Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/352

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
324
Haalogalandſke Konger og Jarler.


Den haalogalandſke Æt eller ſaakaldte Haaleyge-Æt er merkelig ſom den, fra hvilken den berømte Haakon Jarl, Norges Regent, udledede ſin Herkomſt. Til hans Ære digtede den af os ovenfor nævnte Skald Eivind Skaldeſpilder, der ſelv havde hjemme paa Helgeland og var beſlægtet med den ſamme Æt, henved 995 et Ættekvad, kaldet Háleygja-tal, hvori han udledede hans Herkomſt fra Odin eller Ingvefrey, nævnte enhver af hans Forfædre og omtalte hver enkelts Død og Begravelſesſted[1]. Dette Kvad ſynes at have været den eneſte Kilde, hvoraf man i ſildigere Aarhundreder hentede Underretning om Ætten[2]; men det er nu tabt, paa nogle faa Brudſtykker nær, ſom ere optagne, deels i Ynglingeſaga, deels i den yngre Edda[3]. En Afſkrift eller idetmindſte et Uddrag deraf maa dog endnu have været til i det 17de Aarhundrede, efterſom Hiſtorieſkriveren Thormod Torveſøn anfører den hele Række[4]. Ifølge et af de førſte Vers i dette Kvad, anført i Ynglingaſaga, hed Ættens Stamfader Søming eller Seming, og var en Søn af Odin og Skade, der havde været gift med Vaneguden Njørd, men ſiden forladt ham. Om Skade giver den yngre Edda den Underretning, at hun var Datter af Jøtnen Thjasſe, dygtig til at gaa paa Ski og jage Dyr: med andre Ord, hun er et egte Udtryk for den haalogalandſke Nationalitet[5], hvorfor ogſaa Saxo, der under Navnet Ragnhild omtaler hende i den mythiſke Fortælling om Hadding, gjør hende til en norſk, maaſkee endog en throndhjemſk Kongedatter[6]. Den ovenomtalte, efter Háleygjatal optegnede, Række nævner Semings Efterkommere i lige nedſtigende

  1. Indledningen til Ynglingaſaga. Dens Ord ere: „Eivind Skaldeſpilder opregnede ogſaa Haakon Jarl den mægtiges Forfædre i det Kvæde, der kaldes Háleygjatal, og digtedes om Haakon; der nævnes Seming, Ingvefreys Søn, og der fortælles ogſaa om hver enkelts Død og Haug-Sted“. Der ſtaar her udtrykkeligt, at Seming var Ingvefreys Søn, ſkjønt det Vers, der ſenere (Yngl. S. Cap. 9) meddeles af Eivinds Digt, kalder ham Odins Søn. Dette er endnu et Beviis paa hvorledes Foreſtillingerne om Odin og Frey falde ſammen.
  2. Hvor Ynglingaſaga eller andre Sagaer lejlighedviis kommer til at omtale de haalogalandſke Fyrſter, paaberaabes altid Háleygjalal.
  3. Nemlig hos Snorre i Yngl. S. Cap. 9, 36, Harald Haarf. S. Cap. 14, Har. Graaf. S. Cap. 6, Olaf Tryggv. S. Cap. 43. I Skálda Cap. 3 anføres en Deel af Begyndelſen: „Jeg beder, ſiger han, at hans (Haakons) Mænd ville lytte til mig, medens jeg fremſiger mit Digt, og medens jeg i et Kvad udleder hans Æt fra Guderne“.
  4. Torfæi hist. Norv. I. p. 146. Rimeligviis har han fundet denne Række etſteds i Arngrim Jonsſøns Optegnelſer.
  5. Hun kaldtes öndr—dís, Ski-Gudinden, efter den iſær for Nordland ſædvanlige Benævnelſe for et eget Slags Ski, öndr, andrar.
  6. Saxo (1. B. S. 50) kalder hende Nitherorum regis Haquini filia. Disſe Nitheri ſynes at maatte være Indbyggerne omkring Nid-Elven.