Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/343

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
315
Hagbard-Sagnets Troværdighed

Siklinge-Slægtrække, ligesom overhoved alle Slægtrækker fra Halfdan Gamle, er kunstig bragt istand ved vilkaarlige Tillempninger af forskjellige Sagn, og ved Hjelp af tilfældige Navne-Overeensstemmelser. Allerede Udledelsen af Ordet „Sikling“ fra „Sigar“ er urigtigt; Optagelsen af Vølsungesagnets bekjendte Siggeir viser sig ved første Øjekast som vilkaarlig, og Formodningen om, at de i Grjotgards Æt forekommende Navne Sigar og Signy have forført Forfatteren til, paa en ligesaa vilkaarlig Maade at drage Hagbardssagnets Sigar og Signy ind i Ætten, gaar derved næsten over til Vished[1].

Men fordi den romantiske Deel af Hagbardssagnet bortfalder, er det derfor ikke sagt, at jo Hake kan have haft en Broder ved Navn Hagbard, der udmerkede sig ved sine Krigsbedrifter til Søs, som især har herjet i Danmark, og som endelig i Sagnet blev til eet med den Hagbard, Signys Elsker, om hvilken et ældre Sagn berettede. Og forsaavidt dette ældre Sagn fortrinsviis skulde antages at tilhøre et enkelt Landskab eller en enkelt Nation, maa man nærmest tænke paa Danerne i deres ældre Hjem paa den skandiske Halvø. Der synes virkelig at have været en Sigar, hvilken et gammelt Sagn betegnede som en af Danernes merkeligste Konger[2]. Det synes ogsaa umiskjendeligt, endog i den danske Bearbejdelse af Hagbardssagnet, at Hagbard var en Nordmand, eller idetmindste en længere i Nord hjemmehørende Kriger; og forsaavidt kan dette Sagn siges at indeholde Erindringer om vore Forfædres tidligere Berørelser med Danerne og Bedrifter i de dansk-gotiske Egne.

14. Kongeætter i Sogn. Fridthjof den frøkne.

Vi have allerede ovenfor, hvor der handledes om Vikar, haft Anledning til at omtale den fridthjofske Æt i Sogn. Om denne gives der vidtløftige Sagn, af hvilke i Særdeleshed Sagnet om Fridthjof den frøkne ej alene i ældre Tider har fundet en mere end almindelig omhyggelig Behandling og tækkelig Indklædning, men er ogsaa i vore Dage blevet bearbejdet af en af Sveriges ypperste Digtere, og har derved faaet en Udbredelse og Anseelse, hvortil dets historiske Værd neppe berettiger det. Fridthjof, fortælles der, var en Søn af Thorstein Vikingssøn, hvis

  1. Det er ikke usandsynligt, at Sagnets Tilværelse paa Engeløen ogsaa har bidraget sit til at Forfatteren har stræbt at faa dets handlende Personer ind i en Æt, hvis Medlemmer tildeels havde med Haalogaland at bestille, se nedenfor, § 15. Egentlig synes man ej at have behøvet mere end et Stedsnavn, der var sammensat med Sigar, Signy eller Hagbard, for at lokalisere Sagnet.
  2. Nemlig Sigar (Sigehere), der herskede over Sø-Danerne, se Widsidh-Kvadet 65, 66.