Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/358

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
330
Ørvarodd.

Brudſtykker tilbage. Af disſe Kvad maa eet have handlet om Trylle-Sverdet Tyrfing, over hvilket den Forbandelſe hvilede, at det ej kunde drages uden at fordre Mandeblod, og at det ſkulde være Redſkabet, hvormed trende ſtore Nidingsverk udøvedes[1]. Dette Sverd var kommet i den vældige Kæmpe Arngrims Beſiddelſe. Arngrim ſkal efter Herv. Saga været en Sønneſøn af Hergrim Halvtrold, Starkad Aludrengs Modſtander, og have boet paa Øen Bolm, hvilken nogle lægge paa Haalogaland, andre i Sverige eller etſteds i Øſterſøen. Ifølge Fund. Noregr var han en Søn af Dag, Døglingernes Stamfader, og Thora Drengemoder. Saavel disſe, ſom Arngrim, omtales i Hyndluljod. Han havde med Eyfura tolv Sønner, alle vældige Berſerker; ogſaa disſe ſamt deres Moder nævnes i Hyndluljod[2]. En af dem bejlede til den fagre Ingebjørg, Datter af Yngve Uppſala-Konge, men Hjalmar den hugſtore, Yngves fornemſte Kriger, anholdt nu ogſaa om hendes Haand, og fik af hende ſelv Fortrinet for Arngrims Søn, der udfordrede Hjalmar til Eenvige paa Samsø. Hjalmar modtog Udfordringen, og lovede at indfinde ſig til beſtemt Tid Paa et tidligere Tog var Hjalmar bleven kjendt med Ørvarodd; de havde ſluttet Venſkab og Forbund med hinanden, og Odd fulgte ham nu trofaſt i Kampen. Odd paatog ſig at kæmpe mod ſyv af Brødrene, den ene efter den anden, medens Hjalmar kæmpede mod fem, hvoriblandt Angantyr, den ældſte af Brødrene, der af ſin Fader havde faaet Tyrfing. Odd fældte alle ſine Modſtandere, og Hjalmar ligeledes ſine, men han var dog bleven dødeligt ſaaret af Tyrfing, og overlevede Striden kun nogle faa Øjeblikke. Ørvar-Odd førte hans Lig til Svithjod, hvor Ingebjørg ved Efterretningen om hans Død ogſaa døde af Sorg. Odd lød dem begge begrave i een Høj. Det er fornemmelig om denne Begivenhed, de fornemſte Brudſtykker af Tyrſing-Kvadet dreje ſig. De maa anſees ſom nogle af de ſmukkeſte Levninger af vor Oldpoeſi[3]. Odds Dødsmaade fortælles ſaaledes, at man tydeligt kan ſee at en ældre Fabel eller et ældre Sagn har været tillempet paa ham[4].

Ketil Høng ere alle Slægtregiſtre enige i at ſætte omtrent en Generation tidligere end Harald Haarfagre; de Bedrifter, der i hans fabelagtige Saga tillægges ham, beſtaa meeſt i forſkjellige Kampe med Trolde i Fjor-

  1. Man maa antage, at den merkelige ſaakaldte Hervarar-Saga er bygget paa Kvad om Tyrſing og dets forſkjellige Ejere.
  2. Hyndluljod Str. 22, 23. Ogſaa Saxo omtaler Arngrim og Eyfura, eller, ſom han ſkriver, Öfula, deres Sønner og Kampen med Ørvarodd (Arvaroddus) og Hjalmar paa Samſø. 5te Bog, S. 250, 251.
  3. De anføres baade i Hervararſaga Cap. 5, og i Ørvarodds S. Cap. 14.
  4. Hans Dødsmaade beſkrives nemlig ſom den rusſiſke Storfyrſte Olegs, ſe Neſtor, ved 913. Der er og en æſopiſk Fabel af et lignende Indhold.