes ved sin Tapperhed, at Ragnar selv, efter at have overvundet og fældet sin Modstander, maatte tilstaa at han skyldte hende Sejren. Han bejlede til hende, men fik, heder det, ikke hendes Haand, førend han havde dræbt en Bjørn og en Hund, som hun satte til at passe sit Kammer. Han havde med hende to Døttre og en Søn, Fridleif. Indblandingen af Frey og hele Fortællingens Charakteer viser noksom, at den er et Æventyr. Den er heller ikke optagen i vore Sagaer.
- ↑ De engelske Skribenter nævne udtrykkeligt Ingvar og Ubbe, Lodbroks Sønner, som Hovedmænd ved dette Drab. Og da vore egne Sagn ikke egentlig kjende nogen Søn af Lodbrok, der fejdede i England, uden af Navnet Ivar, er det tydeligt, at Ingvar og Ivar maa være een og samme Mand. Hauk Erlendssøn har søgt at hjelpe sig ved at gjøre Ingvar og Ubbe til Ivars Halvbrødre, og lade dem efter Ivars Befaling dræbe St. Eadmund. At Ivar er nøje knyttet til Sagnet om Ella, og at denne saaledes tilhører den yngre Lodbroks Periode, viser og et Brudstykke af Sighvat Skalds Knutsdraapa, 1026, hvor det heder at Ivar lod riste en Ørn paa Ellas Ryg.
- ↑ Kortheden af det ovenfor meddeelte Slægtregister fra Aaluf, Ragnar Lodbroks foregivne Datter, der gjør det nødvendigt at antage hendes Fader for den yngre Lodbrok, bestyrker i høj Grad, at alt, hvad der tillægges Ragnar af Bedrifter, udøvede i England eller hvori overhoved hans Navn sættes i Forbindelse med England, tilhører den sidste.
- ↑ Saxo, 9de B. S. 411. Saxo latiniserer Navnet Hlaðgerðr til Lathgertha.
