Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/347

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
319
Fridthjof.

beſluttede at drage i Viking til fremmede Lande og begav ſig førſt tilbage til Angantyr, der tog godt imod ham, og hos hvem han forblev den førſte Vinter. Kongerne lode ham paa et Thing dømme utlæg, og tilegnede ſig hans Ejendomme. Halfdan boſatte ſig paa Framnes, hvor han lod Gaarden gjenopbygge, ligeledes gjenrejſtes Baldershagens Tempel med ſtor Bekoſtning.

Fridthjof ſamlede ſig paa ſine Vikingetog baade Gods og Anſeelſe. Han angreb og dræbte kun onde Mænd og grumme Vikinger, men lod Bønder og Kjøbmænd fare i Fred. Efter tre Aars Forløb kom han øſtenfra og lagde ind i Viken. Han vilde, ſagde han, beſøge Ring; hans Mænd ſkulde imidlertid drage i Viking, og møde ham ved næſte Sommerdagstid paa det Sted, hvor han nu forlod dem. Bjørn fraraadte ham denne Færd, men forgjæves; Fridthjof drog afſted, forklædt ſom en gammel Saltbrænder, kom til Rings Gaard og gik ind i Hallen. Ring blev ſtrax opmerkſom paa den høje og ſvære Mand, ſkjult i en Hættekappe. Han ſendte en Tjeneſtedreng hen at ſpørge ham hvad han ved, og hvorfra han var. Fridthjof ſvarede: „jeg heder Tyv, jeg var hos Ulven i Nat, og var opfød i Anger“. Da Kongen hørte hans Svar, ſagde han: „jeg kan nok ſkjønne, at det Hered, hvori han var opfød, heder Anger; dette maa være en forſtandig Mand“. Dronningen undrede ſig over at Kongen kunde have ſaadan Lyſt til at tale med enhver omløbende Karl, der kom til Gaarden. Men Kongen lod ham kalde til ſig og ſpurgte ham nu ſelv om hans Navn. „Jeg hed Fridthjof“ (Fred-Tyv), ſagde han, da jeg foer med Vikinger, Herthjof (Hær-Tyv), da jeg fik Kvinder til at begræde deres Mænd, Geirthjof, da jeg ſlyngede Gafloker[1], Eythjof (Ø-Tyv), da jeg røvede Udſkær, Helthjof, da jeg ſpiddede Smaabørn[2], Valthjof, da jeg var over andre Mænd; nu bar jeg en Stund vandret omkring med Saltkarle, og trænger til Hjelp“. Dronningen bød ham at fare andenſteds eller til Gjeſternes Huus. Kongen derimod ſagde, at han ſkulde kaſte Hætten af og ſætte ſig hos ham. Dronningen undredes over at Kongen vilde tillade Stavkarle at ſidde ved ſin Side, og den Fremmede meente ogſaa at hun havde Ret, da han ej var vant ved at omgaaes med Konger. Men Ring blev ved ſit, den Fremmede maatte kaſte Hættekappen af, og ſtod nu i en mørkeblaa Kjortel, med den gode Ring paa Armen, et bredt Sølvbelte om Livet og Sverd ved Siden; dog havde han en ſtor og ſid Skindhue paa Hovedet. Dronningen maatte paa Kongens Befaling bringe ham en Kappe; hun blev blodrød, da hun ſaa den velbekjendte Ring, men ſagde dog ikke et Ord. „Du har nok

  1. Gaflok, franſk javelot, i Middelalders-Latin gavelox, er et eget Slags let, fjedret Kaſteſpyd.
  2. Den gruſomme Skik herſkede blandt Vikingerne, at kaſte Smaabørn op i Luften og tage mod dem paa Spydsoddene, hvorved de ſpiddedes.