Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/334

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
306
Halfs Levetid.

paa en vilkaarlig Maade forenet med Gudelærens om Dag, Delling, Sol og Mundilfare[1]. Tidsregningen bliver vanſkeligere at beſtemme. Da Hyndluljod omtaler Harald Hildetand og dennes Broderſøn Randver, ſynes ſaaledes Ottar at være ſamtidig med disſe, eller maaſkee med Randvers Søn Sigurd Ring; dette giver for Innſtein og Half Tiden omkring 710—20, hvilket og pasſer dermed at Halfs Fader Hjørleif levede lidt ſenere end Vikar. Men at Hjørleif i ſaa Fald ſkulde kunne have haft en Ætling i 3die Led, der kunde drage til Island efter 875, bliver en Umulighed, naar man ej vil ſætte hver Generation til over 60 Aar. Det er endog vanſkeligt nok, med Hjørleifs Levetid omkring 690 at forlige Slægtrækken fra hans anden Søn Utrygg, hvorved Landnamsmanden Ulf ſkjalge bliver en Sønneſøns Søn af Utrygg[2], og dennes Levetid, efter ſædvanlig Beregning, falder mellem 750 og 800. Vel kan man tænke ſig hvert Slægtled 10 Aar længere, og ſaaledes faa Utryggs Fødſel og Hjørleifs Levetid op til 700, men en ſaadan Fremgangsmaade vilde ſtride imod, hvad Erfaring har viiſt at være det rette, nemlig ved omtrentlige Beregninger at ſætte for hver Generation mellem 25 og 33 Aar. Vi nødes altſaa til her at antage et Slægtled bortfaldet. Endnu flere Led maa antages bortfaldne i den anden Række, der udgiver Landnamsmændene Geirmund og Haamund Heljarſkind for Halfs Sønneſønner. Thi om Geirmund end, ſom det heder, var gammel, da han ej længe efter Hafrsfjordſlaget drog til Island, falder dog hans Fødſel og Faderen Hjørs Levetid omkring 820, og følgelig Hjørs Faders Levetid omkring 790; ſaa ſilde kan Half umuligt have levet. Hiſtorien med Brage Skald ſynes ſaa uadſkillelig knyttet til Brødrenes bekjendte Tilnavn, at man ej tør underkjende dens Troværdighed, iſær da det Vers, Brage ved denne Anledning kvad, maa have bidraget til at vedligeholde den i Erindringen; ikke at tale om, at Geirmund Heljarſkind i Landnáma udtrykkeligt ſiges at have været den ypperſte af alle Landnamsmændene[3], hvorfor det og er ſaameget rimeligere, at Beretningen om hans

  1. Fornaldar Sögur Nordrl. II. S. 7. Her ſtaar i Svanr hinn rauði, faðir Sæfara, föður Ulfs, föður Álfs, föður þeirra Ingimundar Ole ok Eysteins. Men det er aabenbart, ved Sammenligning med Hyndluljod og Halfsſaga, at her ikke ſkal læſes Ingimundar og Eysteins, men Innsteins ok Útsteins. Dette er ikke det eneſte Sted, hvor Fund. Nor. har en øjenſynlig Fejl. Ovenfor er Fejlen Imalds og Eiriks, iſtedetfor Snjalls ak Hjalls, m. m. omtalt. En Fejl er det og, hvor Raums anden Søn i Slutningen af Cap. 1. kaldes Haukr, uagtet han dog i den ſpecielle Opregnelſe Cap. 2 kaldes Hauðr og ſættes i Forbindelſe med Hadeland.
  2. Denne Række lyder efter Landn. II, W ſaaledes: Utrygg — Ublaud — Høgne hvite — Ulf ſkjalge-, tidlig Landnamsmand, Oldefader til Thjodhild, Erik Rødes Huſtru, altſaa fød omkring 840, hvilket efter ſædvanlig Beregning giver for Utrygg Fødſelsaaret 750.
  3. Landnáma II. 30: þat segja vítrir menn, at hann hafi göfgastr verit allra landnámsmanna á Íslandi; litt átti hann hér deilur við menn; hann kom heldr gamall út.