Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/339

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
311
Hake Haamundssøn.

Fader til Hrok den svarte og Hrok den hvite, ligesom hun selv er Moder til Utstein og Innstein. Den fortæller ligeledes, at Hagny var en Datter af Kong Hake Haamundssøn, men nævner intet nærmere om, hvorledes Hake var beslægtet med Haamund frøkne, Hake og Gunnlad. De blotte Navne Haamund og Hake vise dog noksom, at der mellem Hake Haamundssøn og de sidstnævnte maa have været været et Slægtskabsforhold, rimeligviis, som vi ovenfor antoge, saaledes at Hake var en Sønnesøn af Hake Hromundssøn, Gunnlads Broder[1]. Ifølge Saxo vare Hake og hans tre Brødre Hagbard, Helvin og Haamund Sønner af Søkongen Haamund[2]. Snorre nævner kun de to Brødre Hake og Hagbard; han siger at de vare meget berømte, førte Titel af Søkonger og havde stort Krigsmandskab med sig[3]. Hake nævnes allerførst som den, hos hvem Starkad tog Tjeneste efter at have forladt Uppsala-Kongerne, da han hos disse ej befandt sig vel. Hake havde dengang, som det synes, underkastet sig Danmark eller en Deel deraf. Han skal i sin Hær fornemmelig have haft tolv udsøgte Kæmper, hvoriblandt Starkad[4]. Med denne Hær og disse Kæmper angreb han siden den blødagtige og karrige Kong Hugleik i Svithjod[5], Sønnesøn af den Aalrek, hos hvem Starkad forhen havde opholdt sig. Hugleiks Karrighed havde paadraget ham saa ilde Omtale, at næsten ingen dygtige Kæmper skjøttede om at tage Tjeneste hos ham; han holdt sig derfor mest til Gøglere og Spillemænd. Da Hake landede med sin Hær, samlede han Folk om sig, men fik for Størstedelen kun slige daarlige Folk, som dem, han plejede at omgaaes, med Undtagelse af to vældige Kæmper, Brødrene Svipdag og Geigad. Paa Fyrisvoldene ved Uppsala traf Hærene sammen, og Hugleiks usle Flok blev snart adspredt; kun Svipdag og Geigad søgte alene at modstaa den hele fjendtlige Hær. Det lykkedes dem en Stund; Geigad saarede endog først Hake selv meget farligt i Brystet, og derpaa Starkad i Hove-

  1. Det heder at Hake, Haamunds Søn, var Fader til Hrodgeir, Fader til Hrodmar, Fader til Hake Berserk; dette viser atter, hvorledes. Navnet Hake gjentages i Ætten. At Hake Hromundssøn foruden Hrodgeir kan have haft en Søn Haamund, Fader til Hake, er ej usandsynligt. Man kunde og antage Hake Haamundssøn for en Broder af Haamund Frøkne.
  2. Saxo, 7de B. S. 338; jvfr. 347.
  3. Snorre, Yngl. S. Cap. 25, 27.
  4. Derfor siger ogsaa Starkad i et Kvad, Saxo anfører i latinsk Parafrase (S. 310): Forhen vare vi 11 (han mener vel, foruden ham selv) Høvdinger, der omgave Kong Hake. Det er ovenfor (S. 258) nævnt, at Saxo kalder Hake Daniæ tyrannus; er dette ej ligefrem urigtigt, kan det blot betyde at Hake havde underlagt sig Danmark eller en Deel deraf.
  5. Saxo (S. 279) gjør Hugleik til Konge i Irland. Hvorledes denne Misforstaaelse – thi Misforstaaelse kan det alene være – er opstaaet, lader sig nu neppe udfinde.