Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/38

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


Charakter, og røbe alle een og ſamme Herkomſt[1]. De nærme ſig i en ikke ringe Grad det Oldindiſke, eller Sanſkrit, og de have tillige meget tilfælles med de Sprog, der af alle europæiſke nu ſtaa Sanſkrit nærmeſt, nemlig de lettiſke (i Preusſen og Littauen) og de ſlaviſke (i Bøhmen, Mähren, Polen, Rusland, Servien, Kroatien og Illyrien m. m.)[2]. Allerede Homer omtaler Thrakerne; Skytherne nævnes ſom Hovedfolket indtil de ſidſte Aarhundreder f. Chr.; efter hvilken Tid Sarmaterne, og allerſidſt Slaverne eller Venderne indtage deres Plads. Dette er neppe ſaameget at forklare ved formelige Folkevandringer, ſom mere ved Anvendelſen af forſkjellige Benævnelſer til forſkjellige Tider, uagtet viſtnok de her nævnte Folks ſæregne uſtadige Leveviis – de ſkildres nemlig alle ſom Rytterfolk, der førte Kvinder og Børn med ſig paa tjeldede Vogne – maatte frembringe hyppige Bopælforandringer, og give Anledning til, at fremmede Rejſende ofte traf en Nation med et nyt Navn i Egne, hvor man tidligere havde truſſet en anden. Men dette har dog ingen ſynderlig Indflydelſe paa Udſtrækningen af de ſkytho-ſarmatiſke Nationers Tumleplads i det Hele taget, og ſaaledes kan man antage det for viſt, at der lige indtil de ſenere Folkevandringstider boede en Række af thrakiſke, eller om man heller vil kalde dem ſkythoſarmatiſke Folk, ligefra Donau og Karpaterne til hiinſides det kaſpiſke Hav, af hvilke de nuværende Slavers Stamfædre viſtnok ſtedſe have holdt ſig længſt mod Nordveſt og ſaaledes Kelterne nærmeſt. For de ældſte Germaner bliver der altſaa ikke Rum i det egentlige Mellemeuropa i hine fjerne Tider, men man maa ſøge deres Hjem nordenfor de ſkythoſarmatiſke Folk, neppe ſydligere end i de øvre Volga- og Don-Egne.

Vi have paa den anden Side ſeet, at Finner og Lapper, altſaa tſchudiſke Folkefærd, beboede Norden, maaſkee endog Nordeuropa, før Kelternes end ſige Germanernes Ankomſt; vi vide at en Række af tſchudiſke Folkefærd har beboet det nuværende Nordrusland ſaa langt mod Syd, ſom de i Nordiishavet ſtrømmende Floders Kilder naa, ligetil længſt ind i Sibirien; at de nordligſt boende tſchudiſke Folk endog have været længe nok i hine Egne til at antage Præget af Polarfolk, hvilket vidner om en Beboelſe fra umindelige Tider, iſær da allerede ældgamle Forfattere beſkrive Finnerne ganſke ſom de nuværende. Der var ſaaledes ikke Plads for Germanerne nordligere end Dvina’s Kilder, og vi kunne derfor ſom deres gamle Hjem kun holde os til Strøget omkring øvre Volga og dens Bifloder.

Spørgsmaalet bliver nu, ad hvilken Vej Germanerne ere vandrede ind

  1. F. Ex. Agathyrſer, Idanthyrſos (ſkythiſk), Spargapithes (ſkythiſk), Spargapiſes (masſagetiſk), Thamyris (thrakiſk), Tomyris (masſagetiſk), Kotys, Sitalkes (thrakiſk) o. ſ. v.
  2. Zalmoxis, Navnet paa Thrakernes Lovgiver, kommer rimeligviis af et Ord, ſvarende til litt. Szalmas, en Hjelm.