Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/374

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
346
Sammensætning af Slægtrækken.

i Oldtiden egent for de nordiske Lande, hvor den gautisk-gotiske Kultur havde udøvet Indflydelse, men hvor Sproget forresten fuldkommen havde antaget nordisk Charakteer, at man udtalte og skrev den af Ordet búa (bo) dannede Benævnelse (By, Gaard), som ; og endnu den Dag idag vrimler der i Danmark og Sverige af Gaarde, hvis Navne ende paa „–by“; lignende Gaardsnavne findes paa Østlandene i Norge, især i Bohuslen, Smaalenene og paa Raumarike; længer mod Nord og Vest bliver „by“ sjældnere og „bø“ hyppigere; i det nordenfjeldske findes „bø“, aldrig „by“[1]. Disse Exempler ere tilstrækkelige til at give en tydelig Forestilling om Udstrækningen af den gotiske Kulturs sproglige Indflydelse. Man maa overhoved erkjende, at det er den ældgamle gotiske Kulturpaavirkning, der har givet Befolkningen af Norges saakaldte Østland dens særegne Charakteer lige overfor Vestlandet og det Nordenfjeldske. Thi medens den norrøne Stamme fra den første Udvandringstid af lige til nu holdt sig ublandet i Fylkerne langs Vesterhavet, optog den paa Oplandene og endnu mere i Viken betydelige gautisk-gotiske Elementer i sig.

19. Tidsregning eg Slægtled.


Vi have allerede lejlighedsviis, saavidt det kunde lade sig gjøre, søgt at bestemme den Tid, da enhver af de i det foregaaende omtalte Høvdinger levede og virkede. Hvad der vanskeliggjør Tidsberegningen, er, at vore Forfædre, som vi have seet, allerede meget tidligt, længe før egentlige skriftlige Optegnelser fandt Sted, søgte at indrette lange Slægtrækker for de fornemste Fyrste-Ætter ved at sammenkjede mindre Rækker, der ikke hørte sammen eller idetmindste vare sideordnede, og at disse kunstige Rækker hos senere Sagnoptegnere fandt ubetinget Tiltro, lagdes til Grund for deres Beretninger og indvirkede paa deres Forestillinger. Iøjnefaldende Exempler paa den Vilkaarlighed, hvormed Sammenkjedningen skede, have vi allerede i det foregaaende seet, nemlig hvor Frode Frøkne sættes foran Rolf Krake, og hvor Hugleik og Hake ligeledes sættes meget tidligere end Adils o. s. v. Man maa derfor ved Benyttelsen af Slægtrækkerne anvende den strengeste Kritik; man maa, saaledes som vi have gjort, først undersøge hvilke Led der umiskjendeligt høre sammen og ej kunne stilles fra hverandre; naar man derved har nogenledes udfundet de enkelte Grupper, af hvilke den større Slægtrække er sammensat, maa man i hver af disse enkelte Grupper søge de meest fremragende Personligheders Levetid bestemt af de Data, der ellers,

  1. Om alt dette vil man især kunne overbevise sig ved at gjennemgaa de i min „Historisk-geographiske Beskr. over Norge i Middelalderen“ ved ethvert enkelt Fylke anførte Stedsnavne. Matrikulen for Norge giver ellers her den meest udtømmende Oplysning.