Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/341

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
313
Hakes Død.

droge imidlertid fra ham, for paa Vikingstog at skaffe sig Bytte. Det rygtedes snart, at Starkad allerede havde forladt ham i Danmark; nu var Antallet paa hans Kæmper endnu mindre. Erik og Jorund, Hugleiks Søskendebørn, besluttede at vove et Forsøg paa at vinde deres Fædrenerige tilbage. De styrede til Svithjod, og saasnart Sviarne fik at vide at Ynglingekongerne vare der, samlede de sig i store Skarer omkring dem. Med denne Hær drog Jørund og Erik op mod Uppsala, og Hake mødte dem paa Fyrisvolden. Uagtet han havde langt færre Folk, kæmpede han dog med saadan Tapperhed, at han drev Fienden paa Flugten efterat have fældet Kong Erik med egen Haand. Men han havde selv faaet saa store Saar at han merkede at hans Endeligt var nær. Derfor lod han tage en Skeid (Krigsskib) og lade fuld med døde Mænd og Vaaben, siden lod han den flytte ud til Havs, lægge Roret i Lag, drage Sejlene op, og gjøre et Baal paa Skibet, for selv at lægges derpaa. Dette skede; han var allerede død eller nær Døden, da han lagdes paa Baalet; Vinden stod fra Land, og Skibet drev brændende ud paa Havet Dette, tilføjes der, var længe efter saare navnkundigt[1].

Vi have her i Korthed fremstillet denne lille Sagngruppe saaledes som man maa antage at vore Forfædre tænkte sig den sammenkjedet; de enkelte Sagn, hvoraf den bestaar, findes spredte deels hos Saxo, deels i Ynglingasaga, foruden at hyppige Antydninger til dem ogsaa findes andensteds; især er det en hos de gamle Skalde meget yndet Omskrivning at kalde Galgen Hagbards eller Sigars Hest, og Strikken Hagbards Bane, eller noget lignende[2]. Sagnet om Hake er vistnok, enkelte Udsmykninger fraregnede, historiskt[3]. Dette kan man dog neppe sige om Hagbard-Sagnet, eller rettere den Deel deraf, som omhandler hans Kjærlighedsforstaaelse med Signy og begge de Elskendes heltemodige Død. Dertil er Begivenheden sig selv altfor romantisk, og Sagnet derom altfor meget udbredt og lokaliseret rundt om i Norden. Saxo henfører den til Sigersted paa Sjæland, hvor man endnu paaviser Hagbards Høj; Dragsmark i Bohuslehn, Sigars-

  1. Beretningen ligner meget den ovenfor (S. 274) anførte Fortælling om Sigurd Rings Død, der rigtignok kun grunder sig paa Arngrims Angivelse.
  2. Allerede Thjodolf, der levede i det 9de Aarhundrede, kalder Strikken Hagbards Baand (Yngl. S. Cap. 28); og Eivind Skaldespilder, der levede eet Aarhundrede senere, kalder Galgen „Hagbards Hest“. (Cap. 26).
  3. Om Hake og Rolf Krake har nan nogle kunstige Vers, der hentyde til deres Bedrifter og Død, se Snorra Edda udg. Rask, S. 345; her heder det, at de begge vare stridbare og tappre Mænd, at den ene (Hake) brændtes paa Baal, den anden (Rolf) faldt for Staal.