Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/373

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
345
Stedsnavne.

uden dog nogenſinde at kunne bortrydde Virkningerne af den gautiſke Indflydelſe, der endnu den Dag i Dag ere iøjnefaldende.

Ogſaa Stedsnavnene ſelv bære Præg af, hvad vi her have fremſat. Endog i de ældſte Levninger af det oldnorſke Sprog forekommer aldrig noget Ord, der ſvarer til det gotiſke skauns, det tydſke ſchön, hvoraf igjen det danſke ſkjøn. Og dog finde vi det ſom Benævnelſe paa flere Hereder i det øſtlige Norge, nemlig Skaun (Rakkeſtad Preſtegjeld) i Borgeſysſel, Skaun paa Veſtfold (Sandehered), Skaun paa Raumarike (Sørums Sogn), Skaun paa Hedemarken (Stange Preſtegjeld); ja det findes ogſaa i det Throndhjemſke, nemlig Skaun i Orkdœlafylki (Borgſeſkougen)[1], Skaun i Skeynafylki (Skougn), og Skaun i Sparbyggjafylki (Kvams Sogn ved Snaaſenvandet). Man ſkulde næſten formode, at denne Benævnelſe nærmeſt har tilhørt den gautiſke Deel af Befolkningen, og at den maaſkee iſær ved Eyſtein ildraades Erobringer er bleven forplantet til Thrøndelagen. Det iſær ved Sammenſætninger benyttede Ord þorp, der i Gotiſk betyder „Grundſtykke“, men, ſom ovenfor (S. 116) viiſt, i Tydſkland (under Formen Dorf) og i Danmark og Sydſverige (under Formen drup, rup, arp, torp) betegner „Landsby“, ſynes at være endnu mere egent for den gotiſke Kulturkreds. Det forekommer hyppigſt og har derfor vel ogſaa nærmeſt hjemme i Danmark, Nordtydſkland og Sydſverige; med Angelſaxerne kom det over til England; vi kunne forfølge det ſom et ofte forekommende Stedsnavn endnu gjennem Gautland, i det nuværende Bohuslen og Smaalenene; i Oſlo-Sysſel og paa Raumarike bliver det allerede ſjældnere; paa Hedemarken og i det gamle Hadafylke forekommer det, men meget ſjælden ligeſaa paa Veſtfold; norden- eller veſtenfor disſe Landſkaber ophører det aldeles. En Benævnelſe, der nærmeſt ſynes at være udgaaet fra den ſæregne gautiſke, ikke den fællesgotiſke Nationalitet, og ſom derfor har udbredt ſig videre i Norge end -þorp, er ruð eller rjóðr, der ogſaa findes hyppigt i Danmark (ſom „rød“), og i Sverige (ſom „ryd“, „rød“). Paa Øſtlandet i Norge er det maaſkee det ved Stedsnavne meeſt brugelige Sammenſætningsled. Der vrimler af Navne paa -rud i Bohuslen, Smaalenene, paa Raumarike, Hadeland, Land, Ringerike, ſelv det gamle Veſtfold og Grenland; paa Hedemarken ere de allerede meget ſjældnere, i Gudbrandsdalen findes der kun yderſt faa og alene i den ſydligſte Deel; Valders har ligeledes kun faa, allerlængſt mod Sydøſt; i den ſydøſtlige Deel af Gauldalen i Trøndalagen findes nogle yderſt faa, men forreſten ere Navne paa rud ſaavelſom de paa thorp aldeles ukjendte nordenfjelds, det vil ſige i alle Egne med ublandet norrøn Befolkning, ſaaledes og paa Island. Det var allerede

  1. Man har indtil de ſeneſte Tider ved en urigtig Opfatning af Udtalen, ſkrevet Navnet „Skogn“ iſtedetfor „Skaun“ eller idetmindſte „Skougn“.