Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/323

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
295
Aalrek. Agvald.

hans Æt og andre i Forbindelſe dermed ſtaaende Konge-Ætter, altfor meget bære Sandſynlighedens Præg, til at man ſkulde kunne anſee dem for aldeles uhiſtoriſke. De danne tilſammen en Sagnkreds, der giver et ret interesſant Omrids af de vigtigſte Begivenheder, ſom under Sagnperioden forefaldt i det ſydveſtlige Norge, eller i de af Hørder, Ruger og Egder beboede Dele af Landet.

Kong Aalrek paa Hørdaland, fortæller Halfs Saga, boede paa Aalreksſtad; han var gift med Signy, Datter af Kongen paa Vors. Hans Hirdmand Koll fulgte Kongen nord til Sogn, og fortalte ham ſaare meget om hvor deilig Geirhild Drifsdatter var, han havde nemlig ſeet hende ved Ølbrugningen, og ſagde at han undte ham at faa hende til Huſtru. Da Geirhild ſtod og var beſkjeftiget med ſit Lærred, kom Odin i Skikkelſe af en Mand ved Navn Hatt til hende, og aftalte med hende, at hun ſkulde blive Aalreks Huſtru, imod at hun i alle paakommende Tilfælde ſkulde anraabe ham om Hjelp. Kongen ſaa hende paa ſin Hjemrejſe og egtede hende endnu ſamme Høſt. Koll gav han til Belønning for hans Troſkab Jarledømme i Kollsø ſøndenfor Hardſø[1], et velbebygget Hered. Kongens tvende Huſtruer bleve imidlertid ſnart uenige, ſaa at han var nødt til at ſkille ſig ved een af dem. Han ſagde derfor, at han vilde beholde den, der havde brygget det bedſte Øl til hans Velkomſt, naar han tom tilbage fra Ledingen. De kappedes nu om, hvo der kunde brygge det bedſte Øl. Signy paakaldte Freyja, Geirhild Hatt; denne gav hende ſit Spyt iſtedetfor Gjær, og fik til Gjengjeld Løfte om at faa, hvad der var imellem Karret og hende. Hendes Øl blev det bedſte, men Aalrek kvad:

Geirhild, Geirhild,
godt er dit Øl,
hvis kun ingen
Ulemper følge,
jeg ſeer hænge
i højen Galge
din Søn, Kvinde,
ſolgt til Odin.

Kort efter fødte Geirhild Sønnen Vikar. Det var altſaa ham, Hall eller Odin havde fordret, og ſom nu fra Fødſelen af var ham helliget. Paa denne Tid herſkede Kong Agvald over Rogaland[2], og boede paa

  1. Hardſø er den nuværende Bjørnefjord. Kolls-Ø kjendes nu ej, men af Sammenhængen maa man formode, at Sagnene dermed har meent Tysnæsøen (ellers kaldt Njarðarlög), og at Kolls Rige tillige troedes at have indbefattet Ølve og Kvinnhered.
  2. Agvald kaldes i Fund. Noregr en Søn af Ragnvald, Søn af Rugalf, Gard Agdes Søn. Om denne Agvald er der flere Sagn; ſaaledes omtales et i Olaf Tryggveſøns Hiſtorie, Snorre, Ol. Ts. S. Cap. 71; der heder det at han plejede at blote til en Ko, han førte med ſig, at han faldt i et Slag mod en Kong Varin, og blev højlagt paa Agvaldsnes. Endnu kaldes en af Gravhøjene paa Agvaldsnes Kohaugen, og det Sagn gaar, at en Ko med Guldklave ſkal være begraven der; i en anden ſkal Kong Agvald være begraven (Fayes Sagn S. 155). Om Jøſurheid og Vidi (Veum), der nu maa ſøges i Thelemarken ved Brunkeberg, Hviteseid og Moland, eller paa Grændſen mellem Thelemarkens øſtfjeldſke og veſtfjeldſke Deel, er ovenfor talt (S. 79).