Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/359

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
331
Hølge. Thorgerd Hølgebrud.

dene paa Haalogaland, og med Finner; ſandſynligviis har han virkelig beſtaaet flere Æventyr i disſe Egne, hvilke Sagnet ſidenefter har udſmykket. Ketils Søn Grim Loddenkind var ifølge Landnáma gift med Helga, en Datter af Aan Bogſveiger, ligeledes en Sagnhelt, om hvilken der berettes meget fabelagtigt, og hvis hiſtoriſke Tilværelſe derfor viſtnok bliver ſaare mistænkelig, uden dog aldeles at kunne benegtes. Endog Saxo omtaler ham ſom en Kæmpe, der opholdt ſig hos hiin Aamunde, Konge i Norge (rimeligviis paa Nordmøre) til hvis Datter Fridleif, Frode den frøknes Fader, bejlede. Aan, fortælles her, beſtod tvende Gange en Tvekamp med Fridleifs Stridsmand Bjørn, uden at nogen af Parterne kunde tilſkrive ſig Sejren; den ſidſte Tvekamp holdtes paa „Addarnes“, hvorved man enten kan tænke ſig Agdenes paa Nordmøre ved Indſejlingen til Throndhjemsfjorden, eller Amdarnes, ſædvanligviis kaldet Andarnes, (nu Andenes) nordligſt paa Haalogaland. Om Aan er der en egen Saga, ſom dog er altfor meget udſmykket med Fabler til at kunne have mindſte hiſtoriſkt Værd. Ifølge denne ſkal ogſaa han have boet paa Hrafniſta. .Hans Datterſøn, og Grim Lodenkinds Søn, Alm Raudfeld, ſkal ifølge Landnamsbogen have nedſat ſig paa Island. En anden Datter af ham, ved Navn Mjall, blev, ligeledes ifølge Landnamsbogen, gift med en anſeet Herſe i Naumsdal, ved Navn Ketil Naum; deres Sønneſøn Ingemund den gamle nedſatte ſig paa Island og bebyggede Vatnsdalen[1].

Haalogaland havde forreſten, ligeſaavel ſom de øvrige Dele af Landet, ſin ſæregne Epynymus, eller foregivne Perſonlighed, efter hvilken Sagnet vil have det opkaldt. Der var, heder det, en Konge ved Navn Haaloge, Hølge eller Helge, efter hvilken Haalogaland er opkaldt, hans Datter hed Thorgerd Hølgebrud, og man tilbad dem begge ved Offringer. Hølges Høj blev opkaſtet ſaaledes, at der lagdes ſkifteviis eet Lag af Guld og Sølv, de ved Offringerne givne Koſtbarheder, og eet af Jord og Steen[2]. Det er viſt, at Thorgerd Hølgebrud og hendes Syſter Irp (d. e. den

  1. Saxo, 6te Bog, S. 269—281. Aale Bogſveigers Saga i Fornaldar Sögur Norðrlanda. Sagn om Aan Bogſveiger ſkal endnu være til i Nordfjord, hvor man paaſtaar at Ulveſund mellem Vaagøen og Faſtlandet i Sellø Preſtegjeld har faaet ſit Navn af Kongen i Firdafylke Aamunde Uppſjaas to Sønner, begge ved Navn Ulf, hvilke Aan fældte ved ſine Pileſkud, og hvis Gravhøje endnu viſes ved Gaarden Reyſe paa Vaagøen nordligſt ved Ulveſund.
  2. Snorre Edda, Cap. 45. Ordet „hellig“ ſkrives af vore Forfædre hálugr, hálógr, hóligr, heilagr, hœlgr, helgr, og dets beſtemte Form følgelig hálogi, hœlgi, helgi, hvoraf Navnet „Helge“, der endnu paa de fleſte Steder i Norge udtales „Holge“. Det er ſaaledes let at forſtaa, hvorledes „Hálogaland“ (det hellige Land) kunde forklares ſom „Hølges Land“, og hœlgabruðr, (den hellige Brud, Kvinde), ſom Helges Brud. Hos Adam af Bremen ſtaar „Halagland“; Angelſaxerne kaldte det Hálgaland. I Maaden, hvorpaa Helges Høj var opført, gjenkjende vi ellers den tſchudiſke Begravelſesmaade, ſe Ol. d. H. S. C. 129.