kinge-Livet allerede spiller en saa væsentlig Rolle i Vikars Historie, vidner ogsaa om at den umuligt kan tilhøre de tidligere Aarhundreder af Nordens Helteold.
Med Sagnene om den rygske Konge-Æt staa, som vi allerede have seet, hørdske Kongesagn i den nøjeste Forbindelse. Hjør, Jøsurs Søn, fortæller Halfs Saga, laa længe i Strid med Vikar, men forligede sig endelig med ham; hans Søn var Hjørleif, der herskede “baade over Hørdaland og Rogaland, og fik Tilnavnet den kvennsame, fordi han havde saa mange Hustruer. Først var han gift med Æsa den lyse, en Datter af Eystein, Jarl i Valdres. Men da hans store Gavmildhed bragte ham i Pengemangel, maatte han gjøre et Tog til Bjarmeland og paa dette Tog kom han forbi Njardø (nu Nærø) ved Naumdalen, hvor han blev gjestfrit modtagen af Høgne den rige, og egtede hans Datter Hild hin mjove, der tilligemed sin Broder Sølve fulgte ham baade til Bjarmeland og tilbage til Hørdaland. Æsa, heder det, var ikke synderlig glad i Kongen og hans Følge. Med det samme Skib, paa hvilket han var dragen til Bjarmeland, gjorde Hjørleif en Reise til Kongehelle, hvor Reidar, Kongen af Sjæland, satte sine Bøder nærmest hans; der har altsaa været holdt Marked der, i hvilket Smaakongerne selv deeltoge Reidars Søn og Hjørleif bleve gode Venner, og den første bad sin Fader indbyde Hjørleif til at drage med dem til Danmark og besøge dem. Reidar, som anede, at der intet godt vilde komme ud deraf, vægrede sig en Stund, men føjede ham tilsidst; Hjørleif tog imod Indbydelsen, og forelskede sig i Reidars Datter Ringja, som han egtede. Paa Hjemrejsen til Hordaland blev Ringja syg og døde; hun blev lagt i en Kiste og sænket overbord, men Kisten drev i Land tæt ved Reidars Nøst, og det hed nu at Hjørleif havde dræbt hende. Reidar og hans Søn samlede Skibe og Folk for at hevne hendes Død, og kom en Nat til Hjørleifs Gaard, dog ej ganske uventet, thi Hjørleifs Hund Fløke, der aldrig gjøede uden naar der var Fare paafærde, gjøede den Nat, og der fortælles tillige at en Havmand havde spaaet ham Overfald. Hjørleif slog sig igjennem den Mandekreds, hvormed Reidar havde omringet hans Gaard, og fældte hans Søn, men kunde dog ikke hindre ham fra at plyndre og opbrænde Gaarden og drage bort med stort Bytte, hvoriblandt begge Dronningerne, Æser og Hild. Hjørleif, som fra nærmeste Skov havde seet Øde-
