Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/350

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
322
Fridthjof.

at en Krig mellem Konger i Sogn og Konger paa Ringerike, hvad enten den førtes til Lands eller til Vands, i hine Tider næsten maatte ansees utænkelig. Ej engang Syrstrand er ordentlig beskrevet. Det heder i Fridthjofs Saga, at denne Strand er vestenfor Fjorden, uagtet den ligger nordenfor; noget saadant Navn som Framnes kjendes nu ikke og synes heller ikke i fordums Dage at have været kjendt ligeoverfor Syrstrand. Om Baldershagen nævnes der andensteds ikke et Ord, og intet Folkesagn minder derom, uden forsaavidt det i den allernyeste Tid, paa Grund af den Udbredelse, Fortællingen om Fridthjof atter har faaet, kan være blevet bekjendt.

At Fortællingen, ej alene i sine Enkeltheder, men og i sin Heelhed, er opdigtet og ej medfører historisk Troværdighed, synes saaledes neppe at kunne betvivles. Dog er det ikke dermed sagt, at Fridthjof selv er en opdigtet historisk Personlighed. Det er meget muligt, ja det er efter Vikars-Episoden endog sandsynligt, at der har været en Fridthjof den frøkne, Herthjofs Farfader, men det synes tillige vist, at man ej har kjendt stort meer til ham end hans Navn, og at en senere Forfatter har benyttet dette til en af ham sammensat romantisk Fortælling[1]. I Historien synes Fridthjof i alle Fald ej at have grebet ind. Om Thorstein Vikingssøns Saga skyldes den samme Forfatter, eller om den enten er ældre eller yngre, lader sig ikke godt afgjøre. Stilen og Fortællemaaden er noget forskjellig, men de Haandskrifter, hvori den er os opbevaret, ere ældre end de, i hvilke Fridthjofs Saga er optegnet[2].

Af Konger i Sogn nævner Fundinn Noregr alene Vegard, Søn af Gard Agde, Vedrorm hans Søn, og dennes Søn Vemund den gamle, kaldet Sygnetrauste d. e. „Sogns Fortrøstning“. Som sædvanligt ved Fundinn Noregr, tør vi her ikke fæste synderlig Lid til det første Led, men de to andre synes forsaavidt paalidelige, som Navnene Vedorm og Vemund ogsaa forekomme blandt dem, Landnáma anfører, hvor den omtaler anseede Mænd

  1. En lignende Benyttelse af historiske Navne til opdigtede Fortællinger vise Finnboges Saga, Thord Hredes Saga, og Fortællingen om Viglund væne og Ketilrid. Slige Fortællinger sammensattes især paa Island, og man skulde af den geographiske Ukyndighed, Fridthjofs Saga lægger for Dagen, formode at ogsaa den er sammensat der, maaskee i det 14de Aarhundrede. Mistænkeligt er det ogsaa, at Sagaen lader Ring foretage sin Iisfart paa en Vogn, ikke i en Slæde, thi dette smager ligeledes sterkt af en temmelig sildig islandsk Oprindelse.
  2. Af Thorsteins Saga har man fire Skindbøger, alle fra det 15de Aarhundrede, tildeels endog deres Begyndelse. Af Fridthjofs Saga har man kun een mindre god Skindbog fra det 15de Aarhundrede, indeholdende en kortere Bearbejdelse, der gjør Ring til Konge i Svithjod; de øvrige Haandskrifter ere Papirsafskrifter.