Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/382

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
354
Danſk Tidsregning.

eller maaſkee endog 36 Generationer fra Noah til Odin, hvilket endda nogenledes kunde lade ſig høre. Det er ikke uſandſynligt, at hele denne Kombination er at tilſkrive Are Frode. At den idetmindſte allerede paa hans Tid var bragt iſtand, viſer nokſom det føromtalte Tilnavn „Tyrkekonge“, hvilket han tillægger Odin; han benyttede og, ſom man af hans Skrift kan ſee, angelſaxiſke Krøniker, og maa derfor have kjendt de deri indeholdte Slægtregiſtre. At kjende dem og anvende dem til ſin egen Chronologi maatte for ham være eet[1].

Da Danmark fornemmeligen fik Chriſtendommen, og med den Kjendſkaben til fremmede Skrifter, fra Tydſkland, havde de ældſte danſke Chronologer ikke ſaamegen Anledning til at lære de angelſaxiſke Genealogier at kjende. Saxo hjalp ſig derfor, ſom vi have ſeet, paa andre Maader, iſær ved at lade eet og ſamme Navn forekomme flere Gange, og ved at optage Navne fra Æventyrſagaer. Om Saxo ſelv har bragt ſin Kombination iſtand, eller om han allerede har fundet den færdig, er viſtnok ikke let at ſige, imidlertid er det tydeligt at ſkjønne, at den, ligeſaavel ſom norſke, er et Kunſtprodukt fra Tiden efter Chriſtendommens Indførelſe. Ogſaa Saxo henfører Frodefreden til Chriſti Fødſels Tider. Dan, Rigets Stifter, ſætter han omtrent 24 Generationer tidligere, rimeligviis fordi det Sagn, ſom det ſynes, tidligt er opſtaaet, at Dan eller maaſkee rettere hans foregivne Fader Humble vare ſamtidige med Kong David, hvilken af Beda ſættes 31, eller, naar man følger Matthæus 28 Generationer før Chr. Fødſel. Ganſke ſlaar det vel ikke til, dog bliver Fejlen ikke ſaa betydelig. Det er ellers beſynderligt nok, at Saxo ej har ſat Frode 8 til 10 Generationer længere nede, thi mellem Frode og Gorm den Gamle (c. 900) har han henved 40 Generationen hvilket er 10 for mange.

Hvorledes ligeledes den Foreſtilling tidligt blev herſkende, at Danmark allerførſt bebyggedes paa Erkefaderen Seruh’s Tid, er tidligere omtalt[2].

  1. Om denne Materie ſe forøvrigt Keyſer i Samlinger til det norſke Folks og Sprogs Hiſt. 6te B. S. 281.
  2. Se ovenfor S. 245. Aarſagen er vel for en ſtor Deel, at allerede Jornandes gjør Goter, Geter og Skyther til een og ſamme Nation, men derhos vel ogſaa at Beda ſom Skythernes førſte Konge nævner Tanaus. Der ſtaar nemlig paa dette Sted i hans Skrift de sex ætatibus mundi: „Reu annorum 32, genuit Seruch, … Scytharum regnum dicitur exortum, ubi primus regnavit Tanaus“. Denne Tanaus ſkriver ſig allerførſt fra Juſtinus, der (I. 1.) omtaler ham ſom Skythiens Konge, og fortæller at han og Veſoſes eller Seſoſtris, Ægyptens Konge, vare ældre end Ninus. Fra Juſtinus eller rettere dennes Original Trogus Pompejus er Tanaus kommen ind i Jornandes’s Skrift ſom Taunaſis Goternes Konge. At de danſke Hiſtorikere ved denne Tanaus have tænkt ſig en ældre Dan eller Hovedet for de „Landflygtige, ſom førſt bebyggede Danmark“, kan neppe betvivles.