Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/330

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
302
Half.

læggelſen, kom ſamme Høſt med et meſte Skib til Reidars Gaard for at tage Hevn. Han gik førſt til Kvindernes Sovekammer, hvor alene Æſer var tilſtede, og bad hende hjelpe ſig til at finde Reidar; hun lovede ham det, men forraadte ham til Reidar, der efter Æſers Raad lod ham hænge op i Kongehallen mellem to Ilde ved hans egne Skobaand, medens Hirden ſad og drak, og Æſer hvilede paa Reidars Skjød i Højſædet. De bleve ſnart ſøvnige, medens Hild holdt ſig vaagen, og øſte Øl i Ilden ſaa at den ej ſkadede Hjørleif; tilſidſt hug hun Skobaandene over med et Sverd og befriede ſaaledes Hjørleif, der ſtrax gjennemborede den ſovende Reidar, ſkyndte ſig til ſit Skib, fik ſine Folk fat og lod alle Hirdmændene binde. Reidars Lig lod han ſiden hænge i den Galge, der havde været ham tiltænkt; hans Rige underlagde han ſig og ſatte Sølve til Jarl derover, men ſelv drog han hjem til Norge med Æſa og Hild. Han ſammenkaldte et Thing, der dømte Æſa til at drukne i en Myr, men han nøjedes med at ſende hende hjem tilligemed hendes Medgift. Siden faldt Hjørleif paa et Vikingetog, efterladende af Egteſkabet med Hild Sønnerne Hjørolf og Half, med Æſer Sønnen Utrygg.

Hild giftede ſig efter Hjørleifs Død med en Konge ved Navn Aasmund, der opfoſtrede Hjørolf og Half. Utrygg fulgte rimeligviis med ſin Moder; en Æt paa Island nedſtammede fra ham. Der fortælles at Hjørolf allerede vilde i Hærferd, da han var 13 Aar gammel[1], og tog hvad Skibe han kunde faa, ſmaa og ſtore, nye og gamle, faa og hvilke ſom helſt Folk, der tilbøde ſig, frie eller Trælle, lige meget hvorledes de vare bevæbnede. Da han kom til at ſtride med Vikinger, ſtolede han paa ſit Folketal, men hans Folk duede ikke, han led Nederlag, kom hjem med Skamme, og der blev intet videre af ham: derfor kaldte man enhver klodſet og uvittig Ferd Hjørolfsferd. Half derimod var en langt anden Mand Han var nu 12 Aar gammel, men ſtørre og ſterkere end de fleſte andre; han udruſtede ſig ogſaa til at drage i Hærferd, men kun med et eneſte, nyt og vel udruſtet Skib og med udſøgte Folk. Hans Raadgiver var den attenaarige Stein, Søn af Alf gamle, en Jarl paa Hørdaland. De beſtemte ak ingen ſkulde antages til denne Ferd, yngre end 18 Aar, ingen der ej kunde lette fra Jorden en ſtor Steen, der ſtod i Gaarden, ingen der klynkede eller gav ſig, eller talte frygtſomme Ord, eller forandrede Miner for Saar. Blandt de optagne Kæmper var Hrok den ſvarte og Hrok den hvide, Steins Fættere, Sønner af Herſen Haamund den frøkne; der ſøgtes efter Kæmper i 11 Fylker, men man fandt kun 12. Disſe tilligemed de ovennævnte, og nogle af

  1. I Halfs Saga Cap. 9 læſes „8 Aar“, uagtet det dog heder at han var den ældſte af Brødrene, og at Broderen Half Vaaren efter hans Hjemkomſt om Høſten var 12 Aar gammel. I Haandſkriftet er der ſaaledes fejlagtigt ſkrevet „viij“ iſtedetfor „xiij“.