Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/371

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
343
Ældre Folkeforhold i Oplandene.

der og Kong Sigurd Syrs Huſtru, ventede Beſøg af ſin Søn, opfordrede hun ſin Mand til at viſe ſig ſom en Stormand, og ſom en der mere ſlægtede paa Harald Haarfagre end paa ſin Morfader Rane Mjenof eller Nerid Jarl den gamle, hvor forſtandige end disſe kunde have været[1]. At Nerid den raadſpake og Nerid den gamle, hvilken Sigurd ej maatte ſlægte paa, naar han ſkulde viſe ſig liberal, er den ſamme, ſom Nerid Jarl den raadſnilde, gamle og nidſke, er iøjnefaldende; men Harald Haarfagre og de norſke Konger af Ynglinge-Ætten maa da ogſaa paa en Maade have nedſtammet fra ham, uagtet der ingenſteds ſiges hvorledes. Ligefra Halfdan Hvitbein finder man nøjagtigt angivet, hvad enhver Ynglingekonges Huſtru hed og hvorfra hun ſtammede, men nogen Datter af Nerid Jarl nævnes ej. Man ſkulde derfor næſten formode at denne Nedſtammelſe med Flid er bleven dulgt eller ladet ud af Betragtning, for at Konge-Ættens foregivne Slægtſkab med Ragnar Lodbrok og Vølſungerne deſto bedre kunde falde i Øjnene[2].

Efter ſaaledes at have gjennemgaaet de ſparſomme Meddelelſer, vore Oldſkrifter indeholde om Oplandenes ældre Hiſtorie, kunne vi maaſkee danne os en noget tydeligere Foreſtilling, end det hidtil var muligt, om den norrøne og den gautiſke Folkeæts indbyrdes Forhold i disſe Egne, og vove at opſtille enkelte Formodninger om, hvorledes ſnart den ene, ſnart den anden havde Overhaand eller trængte frem, medens den anden trængtes tilbage. Det er allerede viiſt, hvorledes de norrøne Indvandrere, her nærmeſt Raumerne eller Alferne, efter al Rimelighed forefandt gautiſke Stammer i de ſydligere Egne, ſandſynligviis lige op til Hedemarken, at de undertvang dem, oprettede Riger, Raumarike, Ringerike, maaſkee og Ranrike, m. m., og udbredte ſine Beſiddelſer lige ned til Søen. Det er ligeledes nævnt, at da Jornandes omtaler disſe Riger, maa deres Oprettelſe, følgelig hiin Undertvingelſe af gautiſke Stammer, have fundet Sted allerede før hans Tid, eller rettere for den Tid, fra hvilken de Efterretninger, han meddeler, kunne

  1. Snorre, Olaf den Hell. S. Cap. 31; Ólafs S. helga i Fornm. S. Cap. 47.
  2. Det vil nedenfor nærmere blive omtalt, hvorledes den norſke Kongeæt fornemmelig lagde an paa at udlede ſin Herkomſt fra Ragnar Lodbrok og Sigurd Fafnersbane.