Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/349

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
321
Fridthjof.


Fridthjof og Ingebjørg havde mange Børn, hvoriblandt Sønnerne Gunnthjof og Hunthjof. Hunthjof herſkede over Hørdaland, og havde tre Sønner, af hvilke Herthjof fik Hørdaland, Geirthjof blev Konge paa Oplandene, og Fridthjef blev Konge i Thelemarken Det var Herthjof, der efter et af Sagnene om Vikar ſkal have overvundet Kong Harald paa Agder, og ført hans Søn Vikar med ſig til Hørdaland. Hvorledes Vikar og dennes Foſtbroder Starkad ſiden hevnede Harald, overfaldt og dræbte Herthjof, og hvorledes Vikar derefter ogſaa underkaſtede ſig Geirthjofs og Fridthjofs Riger, er ovenfor omtalt. Siden den Tid forſvinder Fridthjofs Æt aldeles af Sagnhiſtorien.

Sagnet om Fridthjof er et ſmukt Sagn, og vi have derfor meddeelt det nogenlunde fuldſtændigt. Sagaen, hvori det fortælles, er ualmindeligt godt ſammenſat og meget behagelig at læſe; den indeholder ikke faa interesſante Træk af Oldtidslivet i Norge, og med Undtagelſe af Hiſtorien om Troldkvinderne, til hvilken vi ogſaa forreſten i ellers paalidelige Sagaer finde Sideſtykker, er der intet egentlig uſandſynligt i den hele Beretning. Desuagtet er der ſaare meget, der taler for at anſee det Hele ſom en af de faa romantiſke Digtninger, vor Oldliteratur kan opviſe. Det er allerede i og for ſig mistænkeligt, at Fundinn Noregr, der dog ſaa nøje gjennemgaar de norſke Konge-Ætter, aldeles ikke nævner et Ord om Fridthjof og hans Æt, og at Ætten ligeſaa ſporløſt forſvinder efter Herthjofs Død. Heller ikke findes nogen Hentydning dertil enten i Landnáma eller nogen anden paalidelig norſk eller islandſk Saga. Derimod ſlutter Fortællingen om Fridthjof ſig paa det nøjeſte til Sagaen om hans Fader Thorſtein Vikingsſøn, der vrimler af Fabler og Overnaturligheder og derved ſtrax aabenbarer ſig ſom en Digtning, medens Forfatteren af Fridthjofs Saga bedre har forſtaaet at give ſin Fortælling Sandſynlighedens Præg. Men denne Sandſynlighed ſpiller kun i Overfladen; i ſig ſelv er Begivenheden altfor romantiſk til at være rimelig, og Fortællingen indeholder derhos virkelige hiſtoriſke og geographiſke Umuligheder. Paa den Tid, da Fridthjof ifølge Sagaen maa have levet, havde norſke Vikinger endnu ej ſat Foden paa Orknøerne, end ſige erobret dem og indrettet dem til et Jarldømme. Vi vide med Vished, at Nordmændene eller nordiſke Vikinger ikke kom til Orknø og de ſkotſke Farvande førend i Slutningen af det 8de Aarhundrede, og hvad der fortælles om et norſkt Jarldømme paa Orknø før den Tid, er altſaa ligefrem Digt. Om Beliggenheden af Rings Kongerige har Forfatteren aabenbart ſelv været paa det uvisſe; thi om vi end ikke tage i Betragtning at een Bearbejdelſe gjør Ring til Konge i Svithjod, ſaa ſee vi dog, at ogſaa den, der lader ham raade over Ringerike, nævner Alfheim ſom hans Hjem[1]. Ikke at tale om

  1. Den omſtændeligere Bearbejdelſe af Fridthjofs Saga, der nævner Ringerike og Alfheim, veed ogſaa Navnet paa Rings Gaard, og kalder den Streituland. En Gaard i Hole Sogn paa Ringerike, ved Navn Helgeland, ſkal virkelig for nogle Generationer tilbage have været kaldt Strituland, dog trænger dette Udſagn til Bekræftelſe.

Munch. Det norſke Folks Hiſtorie. I.