Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/355

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
327
Haaleyge-Ætten.

hans Søn Haakon Jarl, eller flygtede for hans Overmagt[1], ligeſom ogſaa Grjotgard ſelv kaldes Haaleyge-Jarl; men desuagtet heder det, at han af en Berſerk blev dræbt i Sølva (nu Selven) indenfor Agdenes, og at hans Gravhøj findes der[2]. Det fortælles ogſaa, at hans Søn Haakon Jarl kom fra „Yrje“ (d. e. Ørlandet) til Harald Haarfagre, da han allerførſt underkaſtede ſig ham[3].

Endelig fortælles der, at der paa Harald Haarfagres Tid var to Konger i Naumdølafylke, ved Navn Herlaug og Hrollaug, af hvilke den førſte ved Kongens Nærmelſe lod ſig levende højlægge, den anden derimod gik op paa den Høj, hvor Kongerne plejede at ſidde, veltede ſig fra Kongeſædet ned i Jarleſædet, antog Jarlenavn, og underkaſtede ſig Harald, der ſaaledes vandt baade Naumdal og Haalogaland[4].

Af disſe Beretninger kunne vi ſlutte, at den haaleygſke eller ſaakaldte ſemingſke Æt har haft Herredømme baade paa Haalogaland, fornemmelig i Amd, i Naumdal, og i en Deel af Nordmøre, og at det var ved dens Medlemmers frivillige Underkaſtelſe, at Harald Haarfagre kom i Beſiddelſe af Haalogaland og Naumdal. Hvad derimod den beſynderlige Nedſtigen fra Konge- til Jarle-Værdigheden angaar, da er det, efter hvad vi tidligere have udviklet om Kongedømmets Oprindelſe, langt rimeligere, at Kongetitlen aldrig har været brugt i Haaleyge-Ætten, og at dens Medlemmer ligefra umindelige Tider have bibeholdt den gamle Jarletitel, hvorved deres Højbyrdighed betegnedes[5], men at dette i ſildigere Aarhundreder, da Kongetitlen var ſaa almindelig, har forekommet dem beſynderligt, der ej kunde rive ſig løs fra den Foreſtilling at ogſaa de mægtige Lade-Jarlers Forfædre havde været Konger, og at paa den Maade hine Sagn opſtode om hvorledes det gik til, at Kongenavnet ombyttedes med det ringere Jarlsnavn. Del er ikke uſandſynligt, at disſe Sagn fornemmelig ere blevne til under den Mægtige Jarl Haakon Sigurdsſøn, der herſkede over Størſtedelen af Norge med kongelig Myndighed, og derfor vel ogſaa gjerne ſaa, at man kaldte ham en Kongeætling Da Haalogaland visſelig var det af vore Forfædre allerførſt beſatte eller bebyggede, ikke erobrede Strøg, der tillige var længſt bortfjernet fra den egentlige Skueplads for Søkongernes Virk-

  1. Landn. III. 14: „Thore Thusſaſprenge hed en Mand, fød i Amd paa Haalogaland; han blev uenig med Haakon Grjotgardsſøn Jarl, og drog til Island“.
  2. Landn. I. 16, V. 7.
  3. Snorre, Har. Haarf. S. Cap. 7. Opphaf ríkis Haralds konungs hárfagra Cap. 4.
  4. Snorre, Har. Haarf. S. Cap. 8. Upphaf ríkis H. k. II. Cap. 6. Egils S. Cap. 3.
  5. Af Navnet „Hersir“ ſkulde man maaſkee endog ſlutte, at Ættens ældſte Medlemmer ikke engang have været Jarler, men kun fort Herſe-Titel, og at Brand førſt hævede den til Jarleværdighed.