Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/372

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
344
Ældre Folkeforhold i Oplandene.

antages at hidrøre, hvilket neppe kan være ſildigere end Begyndelſen af det 6te Aarhundrede[1]. Endelig have vi paaviiſt de Tegn, der findes til at de gautiſke Folkefærd ſenere hen atter have formaaet at trænge opad og underkaſte ſig flere af de Egne, Raumerne allerede havde beſat, fornemmelig Kyſtegnene, der nu ſynes at have faaet Fællesnavnet Viken[2]. Da Raumerne, ſom det ſynes, i Slutningen af 6te Aarhundrede nævnes ſom boende ved Skagerrakets Kyſt[3], kan den nysomtalte gautiſke Reaktion da endnu ikke have fundet Sted. Derimod finde vi, ſom vi have ſeet, umiskjendelige Tegn paa at den gautiſke Indflydelſe gjorde ſig gjeldende i en ſtor Udſtrækning paa Harald Hildetands Tid, og at Eyſtein ildraade endog, om end kun for en kort Tid, udbredte den til det throndhjemſke[4]. I Mellemtiden mellem det 5te og 7de Aarhundredes Ende maa altſaa det gautiſke Element atter have hævet ſig. Dette kan deels tilſkrives den Omſtændighed, at de indtrængende Norrøner, om de end i Virkeligheden havde Overhaand, dog ved den nærmere Berørelſe med de mere civiliſerede Gauter antoge deres Kultur og ſmeltede ſammen med dem til Eet, deels kan det og forklares deraf, at mægtige Erobrere have rejſt ſig i den ſydligere Deel af Halvøen, og udbredt deres Herredømme ogſaa til Norges Øſtland. Rimeligviis have endog begge Aarſager været tilſtede; den gautiſk-gotiſke Kulturpaavirkning har lettet Arbejdet for de ſøndenfra fremtrængende gautiſk-gotiſke Erobrere, ſom dog altid have haft mangen Kamp at beſtaa. En af de førſte blandt disſe har ſandſynligviis været Kampen mellem Aale frøkne og Adils; ſidenefter maa Ivar Vidfadmes og Harald Hildetands Erobringer eller Indflydelſe ogſaa have udſtrakt ſig til Viken og Oplandene. Man maa i det Hele taget formode, at Nationalforholdene i Norges Øſtland omtrent ſkikkede ſig paa ſamme Maade, ſom i Svithjod. Her er det umiskjendeligt, at den gotiſke Kultur fra det tilgrændſende Gautland ogſaa udøvede Indflydelſe paa Sviarne, der endog fik en gotiſk Kongeæt og et Tempel med gotiſk Gudstjeneſte; den ſamme Indflydelſe ſporedes fra Veſtergautland af i det ſydøſtlige Norge, der desuden ſelv fra ældre Tider indeholdt ſaamange gautiſke Beſtanddele i ſin Befolkning. Det var førſt den nye Tingenes Orden, ſom efter Braavallaſlaget gjorde ſig gjeldende, der ogſaa i Norges Øſtland paany gjorde det norrøne Folke-Element til det herſkende,

  1. Se ovenfor S. 83.
  2. Se ovenfor S. 83, 84.
  3. Nemlig i Beowulf-Kvadet, hvor det føromtalte Heaðuræmes viſtnok bor læſes Heaðureámas, ligeſom i Widſidh-Kvadet.
  4. Som et Spor af den gaut-gotiſke Indflydelſe under Harald Hildetand kan det maaſkee anføres, at hans Ætling Rafn heimſke, der nedſatte ſig paa Island, forhen var boſat i Throndhjem (Landn. V. 1).