Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/340

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
312
Hagbard og Signy.

det, men Enden blev omsider, at de bleve fangne, at Hugleik blev dræbt, og at Hake underkastede sig Svithjod.

Hans Brødre Hagbard, Helvin og Haamund havde imidlertid ogsaa sværmet om paa Havet, og efter en haardnakket Kamp med den danske Kong Sigars Sønner Alf og Alfgeir[1] sluttet Venskab og Forbund med dem. De fulgte dem til deres Faders Kongsgaard Hagbard saa her deres Syster, den skjønne Signy, og vandt hendes Kjærlighed. Men den lumske Blind bølvise[2] satte Splid mellem Sigars og Haamunds Sønner, deres Forbund blev brudt, og Helvin og Haamund faldt for Alf og Alfgeir, der i Hagbards Fraværelse overfaldt dem[3]. Hagbard hevnede siden sine Brødre ved at overfalde og fælde Sigars Sønner. Hvorledes han siden, forklædt i Kvindedragt, besøgte Signy, hvorledes han blev røbet, greben og hængt, og hvorledes Signy, der ej vilde overleve ham, indebrændte sig med sine Terner, er bekjendt nok. Hagbards og Signys tragiske Skjebne, besynges endnu i Folkeviser og omtales endnu i Folkesagn fra alle de tre nordiske Lande[4].

Da Hake erfarede Hagbards Død, besluttede han at tage Hevn, overrumplede Sigar og fældte ham paa et Sted, kaldet Valbrønd[5]. Men Hake var imidlertid bleven forladt af flere af sine Kæmper, hvoriblandt Starkad, der havde nydt Gjestfrihed hos Sigar. Heraf benyttede Sigars tredie Søn Sigvalde sig til at angribe ham med en saa overlegen Styrke, at han maatte søge sin Frelse i sine Skibe, overladende en af sine Mænd, der og hed Hake, at stride til Lands mod Sigvalde. I dette Slag faldt begge Anførerne, men da Hake Haamundssøn var vendt tilbage med Flaaden forat besørge sin Vaabenbroders og Navnes Højlæggelse, blev han overfalden af en anden dansk Hær fra Skaane, der endog satte sig i Besiddelse af Flaaden, saa at Hake kun med 3 Skibe undslap og kom hjem til Svithjod[6]. Han sad nu roligt hjemme i to eller tre Aar; hans Kæmper

  1. Saxo kalder ham Algerus. Man maa tænke paa Alfheimkongerne Alf og Alfgeir.
  2. Blind bølvise (ɔ: den ondskabsfulde) forekommer som en staaende Figur i flere Oldsagn, saaledes f. Ex. endog i Helgakvíða Hundingsbana II, og i Æventyret om Hromund Greipssøn Cap. 8.
  3. Saxo, 7de B. S. 341.
  4. Saxo, S. 311 fgg. Faye, norske Folkesagn S. 159.
  5. Saxo, S. 318 Her fortæller Saxo om Hake, hvad det skotske Sagn fortæller om Macbeth, at han lod sine Mænd afhugge Trætoppene i en Skov og bare dem, saa at Sigar undrede sig over at see Skoven rykke nærmere.
  6. Saxo, S. 349, 350. Herom veed Snorre intet at fortælle, men siger kun at Hake, efterat have overvundet Hugleik, sad i Ro i tre Aar, og at hans Kæmper imidlertid forlod ham. Saxo er her noget uklar. Foruden Hake selv, som han allerførst kalder Daniæ tyrannus, men lader erobre Irland, nævner han en Hake den sjælandske, der engang var i hans Hær, men siden tilligemed Starkad forlod ham; derpaa endnu en tredie, „Haco fastuosus“, der kæmpede med Sigvalde.