Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/344

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
316
Thorſtein og Bele.

Fader Viking var Søn af en haalogalandſk Jarl, og efter mange Heltebedrifter ſluttede Foſtbroderſkab med Kong Njørve paa Oplandene, hvor han nedſatte ſig og blev hans Jarl. Mellem Vikings Sønner og Njørves Sønner opſtod der et Uvenſkab, der omſider blev til Dødsfjendſkab; de dræbte hinanden indbyrdes, og tilſidſt var der paa begge Sider ikke flere tilbage, end Vikings Søn Thorſtein og Njørves Søn Jakul. Desuagtet vedligeholdt Viking og Njørve ſelv deres Venſkab og Foſtbroderſkab urokkeligt til deres Død. Paa et af ſine Tog traf Thorſtein Bele, Konge i Sogn, en Ætling af Meite, Gors Søn. Ogſaa de kæmpede førſt med hinanden, men ſluttede ſiden Venſkab og Foſtbroderſkab. Thorſtein egtede Beles Syſter Ingebjørg, hvilken han havde reddet fra Fortryllelſe, og fik med hende Gaarden Framnes, der laa ligeoverfor den Gaard paa Syrſtrand i Sogn, hvor Bele boede. Thorſtein og Bele ſværmede meget om paa Vikingstog, fornemmelig i Øſterveg. De kæmpede engang med den unge Angantyr, en Jarleſøn fra Gautland, ſom forſvarede ſig ſaa tappert, at Thorſtein tilſidſt foreſlog ham at træde ind i deres Foſtbroderſkab. Dette tog Angantyr imod, ledſagede dem paa et Tog i Veſterhavet, og hjalp dem at erobre Orknøerne, hvor Bele indſatte ham til Jarl, imod at han ſkulde ſvare en aarlig Skat.

Bele og Thorſtein levede nu i Rolighed til deres Alderdom. Bele havde to Sønner, Helge og Halfdan, og Datteren Ingebjørg; Thorſtein een Søn, ved Navn Fridthjof, der tilligemed Ingebjørg opfoſtredes hos en god Bonde i Sogn, ved Navn Hilding. Ingebjørg udmærkede ſig ſaaledes ved ſin Skjønhed, at hun kaldtes Ingebjørg hin fagre. Fridthjof blev ligeledes ſaa navnkundig ved ſin Styrke og ſine Idrætter, at man kaldte ham Fridthjof den frøkne; han eg Ingebjørg fattede ſnart Kjærlighed til hinanden. Tæt ved Beles Gaard laa Gaarden Balderhage, der havde ſit Navn deraf, at der inden dens Hegn ſtod et ſtort Hov, i hvilket Balder fornemmelig dyrkedes: det hele Sted var fredhelligt, ſaaledes at man der ej maatte udgyde Blod eller begaa nogen vanhellig Handling; derfor kaldtes det Balderhage eller Balders Indhegning. Helge, Beles Søn, blev ogſaa tidlig en ivrig Blotmand eller Afgudsdyrker; han og hans Broder Halfdan vare ligeſaa lidet yndede, ſom Fridthjof var venneſæl. Bele og Thorſtein døde næſten paa ſamme Tid, og indſkærpede hver for ſig deres Sønner at holde Fred og Enighed indbyrdes. De bleve, efter deres eget paa Sotteſengen udtalte Ønſke, højlagte paa hver deres Side af Fjorden, for at de, ſom det heder, deſto lettere kunde meddele hinanden, naar nogen Tidende var paafærde.

Beles Sønner tiltraadte Kongedømmet, og Fridthjof ſin Fædrenearv. Han førte et ſaa pragtfuldt Huus, og blev ſaa anſeet, at Brødrene ſnart bleve misundelige og fjendtligt ſtemte mod ham. De tog ham iſær ilde op,