Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/356

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
328
Haalogalands ældſte Forfatning.

ſomhed, ligger det og ſaa at ſige i Sagens Natur, at de oprindelige, ſimplere Forhold der lettere vedligeholdt ſig, og at følgelig Kongetitlen der vanſkeligere kunde komme i Brug. Saameget er viſt, at en Rettighed, Harald Haarfagre og hans Efterkommere tilegnede ſig ſom et Regale, over hvilket de endog vaagede med mere end almindelig Strenghed, nemlig Handelen med Finnerne og Oppebærelſen af den Skat, disſe maatte yde, før Harald Haarfagres Tid udøvedes af de haalogalandſke Bønder eller Haulder ſelv. Haalogalændingen Ottar, der, øjenſynligt førend Harald Haarfagres Erobring, beſkrev ſit Fædreland for den engelſke Kong Alfred, gav ham følgende Underretning: „Deres (d. e. Haalogalændernes) Velſtand grunder ſig iſær paa den Afgift, Finnerne yde dem, den beſtaar i Dyrehuder, Fuglefjær, Hvalsbeen, og Skibsreb af Hval- eller Sæl-Hud“[1]. Dette er aldeles den ſamme Skat, Kongerne ſenere lode oppebære, og ſom altſaa Indbyggerne af Haalogaland ſelv før den Tid have oppebaaret og deelt mellem ſig. Haaleygjatals Sagn om Herſe og hans frivillige Nedveltning fra Konge- til Jarledømmet er derfor viſtnok det ſamme Sagn, ſom andenſteds henføres til Kong Hrollaug, hvilken neppe kan have været omtalt i Haaleygjatal, der kun maa have holdt ſig til den lige nedſtigende Linje indtil Haakon. I og for ſig er der vel intet uſandſynligt i at Ætten paa Harald Haarfagres Tid kan have forgrenet ſig, og at Haakon herſkede paa Haalogaland og langs Kyſten, medens Herlaug og Hrollaug herſkede i det egentlige Naumdal, men end rimeligere er det at Herlaug og Hrollaug bortfalde med det til dem henførte Sagn, og at allene Haakon Grjotgardsſøn fremſtaar ſom Ættens Repræſentant, ved hvis Underkaſtelſe Harald baade erhvervede Naumdal og Haalogaland[2]. Det er forreſten heel rimeligt, at de af Jarlerne, der foretoge Søtog til ſydligere Egne, her nævntes med Kongetitel[3], ligeſom de øvrige Sø- og Hær-Konger, og at dette kan have givet Anledning til Sagnet om at Kongetitlen før Herſes Tid ſkulde have været den ſædvanlige i Ætten Grjotgard var, ſom vi ovenfor anførte, en Søn eller Sønneſøns Søn af den nordmørſke Kong Grjotgards Sønnedatter Signy[4]. Det er ſaaledes yderſt rimeligt, at han er opkaldt efter ſin Tipoldefader. Det er endog meget rimeligt at Giftermaalet mellem Signy og Harald Naumdølejarl har givet Anledning til, at dennes Efterkommere erhvervede Beſiddelſer paa Nordmøre. Men merkeligt bliver det paa den anden Side, at Grjotgard

  1. Alfreds Oroſius, udg. af Barrington, S. 23.
  2. Det maa ikke overſees, at Landnáma og Egils Saga udtrykkelig nævne en Thorkell Naumdølejarl ſom ſamtidig med Harald Haarfagre.
  3. F. Ex. de forhen omtalte Gudlaug og Gylaug, der herjede i de danſke Farvande.
  4. Om den ſandſynlige Forvexling af denne Signy med det bekjendte Hagbardsſagns Signy Sigarsdatter er forhen talt, S. 311.