Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/375

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
347
De tre Hovedrækker.

uafhængigt af Rækkens egne Genealogier, tilbyde ſig. Saaledes bliver det omſider muligt, nogenledes at udfinde Gruppernes indbyrdes Forhold til hinanden, og Maaden, hvorpaa den vilkaarlige Sammenknytning har fundet Sted.

Af hine Slægtrækker have vi allerede nævnt tre, der lagdes til Grund for al ældre Tidsregning, og ſom derfor anſaaes for de vigtigſte, nemlig Ynglinge-Rækken eller Rækken fra Ingvefrey til Halfdan Svartes Søſkendebarn Ragnvald Olafsſøn; Haaleygja-Rækken eller Rækken fra Odin og Seming til Haakon Jarl, og Skjoldunge-Rækken fra Odin og Skjold til Harald Hildetand. Om Ynglinge-Rækken vide vi, at den allerede i det 9de Aarhundrede blev ſat i Vers af Halfdan Svartes Skald Thjodolf fra Hvin; man tør ikke engang paaſtaa at han var den, der førſt bragte den iſtand, tvertimod er der ſtørſte Rimelighed for, at den allerede var iſtandbragt idetmindſte een Generation før hans Tid[1]. Hvad Skjoldunge-Rækken angaar, da ſtemmer den, endog i ſine Fejl, ſaa vel med Ynglinge-Rækken, at den ene af disſe nødvendigviis maa antages at være udarbejdet med Henſyn til den anden. Rimeligviis ere de ſamtidigt bragte iſtand, og om end Skjoldunge-Rækken, der laa Norges Interesſer noget fjernere, er lidt yngre end hiin, kan Forſkjellen i deres Udarbejdelſestid dog neppe være betydelig. Haaleyge-Rækken ſattes i Vers af Eivind Skaldeſpilder ved Slutningen af det 10de Aarhundrede[2], den er altſaa i den Skikkelſe, hvori vi kjende den, idetmindſte ikke yngre end Eivind, men er ſandſynligviis endog meget ældre. Vi have ovenfor paaviiſt en enkelt Uovereensſtemmelſe mellem den og Ynglinge-Rækken, medens vi tillige have omtalt, hvorledes den forøvrigt med Henſyn til Antallet af Slægtledene fra Odin pasſer ſaa godt med denne og følgelig med Skjoldungerækken, at der opſtaar en ſterk Formodning om at vore Forfædre allerede i hine gamle Tider havde opſtillet et beſtemt Tidspunkt, paa hvilket de antoge at Odin og hans Sønner ſkulde have levet. Slægtrækkerne kunne ſaaledes anſees ſom de ældſte Prøver paa vore Forfædres hiſtoriſk-kritiſke Kombinationer, og alene af denne Aarſag bliver det af ſtor Interesſe at lære dem at kjende i den Skikkelſe, hvori de ere os overleverede, om de end ikke vare os vigtige ſom den Grundvold, paa hvilken ſenere Sagnoptegnerne uden Tanke om Tvivl opførte Fremſtillingen af de ældſte Tiders Hiſtorie, og hvortil de knyttede ſildigere Tiders Genealogier. Ikke at tale om, at meget af hvad vi ovenfor have paapeget, ej bliver. ret iøjnefaldende, førend Slægtrækkerne ſelv betragtes.

  1. Nemlig fordi en ſæregen Modifikation deraf allerede ſynes at være kommen iſtand ſamtidigt med Gudrød, Halfdan Hvitbeins anden Søn, Are Frodes Stamfader, hvorom nedenfor.
  2. Jomsvikinge-Slaget omtales nemlig deri, ſe Snorre, Ol. Tryggv. S. Cap. 43.