Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/374

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
346
Sammenſætning af Slægtrækken.

i Oldtiden egent for de nordiſke Lande, hvor den gautiſk-gotiſke Kultur havde udøvet Indflydelſe, men hvor Sproget forreſten fuldkommen havde antaget nordiſk Charakteer, at man udtalte og ſkrev den af Ordet búa (bo) dannede Benævnelſe (By, Gaard), ſom ; og endnu den Dag idag vrimler der i Danmark og Sverige af Gaarde, hvis Navne ende paa „—by“; lignende Gaardsnavne findes paa Øſtlandene i Norge, iſær i Bohuslen, Smaalenene og paa Raumarike; længer mod Nord og Veſt bliver „by“ ſjældnere og „bø“ hyppigere; i det nordenfjeldſke findes „bø“, aldrig „by“[1]. Disſe Exempler ere tilſtrækkelige til at give en tydelig Foreſtilling om Udſtrækningen af den gotiſke Kulturs ſproglige Indflydelſe. Man maa overhoved erkjende, at det er den ældgamle gotiſke Kulturpaavirkning, der har givet Befolkningen af Norges ſaakaldte Øſtland dens ſæregne Charakteer lige overfor Veſtlandet og det Nordenfjeldſke. Thi medens den norrøne Stamme fra den førſte Udvandringstid af lige til nu holdt ſig ublandet i Fylkerne langs Veſterhavet, optog den paa Oplandene og endnu mere i Viken betydelige gautiſk-gotiſke Elementer i ſig.

19. Tidsregning eg Slægtled.


Vi have allerede lejlighedsviis, ſaavidt det kunde lade ſig gjøre, ſøgt at beſtemme den Tid, da enhver af de i det foregaaende omtalte Høvdinger levede og virkede. Hvad der vanſkeliggjør Tidsberegningen, er, at vore Forfædre, ſom vi have ſeet, allerede meget tidligt, længe før egentlige ſkriftlige Optegnelſer fandt Sted, ſøgte at indrette lange Slægtrækker for de fornemſte Fyrſte-Ætter ved at ſammenkjede mindre Rækker, der ikke hørte ſammen eller idetmindſte vare ſideordnede, og at disſe kunſtige Rækker hos ſenere Sagnoptegnere fandt ubetinget Tiltro, lagdes til Grund for deres Beretninger og indvirkede paa deres Foreſtillinger. Iøjnefaldende Exempler paa den Vilkaarlighed, hvormed Sammenkjedningen ſkede, have vi allerede i det foregaaende ſeet, nemlig hvor Frode Frøkne ſættes foran Rolf Krake, og hvor Hugleik og Hake ligeledes ſættes meget tidligere end Adils o. ſ. v. Man maa derfor ved Benyttelſen af Slægtrækkerne anvende den ſtrengeſte Kritik; man maa, ſaaledes ſom vi have gjort, førſt underſøge hvilke Led der umiskjendeligt høre ſammen og ej kunne ſtilles fra hverandre; naar man derved har nogenledes udfundet de enkelte Grupper, af hvilke den ſtørre Slægtrække er ſammenſat, maa man i hver af disſe enkelte Grupper ſøge de meeſt fremragende Perſonligheders Levetid beſtemt af de Data, der ellers,

  1. Om alt dette vil man iſær kunne overbeviſe ſig ved at gjennemgaa de i min „Hiſtoriſk-geographiſke Beſkr. over Norge i Middelalderen“ ved ethvert enkelt Fylke anførte Stedsnavne. Matrikulen for Norge giver ellers her den meeſt udtømmende Oplysning.