Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/343

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
315
Hagbard-Sagnets Troværdighed

Siklinge-Slægtrække, ligeſom overhoved alle Slægtrækker fra Halfdan Gamle, er kunſtig bragt iſtand ved vilkaarlige Tillempninger af forſkjellige Sagn, og ved Hjelp af tilfældige Navne-Overeensſtemmelſer. Allerede Udledelſen af Ordet „Sikling“ fra „Sigar“ er urigtigt; Optagelſen af Vølſungeſagnets bekjendte Siggeir viſer ſig ved førſte Øjekaſt ſom vilkaarlig, og Formodningen om, at de i Grjotgards Æt forekommende Navne Sigar og Signy have forført Forfatteren til, paa en ligeſaa vilkaarlig Maade at drage Hagbardsſagnets Sigar og Signy ind i Ætten, gaar derved næſten over til Vished[1].

Men fordi den romantiſke Deel af Hagbardsſagnet bortfalder, er det derfor ikke ſagt, at jo Hake kan have haft en Broder ved Navn Hagbard, der udmerkede ſig ved ſine Krigsbedrifter til Søs, ſom iſær har herjet i Danmark, og ſom endelig i Sagnet blev til eet med den Hagbard, Signys Elſker, om hvilken et ældre Sagn berettede. Og forſaavidt dette ældre Sagn fortrinsviis ſkulde antages at tilhøre et enkelt Landſkab eller en enkelt Nation, maa man nærmeſt tænke paa Danerne i deres ældre Hjem paa den ſkandiſke Halvø. Der ſynes virkelig at have været en Sigar, hvilken et gammelt Sagn betegnede ſom en af Danernes merkeligſte Konger[2]. Det ſynes ogſaa umiskjendeligt, endog i den danſke Bearbejdelſe af Hagbardsſagnet, at Hagbard var en Nordmand, eller idetmindſte en længere i Nord hjemmehørende Kriger; og forſaavidt kan dette Sagn ſiges at indeholde Erindringer om vore Forfædres tidligere Berørelſer med Danerne og Bedrifter i de danſk-gotiſke Egne.

14. Kongeætter i Sogn. Fridthjof den frøkne.

Vi have allerede ovenfor, hvor der handledes om Vikar, haft Anledning til at omtale den fridthjofſke Æt i Sogn. Om denne gives der vidtløftige Sagn, af hvilke i Særdeleshed Sagnet om Fridthjof den frøkne ej alene i ældre Tider har fundet en mere end almindelig omhyggelig Behandling og tækkelig Indklædning, men er ogſaa i vore Dage blevet bearbejdet af en af Sveriges ypperſte Digtere, og har derved faaet en Udbredelſe og Anſeelſe, hvortil dets hiſtoriſke Værd neppe berettiger det. Fridthjof, fortælles der, var en Søn af Thorſtein Vikingsſøn, hvis

  1. Det er ikke uſandſynligt, at Sagnets Tilværelſe paa Engeløen ogſaa har bidraget ſit til at Forfatteren har ſtræbt at faa dets handlende Perſoner ind i en Æt, hvis Medlemmer tildeels havde med Haalogaland at beſtille, ſe nedenfor, § 15. Egentlig ſynes man ej at have behøvet mere end et Stedsnavn, der var ſammenſat med Sigar, Signy eller Hagbard, for at lokaliſere Sagnet.
  2. Nemlig Sigar (Sigehere), der herſkede over Sø-Danerne, ſe Widſidh-Kvadet 65, 66.