Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/381

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
353
Angelsaxiske Slægtregistre.

derlig godt, thi med alle deres Bestræbelser fik de kun 16 Generationer fra Noah til Woden eller Odin[1], og denne fik de ej engang saa langt op i Tiden som vore Forfædre, da de gjøre ham til en Tipoldefader af Hengest, hvilken Chronisterne lade komme til England i Aaret 449[2]. Dette giver for Woden Tiden omkring 330 e. Chr. Et andet Slægtregister sætter ham vistnok 12 Generationer over Ceólwulf, der 597 blev Konge i Wessex[3]; men derved kommer han dog ikke højere op i Tiden end til henved 237 e. Chr.; og Noah, 16 Generationer tidligere, kommer derved ikke længer tilbage end ved 243 f. Chr. Muligt, at man bar tænkt sig Generationerne noget længere, men desuagtet er det ubegribeligt, hvorledes de angelsaxiske Gejstlige have kunnet opstille en saadan Genealogi, da Beda, der ej alene var deres, men hele Middelalderens Orakel med Hensyn til Tidsregningen, udtrykkeligt opstiller 55 Generationer fra Noah til Christi Fødsel. Vore Chronologer følte ogsaa, som man tydeligt kan skjønne, det Haltende i de angelsaxiske Genealogier, og søgte at hjelpe paa Sagen, deels ved uden Videre at henføre Frodefreden til Christi Fødsels Tider, deels ved at sætte den angelsaxiske Stamtavle fra Sceaf til Woden foran de nordiske Slægtregistre, og endelig ved at udklække den besynderlige Række fra Japhet til Sceaf, hvorved deels de trojanske Fyrste-Navne, deels Thors Tilnavne og hans Sønners Navne benyttedes[4]. Derved fik de hele 34

  1. Nemlig: Sceaf, Noahs Søn, fød i Arken, Bedwig, Hwala, Hadbra, Iterman, Heremod, Sceldwa, Beáw, Tætwa, Geát, Godwulf, Finn, Fridhuwulf, Freáwine, Fridhuwald, Woden. Nogle Haandskr. udelade Freáwine eg Fridhuwald, og sætte istedetfor Fridhuwulf Freáláf eller Fridhuláf, der saaledes bliver Wodens Fader.
  2. Nemlig: Woden, Wecta, Witta, Wihtgils, Hengest. Wecta er en aldeles uangelsaxisk Form, og synes nærmest at være dannet efter den latinske Navnform Vectis (Øen Wight), hvor Jyder, til hvilke Hengest hørte, skulde have nedsat sig. Witta synes at være en Modification af Wecta (eg. Wihta), og Wihtgils at være udledet fra „Wiht“ (Øen Wight); det hele Slægtregister synes saaledes at være sammensat i sildigere Tider.
  3. Nemlig: Woden, Bældäg, Brand, Fridhugár, Freáwine, Vig, Gewiss, Esla, Elesa, Cerdic, Cynric, Cúdha, Ceólwulf. – Der er en Række, som sætter Woden kun 9 Led ovenfor Ida, der 547 blev Konge i Northumberland, nemlig: Woden, Bældäg, Brand, Beonoc, Aloc, Angenwit, Ingui, Esa, Eoppa, Ida; denne er merkelig, fordi Navnet„ Ingui“ forekommer deri; det er og heel rimeligt, at „Esa“ ved en Misforstaaelse af den rette Form, hvoraf Patronym. „Esing“ er dannet, staar istedetfor ós, d. e. Aas, got. ans.
  4. Nemlig: Japhet, Japhan, Zechim, Cyprus, Celius, (Coelus) Saturnus, Jupiter, Darius (ɔ: Dardanus), Erichthonius, Tros, Ilus, Laomedon, Priamus, Troa, Tror ell. Thor, Hlorride, Eindride, Vingthor, Vingner, Mode, Magne Seskef, (eg. Sceaf, Misforstaaelse af det angels. „se Sceáf“ ɔ: denne Sceaf) og de følgende angelsaxiske Slægtled til Woden, hvor dog Hwala, Tætwa, Freáwine og Fridhuwald ere udeladte, og Freálaf indsat istf. Fridhuwulf.

Munch. Det norske Folks Historie. I.