Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/357

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
329
Nordmøre. Hrafniſta-Ætten.

den ældres Sønneſøn Høgne boede paa Njardø (Nærø) nærved Vigten i Naumdølafylke, og at det forhen omtalte Sagn ſatte Sigars og Signys Hjem paa Engeløen[1]. Dette viſer en fuldkommen Overgriben mellem de nordmørſke og haalogalandſke Fyrſte-Ætters gjenſidige Omraader. Og det rette Forhold har vel derfor ogſaa været, at hverken Jarle-Ætten paa Haalogaland eller Konge-Ætten paa Nordmøre har beherſket de her nævnte Fylker, men kun haft udſtrakte Beſiddelſer, hvorved de viſtnok udøvede ſtor Indflydelſe, men uden dog at kunne kaldes Fylkernes egentlige Herrer. Om hine ældre, med de haalogalandſke Jarler beſlægtede eller beſvogrede Konger paa Nordmøre veed man ellers ikke ſtort mere end hvad de hed. Om Høgne i Njardø og hans Søn Sølve er der forhen talt. Det er ikke uſandſynligt, at den Kong Hunthjof, der ved Harald Haarfagres Regjeringstiltrædelſe var Konge paa Nordmøre og havde Sønnen Sølve Klove[2], nedſtammede fra dem.

Ved Siden af de her nævnte Konge- og Jarle-Ætter nævnes ogſaa en anden Høvdinge-Æt, der i tidligere Dage ſynes at have haft ſtor Magt og Anſeelſe, men hvis Hiſtorie er ſaaledes indhyllet i fabelagtige Sagn, at man har Vanſkelighed for at paaviſe, hvad der er Digt, og hvad der er Sandhed. Denne Æt er den ſaakaldte Hrafniſta-Æt, fra Gaarden Hrafniſta, nu Ramſta paa en Halvø i Nærheden af Njardø. Som dens Stamfader nævnes en Ulf uarge, hvis Søn kaldtes Hallbjørn Halvtrold, en Benævnelſe, der i ældre Tider tillagdes flere Haalogalændinger, enten fordi de beſad en uſædvanlig Styrke, eller fordi de maaſkee paa mødrene Side nedſtammede fra kvænſk Æt[3]. Hallbjørns Søn var Ketil Høng, dennes Søn Grim Loddenkind, og dennes Søn igjen Odd den vidforle, eller, ſom han ogſaa kaldes, Ørvar-Odd. Om alle disſe tre Mænd har man udførlige, fabelagtige Sagaer, fornemmelig om Ørvar-Odd. Men da denne aldeles ikke nævnes i Landnamsbogens Slægtregiſtre, og da hans Bedrifter, om endog alt det Fabelagtige borttages, blive ſaa omfattende at han umuligt kunde undgaa at blive omtalt i Kongeſagaerne, hvis han virkelig — hvad han ſom en Søn af Grim Loddenkind maatte — levede ſamtidigt med Harald Haarfagre: maa man nødvendigviis henføre ham til langt ældre Tider, til den fjerneſte og meeſt fabelagtige Oldtid, og antage at han kun i ſenere Tider, paa en ſaare vilkaarlig Maade, er ſat i Forbindelſe med Grim Loddenkind[4]. Aldeles at benegte hans hiſtoriſke Tilværelſe vove vi ej, da han umiskjendeligt har været beſungen i ældgamle Kvad, af hvilke der endnu er

  1. Se ovenfor S. 311, 315.
  2. Harald Haarf. Saga hos Snorre, Cap. 10. Egils S. Cap. 3.
  3. Egils S. Cap. 1. Omtrent det ſamme ſiger Egils S. Cap. 5 om Brynjolf, Ketil Høngs Svigerſøn.
  4. Grims og Ørvarodds Sagaer lade denne være en Søn af Grim med en Lofthøna Haraldsdatter; herom veed Landnáma intet, men fortæller at Grim var gift med Helga, Aan Bogſveigers Datter (II. 26).