antages at hidrøre, hvilket neppe kan være sildigere end Begyndelsen af det 6te Aarhundrede[1]. Endelig have vi paaviist de Tegn, der findes til at de gautiske Folkefærd senere hen atter have formaaet at trænge opad og underkaste sig flere af de Egne, Raumerne allerede havde besat, fornemmelig Kystegnene, der nu synes at have faaet Fællesnavnet Viken[2]. Da Raumerne, som det synes, i Slutningen af 6te Aarhundrede nævnes som boende ved Skagerrakets Kyst[3], kan den nysomtalte gautiske Reaktion da endnu ikke have fundet Sted. Derimod finde vi, som vi have seet, umiskjendelige Tegn paa at den gautiske Indflydelse gjorde sig gjeldende i en stor Udstrækning paa Harald Hildetands Tid, og at Eystein ildraade endog, om end kun for en kort Tid, udbredte den til det throndhjemske[4]. I Mellemtiden mellem det 5te og 7de Aarhundredes Ende maa altsaa det gautiske Element atter have hævet sig. Dette kan deels tilskrives den Omstændighed, at de indtrængende Norrøner, om de end i Virkeligheden havde Overhaand, dog ved den nærmere Berørelse med de mere civiliserede Gauter antoge deres Kultur og smeltede sammen med dem til Eet, deels kan det og forklares deraf, at mægtige Erobrere have rejst sig i den sydligere Deel af Halvøen, og udbredt deres Herredømme ogsaa til Norges Østland. Rimeligviis have endog begge Aarsager været tilstede; den gautisk-gotiske Kulturpaavirkning har lettet Arbejdet for de søndenfra fremtrængende gautisk-gotiske Erobrere, som dog altid have haft mangen Kamp at bestaa. En af de første blandt disse har sandsynligviis været Kampen mellem Aale frøkne og Adils; sidenefter maa Ivar Vidfadmes og Harald Hildetands Erobringer eller Indflydelse ogsaa have udstrakt sig til Viken og Oplandene. Man maa i det Hele taget formode, at Nationalforholdene i Norges Østland omtrent skikkede sig paa samme Maade, som i Svithjod. Her er det umiskjendeligt, at den gotiske Kultur fra det tilgrændsende Gautland ogsaa udøvede Indflydelse paa Sviarne, der endog fik en gotisk Kongeæt og et Tempel med gotisk Gudstjeneste; den samme Indflydelse sporedes fra Vestergautland af i det sydøstlige Norge, der desuden selv fra ældre Tider indeholdt saamange gautiske Bestanddele i sin Befolkning. Det var først den nye Tingenes Orden, som efter Braavallaslaget gjorde sig gjeldende, der ogsaa i Norges Østland paany gjorde det norrøne Folke-Element til det herskende,
- ↑ Se ovenfor S. 83.
- ↑ Se ovenfor S. 83, 84.
- ↑ Nemlig i Beowulf-Kvadet, hvor det føromtalte Heaðuræmes vistnok bor læses Heaðureámas, ligesom i Widsidh-Kvadet.
- ↑ Som et Spor af den gaut-gotiske Indflydelse under Harald Hildetand kan det maaskee anføres, at hans Ætling Rafn heimske, der nedsatte sig paa Island, forhen var bosat i Throndhjem (Landn. V. 1).
