Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/331

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
303
Half og Halfsrekkerne.

Hirden, tilſammen 23 Mand, udgjorde den Skare, hvormed Half førſt gav ſig paa Ferden. Den førſte Kveld, de lagde til Havn, regnede det ſaa ſterkt, at Stein foreſlog at tjelde, men Kongen ſvarede: „vil du her ogſaa tjelde Huſe ligeſom hjemme?“ Siden den Tid kaldte de ham Innſtein. Næſte Dag, da de i hvaſt Vejr ſejlede forbi et fremſpringende Nes, ſtod der en Mand og bad om at maatte være med. Kongen tog ham op, men bød ham ſtaa ved Styrſtangen lige til Kvelden. Hermed var han meget fornøjet, fordi han derved, ſom han ſagde, kom ſaa meget nærmere Kongen. Denne Mand var en yngre Broder af Innſtein, der fra førſt af ej havde faaet Lov at være med, fordi han kun var 12 Aar gammel; han blev nu kaldt Utſtein. Det beſtemtes tillige, at ingen ſkulde have længere Sverd end een Alen lange, ſaa nær ſkulde man gaa ſin Fiende; de lode ſig derfor gjøre Sax, for at Huggene kunde blive ſaa meget ſtørre. Ingen, hed det, havde mindre Styrke end 12 almindelige Mænd; aldrig fangede de Kvinder eller Børn; ingen ſkulde forbinde ſine Saar, førend efter et Døgns Forløb. Ingen optoges, ſom viſte mindre Styrke og Tapperhed, end nys er ſagt. Half tilbragte 18 Sommere i Hærferd, herjede vide om Landene, og ſejrede altid. Deres Skik var at lægge bi udenfor de yderſte Nes, aldrig at tjelde paa Skibene, aldrig at rebe Sejlene før Storm. Man kaldte dem Halfsrekkerne. Deres Tal overſteg aldrig 60. Der fortælles at engang, da Half fra et Krigstog ſejlede hjem til ſit Rige, blev han overfalden af en ſaa voldſom Storm, at Skibet ikke kunde blive øſt; man beſluttede da at lette Skibet ved at lade endeel af Beſætningen efter Lodkaſtning ſpringe overbord; dog her behøvedes ingen Lodkaſtning, thi enhver tilbød ſig af ſig ſelv, og idet de ſtege overbord, ſagde de: „ſtraaløſt er der foran Stokkene“[1]. Da Half kom hjem til Hørdaland, gik hans Stiffader Aasmund ham imøde, blev hans Mand, ſvor vant Troſkabsed og bød ham til Gjeſtebud med Halvdelen af hans Folk. Innſtein fraraadede Half at modtage Indbydelſen, og ſagde at Aasmund pønſede paa Svig. Han fortalte Drømme, han havde haft, om at Ilden luede omkring dem og Ildsluer brandt paa deres Skuldre; men alt forgjæves; Half forklarede Drømmene om gyldne Smykker, Hjelme og Brynjer, ſom han vilde give ſine Mænd, forbød tilſidſt Innſtein at fortælle flere Drømme, og beſkyldte ham for at være frygtſom. Innſtein bad nu Kæmperne, hvad ſaa end Half ſagde, at følge med alle ſammen, men Utſtein ſagde at man burde lade Kongen raade, og derved blev det. Half gik op til Aasmunds Gaard med det halve Antal af ſine Mænd, hvoriblandt Innſtein og Utſtein; der var allerede en Mængde Folk, og der vankede megen og ſterk Drik. Tilſidſt faldt Halfsrekkerne i Søvn. Herpaa havde

  1. Dette ſkal betyde: der er ikke ſtrøet Straa paa Gulvet (i Rans Hal) til vor Ankomſt. Ved Gilder ſtrøedes nemlig friſkt Straa paa Gulvet.