Den haalogalandske Æt eller saakaldte Haaleyge-Æt er merkelig som den, fra hvilken den berømte Haakon Jarl, Norges Regent, udledede sin Herkomst. Til hans Ære digtede den af os ovenfor nævnte Skald Eivind Skaldespilder, der selv havde hjemme paa Helgeland og var beslægtet med den samme Æt, henved 995 et Ættekvad, kaldet Háleygja-tal, hvori han udledede hans Herkomst fra Odin eller Ingvefrey, nævnte enhver af hans Forfædre og omtalte hver enkelts Død og Begravelsessted[1]. Dette Kvad synes at have været den eneste Kilde, hvoraf man i sildigere Aarhundreder hentede Underretning om Ætten[2]; men det er nu tabt, paa nogle faa Brudstykker nær, som ere optagne, deels i Ynglingesaga, deels i den yngre Edda[3]. En Afskrift eller idetmindste et Uddrag deraf maa dog endnu have været til i det 17de Aarhundrede, eftersom Historieskriveren Thormod Torvesøn anfører den hele Række[4]. Ifølge et af de første Vers i dette Kvad, anført i Ynglingasaga, hed Ættens Stamfader Søming eller Seming, og var en Søn af Odin og Skade, der havde været gift med Vaneguden Njørd, men siden forladt ham. Om Skade giver den yngre Edda den Underretning, at hun var Datter af Jøtnen Thjasse, dygtig til at gaa paa Ski og jage Dyr: med andre Ord, hun er et egte Udtryk for den haalogalandske Nationalitet[5], hvorfor ogsaa Saxo, der under Navnet Ragnhild omtaler hende i den mythiske Fortælling om Hadding, gjør hende til en norsk, maaskee endog en throndhjemsk Kongedatter[6]. Den ovenomtalte, efter Háleygjatal optegnede, Række nævner Semings Efterkommere i lige nedstigende
- ↑ Indledningen til Ynglingasaga. Dens Ord ere: „Eivind Skaldespilder opregnede ogsaa Haakon Jarl den mægtiges Forfædre i det Kvæde, der kaldes Háleygjatal, og digtedes om Haakon; der nævnes Seming, Ingvefreys Søn, og der fortælles ogsaa om hver enkelts Død og Haug-Sted“. Der staar her udtrykkeligt, at Seming var Ingvefreys Søn, skjønt det Vers, der senere (Yngl. S. Cap. 9) meddeles af Eivinds Digt, kalder ham Odins Søn. Dette er endnu et Beviis paa hvorledes Forestillingerne om Odin og Frey falde sammen.
- ↑ Hvor Ynglingasaga eller andre Sagaer lejlighedviis kommer til at omtale de haalogalandske Fyrster, paaberaabes altid Háleygjalal.
- ↑ Nemlig hos Snorre i Yngl. S. Cap. 9, 36, Harald Haarf. S. Cap. 14, Har. Graaf. S. Cap. 6, Olaf Tryggv. S. Cap. 43. I Skálda Cap. 3 anføres en Deel af Begyndelsen: „Jeg beder, siger han, at hans (Haakons) Mænd ville lytte til mig, medens jeg fremsiger mit Digt, og medens jeg i et Kvad udleder hans Æt fra Guderne“.
- ↑ Torfæi hist. Norv. I. p. 146. Rimeligviis har han fundet denne Række etsteds i Arngrim Jonssøns Optegnelser.
- ↑ Hun kaldtes öndr–dís, Ski-Gudinden, efter den især for Nordland sædvanlige Benævnelse for et eget Slags Ski, öndr, andrar.
- ↑ Saxo (1. B. S. 50) kalder hende Nitherorum regis Haquini filia. Disse Nitheri synes at maatte være Indbyggerne omkring Nid-Elven.
