Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/359

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
331
Hølge. Thorgerd Hølgebrud.

dene paa Haalogaland, og med Finner; sandsynligviis har han virkelig bestaaet flere Æventyr i disse Egne, hvilke Sagnet sidenefter har udsmykket. Ketils Søn Grim Loddenkind var ifølge Landnáma gift med Helga, en Datter af Aan Bogsveiger, ligeledes en Sagnhelt, om hvilken der berettes meget fabelagtigt, og hvis historiske Tilværelse derfor vistnok bliver saare mistænkelig, uden dog aldeles at kunne benegtes. Endog Saxo omtaler ham som en Kæmpe, der opholdt sig hos hiin Aamunde, Konge i Norge (rimeligviis paa Nordmøre) til hvis Datter Fridleif, Frode den frøknes Fader, bejlede. Aan, fortælles her, bestod tvende Gange en Tvekamp med Fridleifs Stridsmand Bjørn, uden at nogen af Parterne kunde tilskrive sig Sejren; den sidste Tvekamp holdtes paa „Addarnes“, hvorved man enten kan tænke sig Agdenes paa Nordmøre ved Indsejlingen til Throndhjemsfjorden, eller Amdarnes, sædvanligviis kaldet Andarnes, (nu Andenes) nordligst paa Haalogaland. Om Aan er der en egen Saga, som dog er altfor meget udsmykket med Fabler til at kunne have mindste historiskt Værd. Ifølge denne skal ogsaa han have boet paa Hrafnista. .Hans Dattersøn, og Grim Lodenkinds Søn, Alm Raudfeld, skal ifølge Landnamsbogen have nedsat sig paa Island. En anden Datter af ham, ved Navn Mjall, blev, ligeledes ifølge Landnamsbogen, gift med en anseet Herse i Naumsdal, ved Navn Ketil Naum; deres Sønnesøn Ingemund den gamle nedsatte sig paa Island og bebyggede Vatnsdalen[1].

Haalogaland havde forresten, ligesaavel som de øvrige Dele af Landet, sin særegne Epynymus, eller foregivne Personlighed, efter hvilken Sagnet vil have det opkaldt. Der var, heder det, en Konge ved Navn Haaloge, Hølge eller Helge, efter hvilken Haalogaland er opkaldt, hans Datter hed Thorgerd Hølgebrud, og man tilbad dem begge ved Offringer. Hølges Høj blev opkastet saaledes, at der lagdes skifteviis eet Lag af Guld og Sølv, de ved Offringerne givne Kostbarheder, og eet af Jord og Steen[2]. Det er vist, at Thorgerd Hølgebrud og hendes Syster Irp (d. e. den

  1. Saxo, 6te Bog, S. 269–281. Aale Bogsveigers Saga i Fornaldar Sögur Norðrlanda. Sagn om Aan Bogsveiger skal endnu være til i Nordfjord, hvor man paastaar at Ulvesund mellem Vaagøen og Fastlandet i Sellø Prestegjeld har faaet sit Navn af Kongen i Firdafylke Aamunde Uppsjaas to Sønner, begge ved Navn Ulf, hvilke Aan fældte ved sine Pileskud, og hvis Gravhøje endnu vises ved Gaarden Reyse paa Vaagøen nordligst ved Ulvesund.
  2. Snorre Edda, Cap. 45. Ordet „hellig“ skrives af vore Forfædre hálugr, hálógr, hóligr, heilagr, hœlgr, helgr, og dets bestemte Form følgelig hálogi, hœlgi, helgi, hvoraf Navnet „Helge“, der endnu paa de fleste Steder i Norge udtales „Holge“. Det er saaledes let at forstaa, hvorledes „Hálogaland“ (det hellige Land) kunde forklares som „Hølges Land“, og hœlgabruðr, (den hellige Brud, Kvinde), som Helges Brud. Hos Adam af Bremen staar „Halagland“; Angelsaxerne kaldte det Hálgaland. I Maaden, hvorpaa Helges Høj var opført, gjenkjende vi ellers den tschudiske Begravelsesmaade, se Ol. d. H. S. C. 129.