Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/350

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
322
Fridthjof.

at en Krig mellem Konger i Sogn og Konger paa Ringerike, hvad enten den førtes til Lands eller til Vands, i hine Tider næſten maatte anſees utænkelig. Ej engang Syrſtrand er ordentlig beſkrevet. Det heder i Fridthjofs Saga, at denne Strand er veſtenfor Fjorden, uagtet den ligger nordenfor; noget ſaadant Navn ſom Framnes kjendes nu ikke og ſynes heller ikke i fordums Dage at have været kjendt ligeoverfor Syrſtrand. Om Baldershagen nævnes der andenſteds ikke et Ord, og intet Folkeſagn minder derom, uden forſaavidt det i den allernyeſte Tid, paa Grund af den Udbredelſe, Fortællingen om Fridthjof atter har faaet, kan være blevet bekjendt.

At Fortællingen, ej alene i ſine Enkeltheder, men og i ſin Heelhed, er opdigtet og ej medfører hiſtoriſk Troværdighed, ſynes ſaaledes neppe at kunne betvivles. Dog er det ikke dermed ſagt, at Fridthjof ſelv er en opdigtet hiſtoriſk Perſonlighed. Det er meget muligt, ja det er efter Vikars-Epiſoden endog ſandſynligt, at der har været en Fridthjof den frøkne, Herthjofs Farfader, men det ſynes tillige viſt, at man ej har kjendt ſtort meer til ham end hans Navn, og at en ſenere Forfatter har benyttet dette til en af ham ſammenſat romantiſk Fortælling[1]. I Hiſtorien ſynes Fridthjof i alle Fald ej at have grebet ind. Om Thorſtein Vikingsſøns Saga ſkyldes den ſamme Forfatter, eller om den enten er ældre eller yngre, lader ſig ikke godt afgjøre. Stilen og Fortællemaaden er noget forſkjellig, men de Haandſkrifter, hvori den er os opbevaret, ere ældre end de, i hvilke Fridthjofs Saga er optegnet[2].

Af Konger i Sogn nævner Fundinn Noregr alene Vegard, Søn af Gard Agde, Vedrorm hans Søn, og dennes Søn Vemund den gamle, kaldet Sygnetrauſte d. e. „Sogns Fortrøſtning“. Som ſædvanligt ved Fundinn Noregr, tør vi her ikke fæſte ſynderlig Lid til det førſte Led, men de to andre ſynes forſaavidt paalidelige, ſom Navnene Vedorm og Vemund ogſaa forekomme blandt dem, Landnáma anfører, hvor den omtaler anſeede Mænd

  1. En lignende Benyttelſe af hiſtoriſke Navne til opdigtede Fortællinger viſe Finnboges Saga, Thord Hredes Saga, og Fortællingen om Viglund væne og Ketilrid. Slige Fortællinger ſammenſattes iſær paa Island, og man ſkulde af den geographiſke Ukyndighed, Fridthjofs Saga lægger for Dagen, formode at ogſaa den er ſammenſat der, maaſkee i det 14de Aarhundrede. Mistænkeligt er det ogſaa, at Sagaen lader Ring foretage ſin Iisfart paa en Vogn, ikke i en Slæde, thi dette ſmager ligeledes ſterkt af en temmelig ſildig islandſk Oprindelſe.
  2. Af Thorſteins Saga har man fire Skindbøger, alle fra det 15de Aarhundrede, tildeels endog deres Begyndelſe. Af Fridthjofs Saga har man kun een mindre god Skindbog fra det 15de Aarhundrede, indeholdende en kortere Bearbejdelſe, der gjør Ring til Konge i Svithjod; de øvrige Haandſkrifter ere Papirsafſkrifter.