Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/341

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
313
Hakes Død.

droge imidlertid fra ham, for paa Vikingstog at ſkaffe ſig Bytte. Det rygtedes ſnart, at Starkad allerede havde forladt ham i Danmark; nu var Antallet paa hans Kæmper endnu mindre. Erik og Jorund, Hugleiks Søſkendebørn, beſluttede at vove et Forſøg paa at vinde deres Fædrenerige tilbage. De ſtyrede til Svithjod, og ſaaſnart Sviarne fik at vide at Ynglingekongerne vare der, ſamlede de ſig i ſtore Skarer omkring dem. Med denne Hær drog Jørund og Erik op mod Uppſala, og Hake mødte dem paa Fyrisvolden. Uagtet han havde langt færre Folk, kæmpede han dog med ſaadan Tapperhed, at han drev Fienden paa Flugten efterat have fældet Kong Erik med egen Haand. Men han havde ſelv faaet ſaa ſtore Saar at han merkede at hans Endeligt var nær. Derfor lod han tage en Skeid (Krigsſkib) og lade fuld med døde Mænd og Vaaben, ſiden lod han den flytte ud til Havs, lægge Roret i Lag, drage Sejlene op, og gjøre et Baal paa Skibet, for ſelv at lægges derpaa. Dette ſkede; han var allerede død eller nær Døden, da han lagdes paa Baalet; Vinden ſtod fra Land, og Skibet drev brændende ud paa Havet Dette, tilføjes der, var længe efter ſaare navnkundigt[1].

Vi have her i Korthed fremſtillet denne lille Sagngruppe ſaaledes ſom man maa antage at vore Forfædre tænkte ſig den ſammenkjedet; de enkelte Sagn, hvoraf den beſtaar, findes ſpredte deels hos Saxo, deels i Ynglingaſaga, foruden at hyppige Antydninger til dem ogſaa findes andenſteds; iſær er det en hos de gamle Skalde meget yndet Omſkrivning at kalde Galgen Hagbards eller Sigars Heſt, og Strikken Hagbards Bane, eller noget lignende[2]. Sagnet om Hake er viſtnok, enkelte Udſmykninger fraregnede, hiſtoriſkt[3]. Dette kan man dog neppe ſige om Hagbard-Sagnet, eller rettere den Deel deraf, ſom omhandler hans Kjærlighedsforſtaaelſe med Signy og begge de Elſkendes heltemodige Død. Dertil er Begivenheden ſig ſelv altfor romantiſk, og Sagnet derom altfor meget udbredt og lokaliſeret rundt om i Norden. Saxo henfører den til Sigerſted paa Sjæland, hvor man endnu paaviſer Hagbards Høj; Dragsmark i Bohuslehn, Sigars-

  1. Beretningen ligner meget den ovenfor (S. 274) anførte Fortælling om Sigurd Rings Død, der rigtignok kun grunder ſig paa Arngrims Angivelſe.
  2. Allerede Thjodolf, der levede i det 9de Aarhundrede, kalder Strikken Hagbards Baand (Yngl. S. Cap. 28); og Eivind Skaldeſpilder, der levede eet Aarhundrede ſenere, kalder Galgen „Hagbards Heſt“. (Cap. 26).
  3. Om Hake og Rolf Krake har nan nogle kunſtige Vers, der hentyde til deres Bedrifter og Død, ſe Snorra Edda udg. Raſk, S. 345; her heder det, at de begge vare ſtridbare og tappre Mænd, at den ene (Hake) brændtes paa Baal, den anden (Rolf) faldt for Staal.