Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/381

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
353
Angelſaxiſke Slægtregiſtre.

derlig godt, thi med alle deres Beſtræbelſer fik de kun 16 Generationer fra Noah til Woden eller Odin[1], og denne fik de ej engang ſaa langt op i Tiden ſom vore Forfædre, da de gjøre ham til en Tipoldefader af Hengeſt, hvilken Chroniſterne lade komme til England i Aaret 449[2]. Dette giver for Woden Tiden omkring 330 e. Chr. Et andet Slægtregiſter ſætter ham viſtnok 12 Generationer over Ceólwulf, der 597 blev Konge i Wesſex[3]; men derved kommer han dog ikke højere op i Tiden end til henved 237 e. Chr.; og Noah, 16 Generationer tidligere, kommer derved ikke længer tilbage end ved 243 f. Chr. Muligt, at man bar tænkt ſig Generationerne noget længere, men desuagtet er det ubegribeligt, hvorledes de angelſaxiſke Gejſtlige have kunnet opſtille en ſaadan Genealogi, da Beda, der ej alene var deres, men hele Middelalderens Orakel med Henſyn til Tidsregningen, udtrykkeligt opſtiller 55 Generationer fra Noah til Chriſti Fødſel. Vore Chronologer følte ogſaa, ſom man tydeligt kan ſkjønne, det Haltende i de angelſaxiſke Genealogier, og ſøgte at hjelpe paa Sagen, deels ved uden Videre at henføre Frodefreden til Chriſti Fødſels Tider, deels ved at ſætte den angelſaxiſke Stamtavle fra Sceaf til Woden foran de nordiſke Slægtregiſtre, og endelig ved at udklække den beſynderlige Række fra Japhet til Sceaf, hvorved deels de trojanſke Fyrſte-Navne, deels Thors Tilnavne og hans Sønners Navne benyttedes[4]. Derved fik de hele 34

  1. Nemlig: Sceaf, Noahs Søn, fød i Arken, Bedwig, Hwala, Hadbra, Iterman, Heremod, Sceldwa, Beáw, Tætwa, Geát, Godwulf, Finn, Fridhuwulf, Freáwine, Fridhuwald, Woden. Nogle Haandſkr. udelade Freáwine eg Fridhuwald, og ſætte iſtedetfor Fridhuwulf Freáláf eller Fridhuláf, der ſaaledes bliver Wodens Fader.
  2. Nemlig: Woden, Wecta, Witta, Wihtgils, Hengeſt. Wecta er en aldeles uangelſaxiſk Form, og ſynes nærmeſt at være dannet efter den latinſke Navnform Vectis (Øen Wight), hvor Jyder, til hvilke Hengeſt hørte, ſkulde have nedſat ſig. Witta ſynes at være en Modification af Wecta (eg. Wihta), og Wihtgils at være udledet fra „Wiht“ (Øen Wight); det hele Slægtregiſter ſynes ſaaledes at være ſammenſat i ſildigere Tider.
  3. Nemlig: Woden, Bældäg, Brand, Fridhugár, Freáwine, Vig, Gewiſs, Eſla, Eleſa, Cerdic, Cynric, Cúdha, Ceólwulf. — Der er en Række, ſom ſætter Woden kun 9 Led ovenfor Ida, der 547 blev Konge i Northumberland, nemlig: Woden, Bældäg, Brand, Beonoc, Aloc, Angenwit, Ingui, Eſa, Eoppa, Ida; denne er merkelig, fordi Navnet„ Ingui“ forekommer deri; det er og heel rimeligt, at „Eſa“ ved en Misforſtaaelſe af den rette Form, hvoraf Patronym. „Eſing“ er dannet, ſtaar iſtedetfor ós, d. e. Aas, got. ans.
  4. Nemlig: Japhet, Japhan, Zechim, Cyprus, Celius, (Coelus) Saturnus, Jupiter, Darius (ɔ: Dardanus), Erichthonius, Tros, Ilus, Laomedon, Priamus, Troa, Tror ell. Thor, Hlorride, Eindride, Vingthor, Vingner, Mode, Magne Seſkef, (eg. Sceaf, Misforſtaaelſe af det angelſ. „se Sceáf“ ɔ: denne Sceaf) og de følgende angelſaxiſke Slægtled til Woden, hvor dog Hwala, Tætwa, Freáwine og Fridhuwald ere udeladte, og Freálaf indſat iſtf. Fridhuwulf.

Munch. Det norſke Folks Hiſtorie. I.