Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/329

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


kinge-Livet allerede ſpiller en ſaa væſentlig Rolle i Vikars Hiſtorie, vidner ogſaa om at den umuligt kan tilhøre de tidligere Aarhundreder af Nordens Helteold.

12. Hørdalandſke Kongeætter.

Med Sagnene om den rygſke Konge-Æt ſtaa, ſom vi allerede have ſeet, hørdſke Kongeſagn i den nøjeſte Forbindelſe. Hjør, Jøſurs Søn, fortæller Halfs Saga, laa længe i Strid med Vikar, men forligede ſig endelig med ham; hans Søn var Hjørleif, der herſkede “baade over Hørdaland og Rogaland, og fik Tilnavnet den kvennſame, fordi han havde ſaa mange Huſtruer. Førſt var han gift med Æſa den lyſe, en Datter af Eyſtein, Jarl i Valdres. Men da hans ſtore Gavmildhed bragte ham i Pengemangel, maatte han gjøre et Tog til Bjarmeland og paa dette Tog kom han forbi Njardø (nu Nærø) ved Naumdalen, hvor han blev gjeſtfrit modtagen af Høgne den rige, og egtede hans Datter Hild hin mjove, der tilligemed ſin Broder Sølve fulgte ham baade til Bjarmeland og tilbage til Hørdaland. Æſa, heder det, var ikke ſynderlig glad i Kongen og hans Følge. Med det ſamme Skib, paa hvilket han var dragen til Bjarmeland, gjorde Hjørleif en Reiſe til Kongehelle, hvor Reidar, Kongen af Sjæland, ſatte ſine Bøder nærmeſt hans; der har altſaa været holdt Marked der, i hvilket Smaakongerne ſelv deeltoge Reidars Søn og Hjørleif bleve gode Venner, og den førſte bad ſin Fader indbyde Hjørleif til at drage med dem til Danmark og beſøge dem. Reidar, ſom anede, at der intet godt vilde komme ud deraf, vægrede ſig en Stund, men føjede ham tilſidſt; Hjørleif tog imod Indbydelſen, og forelſkede ſig i Reidars Datter Ringja, ſom han egtede. Paa Hjemrejſen til Hordaland blev Ringja ſyg og døde; hun blev lagt i en Kiſte og ſænket overbord, men Kiſten drev i Land tæt ved Reidars Nøſt, og det hed nu at Hjørleif havde dræbt hende. Reidar og hans Søn ſamlede Skibe og Folk for at hevne hendes Død, og kom en Nat til Hjørleifs Gaard, dog ej ganſke uventet, thi Hjørleifs Hund Fløke, der aldrig gjøede uden naar der var Fare paafærde, gjøede den Nat, og der fortælles tillige at en Havmand havde ſpaaet ham Overfald. Hjørleif ſlog ſig igjennem den Mandekreds, hvormed Reidar havde omringet hans Gaard, og fældte hans Søn, men kunde dog ikke hindre ham fra at plyndre og opbrænde Gaarden og drage bort med ſtort Bytte, hvoriblandt begge Dronningerne, Æſer og Hild. Hjørleif, ſom fra nærmeſte Skov havde ſeet Øde-