Hirden, tilsammen 23 Mand, udgjorde den Skare, hvormed Half først gav sig paa Ferden. Den første Kveld, de lagde til Havn, regnede det saa sterkt, at Stein foreslog at tjelde, men Kongen svarede: „vil du her ogsaa tjelde Huse ligesom hjemme?“ Siden den Tid kaldte de ham Innstein. Næste Dag, da de i hvast Vejr sejlede forbi et fremspringende Nes, stod der en Mand og bad om at maatte være med. Kongen tog ham op, men bød ham staa ved Styrstangen lige til Kvelden. Hermed var han meget fornøjet, fordi han derved, som han sagde, kom saa meget nærmere Kongen. Denne Mand var en yngre Broder af Innstein, der fra først af ej havde faaet Lov at være med, fordi han kun var 12 Aar gammel; han blev nu kaldt Utstein. Det bestemtes tillige, at ingen skulde have længere Sverd end een Alen lange, saa nær skulde man gaa sin Fiende; de lode sig derfor gjøre Sax, for at Huggene kunde blive saa meget større. Ingen, hed det, havde mindre Styrke end 12 almindelige Mænd; aldrig fangede de Kvinder eller Børn; ingen skulde forbinde sine Saar, førend efter et Døgns Forløb. Ingen optoges, som viste mindre Styrke og Tapperhed, end nys er sagt. Half tilbragte 18 Sommere i Hærferd, herjede vide om Landene, og sejrede altid. Deres Skik var at lægge bi udenfor de yderste Nes, aldrig at tjelde paa Skibene, aldrig at rebe Sejlene før Storm. Man kaldte dem Halfsrekkerne. Deres Tal oversteg aldrig 60. Der fortælles at engang, da Half fra et Krigstog sejlede hjem til sit Rige, blev han overfalden af en saa voldsom Storm, at Skibet ikke kunde blive øst; man besluttede da at lette Skibet ved at lade endeel af Besætningen efter Lodkastning springe overbord; dog her behøvedes ingen Lodkastning, thi enhver tilbød sig af sig selv, og idet de stege overbord, sagde de: „straaløst er der foran Stokkene“[1]. Da Half kom hjem til Hørdaland, gik hans Stiffader Aasmund ham imøde, blev hans Mand, svor vant Troskabsed og bød ham til Gjestebud med Halvdelen af hans Folk. Innstein fraraadede Half at modtage Indbydelsen, og sagde at Aasmund pønsede paa Svig. Han fortalte Drømme, han havde haft, om at Ilden luede omkring dem og Ildsluer brandt paa deres Skuldre; men alt forgjæves; Half forklarede Drømmene om gyldne Smykker, Hjelme og Brynjer, som han vilde give sine Mænd, forbød tilsidst Innstein at fortælle flere Drømme, og beskyldte ham for at være frygtsom. Innstein bad nu Kæmperne, hvad saa end Half sagde, at følge med alle sammen, men Utstein sagde at man burde lade Kongen raade, og derved blev det. Half gik op til Aasmunds Gaard med det halve Antal af sine Mænd, hvoriblandt Innstein og Utstein; der var allerede en Mængde Folk, og der vankede megen og sterk Drik. Tilsidst faldt Halfsrekkerne i Søvn. Herpaa havde
- ↑ Dette skal betyde: der er ikke strøet Straa paa Gulvet (i Rans Hal) til vor Ankomst. Ved Gilder strøedes nemlig friskt Straa paa Gulvet.
