Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/370

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
342
Nerid Jarl.

nævner ogſaa Ynglingaſaga Gautrek den gavmilde ſom Farfader til Olaf Trætelgjas Moder, og ſom en Søn af den Gaut, efter hvilken Gautland ſkulde have faaet Navn [1]. Da Saxo intet veed at fortælle om Nerid, men derimod nævner en Kong Gaute[2] ſom den Høvding i Norge, hos hvilken Ref opholdt ſig, og da derhos ſaavel Nerid ſelv, Vikars foregivne Søn, ſom den engelſke Ella, bekjendt af Ragnars Lodbroks Hiſtorie, og den danſke Rolf Krake lige ilde pasſe til at have været ſamtidige baade med Gautrek og med hinanden indbyrdes, er det temmelig klart, at Forfatteren af Gautreks Saga vilkaarligt har indført dem i Sagnet, ſom han bearbejdede og udſmykkede, og at ingen af dem, ſaaledes heller ikke Nerid, oprindelig har hørt dertil, ligeſaa lidet ſom Nerid nogenſinde har været Søn af Vikar. Landnáma indeholder desuden en beſtemt Angivelſe af Nerids Levetid. Den fortæller at Orm gamle, Søn af Eyvind Jarl, Søn af Armod Jarl, Søn af Nerid Jarl den gamle og nidſke (sinki), var Landnamsmand, og at hans Fader Eyvind ſtred i Hafrsfjorden mod Harald Haarfagre[3]. Nerid maa ſaaledes have levet paa den af os ovenfor angivne Tid, i Slutningen af det 8de og Begyndelſen af det 9de Aarhundrede. Han maa have været en i Folkeſagnet meget bekjendt Perſonlighed, ſiden han er bleven indført i Gautreks Saga ved Siden af andre bekjendte og charakteriſtiſke Perſonligheder, Ella og Rolf Krake. Men hvad mere er, han maa have ſtaaet i et nærmere og betydningsfuldere Forhold til Kongerne af Ynglinge-Ætten, end de nu forhaandenværende Kilder udtrykkeligt angive[4]. En Bearbejdelſe af de norſke Kongeſagaer lade Ragna den fagre kort efter Harald Haarfagres Regjeringstiltrædelſe egge ham til at underlægge ſig hele Norge ved det Spørgsmaal, om han, eller den alfheimſke Konge Gandalfs Sønner ſkulde vorde Arvinger efter hans Frænde, Nerid den raadſpake[5]. Og ſenere, da Dronning Aaſta, Olaf den helliges Mo-

  1. Yngl. S. Cap. 38, jvfr. Hr. Hauk Erlendsſøn om Oplændinge-Kongerne i Fornaldar Sögur Norðrlanda 2det B. S. 103.
  2. Eller „Gote“; han kalder ham nemlig Goto.
  3. Landnáma, V. 13.
  4. Fagrſkinna, Cap. 15.
  5. At Nerid Jarl iſærdeleshed maa have herſket og haft hjemme i Thelemarken og paa Grenland, ſynes man at kunne ſlutte deraf, at Navnet „Nerid“ ingenſteds har været eller er ſaa almindeligt, ſom der. Det ſkal være vanſkeligt, om man nu finder det brugt i nogen anden Egn af Norge, end juſt i Bratsberg Amt, hvor man derimod ej ſaa ſjælden ſtøder paa det (udtalt Neri eller Niri), fornemmelig i de Dele, ſom forhen tilhørte Grenland. Efterſeer man Navneregiſtret til 1ſte B. af Diplomatarium Norvegicum, da vil man finde, at af de 13 Diplomer, hvori Navnet Nerid forekommer, bare de 11 til Skiens Sysſel (Thelemarken og Grenland), og de tvende kun til det nærliggende Veſtfold, hvortil disſe Nerider let kunne tænkes indflyttede fra Naboſyſlen. Ogſaa i 2det Bind forekommer idetmindſte een Nerid fra Thelemarken. Alle disſe „Nerider“ kan man paa en vis Maade betragte ſom middelbart opkaldte efter Nerid Jarl, og da Navnets Omraaade iſær omfatter den øſtlige Deel af Thelemarken tilligemed Grenland, bliver derved ogſaa Nerid Jarls Herredømmes Grændſer nogenlunde beſtemte, og rimeligviis har det været ved Arv fra ham, at Olaf Geirſtadaalf fik Grenland (ſe næſte Afſnit § 5).