Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/369

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
341
Nerid Jarl.

Sønner af Raum, nemlig Hød[1] for Hadeland, Hadding for Haddingjadal og Ring for Ringerike. Den førſte Æt føres ſiden ned til den af os ovenfor omtalte hørdelandſke Jarleæt, til hvilken Innſtein, Utſtein, Haamund og Hrok hin ſvarte henhørte; en Green af den ledes ogſaa ned til den i Halfdan ſvartes Hiſtorie forekommende Hake Hada-Berſerk. Haddings Efterkommere hede alle, paa een nær, ligeledes Hadding, og Ring faar til Søn den bekjendte, forhen omtalte, Halfdan gamle, hvorved man med eet kommer ud af den norſke og i den fællesgermaniſke Slægthiſtorie, men hvorved ogſaa Oplandenes gotiſke Charakteer antydes. Derimod nævner det egentlige Fundinn Noregr ſaavelſom Landnáma en Halfdan gamle, der enten er forſkjellig fra hiin, eller ved hvilken Fundinn Noregr har gjort ſig ſkyldig i en Selvmodſigelſe; den kalder ham nemlig en Sønneſøn af Gor, ſom hans Søn nævnes Ivar Oplændingejarl, og ſom dennes Søn igjen Eyſtein Glumra, hvis Søn Ragnvald Jarl paa Møre var en af Harald Haarfagres ivrigſte Tilhængere og er merkelig ſom Stamfader til to mægtige Fyrſteflægter, de orknøſke Jarlers, og de normanniſke Hertugers. Om hine hans Forfædre veed man forreſten intet uden Navnene.

I Slutningen af det 8de Aarhundrede og Begyndelſen af det 9de maa der etſteds paa Oplandene have levet en anſeet Jarl ved Navn Nereid eller Nerid, bekjendt ſaavel for ſin Viisdom ſom for ſin Karrighed. Den fabelagtige Fortælling om Gautrek og Rolf veed meget at berette om ham. Den kalder ham Neri, gjør ham til en Søn af Kong Vikar, og lader ham være Jarl baade paa Thelemarken, Oplandene og i en Deel af Gautland, ſom dette Lands Konge, Gautrek den gavmilde, havde givet ham i Forlehning. Den fortæller at Nerid var ſaa forſtandig, at hans Mage ej fandtes, og at alt lykkedes, hvori han gav ſit Raad, men at han tillige var ſaa karrig og nidſk (sinkr), at han ej engang vilde modtage Gaver, af Frygt for at maatte give Gjengaver. Fortællingen drejer ſig iſær om en vis Ref, hvilken Nerid tog ſig af, og ved ſine kloge Raad ej alene ſkaffede gode Gaver baade fra Gautrek, fra Kong Ella i England, og fra Rolf Krake i Danmark, men tilſidſt endog fik gift med Gautreks Datter[2]. Sagnet om Ref og Gautrek maa have været temmelig gammelt og udbredt, thi ogſaa Saxo veed at fortælle om Gautrek, eller, ſom han kalder ham, Gøtrik (Götricus), berømt for ſin Gavmildhed, og om en Ref (Refo) fra Thelemarken, der af Gautrek fik en koſtbar Armring til Foræring[3]. Endelig

  1. Hvor denne Haud eller Hød førſte Gang omtales, kaldes han urigtigt Haukr.
  2. Gautreks Saga i Fornaldar Sögur Norðrlanda, 3die B. Cap. 9—11.
  3. Saxo, 8de B. S. 433, 434. Ref (Refo) kaldes her tilligemed hans Staldbroder Bjørn (Bero) Thylensis, hvilket neppe kan tages i anden Betydning end „fra Thelemarken“ (hinn þilski, af Þilskunni), iſær da det i Gautreks Saga udtrykkeligt heder at Neri herſkede over Thelemarken. Det kan i ſaa Fald tjene til at oplyſe, hvad Saxo forſtaar ved Folk fra „det yderſte Thyle“ i Harald Hildetands Hær, ſe ovenfor S. 271. Note 3.