Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/326

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
298
Vikars Æt.

tre Menneſkealdre ſkulde begaa et Nidingsverk[1], og at Ingen ſkulde erindre hans Digte. Dette bekræftede Dommerne, og den paafølgende Dag begik Starkad efter Odins Anviisning ſit førſte Niddingsverk, ved førſt at foreſlaa, at man kun ſkulde foranſtalte en Hængning for et Syns Skyld, og ſiden, efterat have overtalt Vikar til at underkaſte ſig denne Ceremoni, desuagtet at dræbe ham ved Odins Tryllekunſter, idet den ſvage Kviſt, hvortil han fæſtedes, blev til en tyk Green, og den Rørſprote, hvormed Starkad berørte ham, blev til en Geir, der gjennemborede ham[2]. For dette Nidingsverk maatte Starkad forlade Landet.

Det vil lettelig ſees, at denne ſidſte Fremſtilling af Vikars Hiſtorie indeholder den forventede Opfyldelſe af den Spaadom, ſom i den førſte meddeles. Ligeſom det ſkeer i flere af vore Æventyr, helliger Geirhild allerede ſin uføde Søn til Odin, og hans Fader ſeer ham allerede i Tankerne hænge i Galgen, offret til Odin. Det er tydeligt, at hvis det havde ligget i den Bearbejders Plan, der ordnede Halfsſaga, at fortælle videre om Vikar, da vilde ogſaa han have fortalt, hvorledes han blev hængt ſom et Offer til Odin. Men det er ikke Vikars Æt, han dvæler ved, det er Jøfurs, og følgelig ſlipper han den førſte, hvor den ej længer griber ind i den ſidſtes Hiſtorie; han nævner ikke engang om Vikars Død, men omtaler kun løſeligt hans Søn Vatnar, og hans Sønneſønner Snjall og Hjall. Sagnets Eenhed, eller at Vikar, Vatnars Fader, tillige er den ſamme Vikar, Haralds Søn, der blev ſvegen af Starkad, godtgjøres af et Sted i et af Landnamsbogens Haandſkrifter, hvor det udtrykkelig meldes, at Vikar, Søn af Harald Egdekonge, havde Sønnen Vatnar, der ligger begraven i Vatnarshaug ſøndenfor Haakonhellen ikke langt fra Bergen, og at Vatnar havde Sønnerne Snjall og Hjall, der ligge begravne i to Høje nær ved Glaumſtein paa Hallands Kyſt. Der tilføjes endog nogle Slægtregiſtre, ifølge hvilke Snjalls Ætling i 5te Led var Landnamsmanden (den norſke Nybygger paa Island) Thormod Skafte, og Hjalls Ætlinger i 4de og 5te Led de to Landnamsmænd Ørlyg den Gamle og hans Søn Valthjof[3].

  1. Dette ſynes viſtnok at indeholde en middelbar Erkjendelſe af, at de Digte, der ſenere tillagdes Starkad, ikke vare af ham.
  2. Her haves et fuldſtændigt Exempel paa Geirsod-Merkningen, eller det Odin velbehagelige Offer, baade ved Hængning og Gjennemboren med Geir, alt efter Haavamaal 139, ſe ovenfor S. 177, 211.
  3. See Landnáma, Tillæggene fra Skardsaa-Bogen, Iſl. Søgur I. S. 326—328. — Ogſaa Fundinn Noregr nævner Vikar og Vatnar, og tillægger Vatnar Sønnerne Imald og Erik, af hvilke den ſidſte var Fader til Gyda, Harald Haarfagres Huſtru. Men her maa ganſke viſt flere Navne være bortfaldne, da end ikke Fundinn Noregs Forfatter for Alvor kunde tænke paa at fore Vatnar ſaa langt ned i Slægtrækken. „Imald“ er derhos aabenbart Forvanſkning eller Fejllæsning af „Hjallr“ eller „Snjallr“, og man bør viſtnok læſe: „föður þeira Snjalls ok Hjalls, föður N. N., födur N. N. förður Eiríks o. ſ. v.“.