Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/322

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
294
Rogalandſke Konger.

geſtamme i Norge, end at den, omtrent paa Braavallaſlagets Tid, optraadte paa Veſtfold og i de nærmeſte Dele af Oplandene, at man i Norge ikke kjendte noget Medlem deraf ældre end Halfdan Hvitbein og hans Søn Eyſtein, og at Mindet om disſe førſte norſke Konger af denne Æt iſær var nøje knyttet til den gamle Helligdom i Skiringsſal. Hvad Ynglingenavnet angaar, da kan det viſtnok ſkrive ſig fra en vilkaarlig Benævnelſe, og forſaavidt intet have at betyde med Henſyn til den veſtfoldſke Kongers Herkomſt — Olaf Trætelgja kaldes endog i Thjodolfs Vers ligefrem en Ætling af Lofdes Æt eller Lyfdungeſtammen, der i Skálda og Fund. Noregr udtrykkelig ſiges at være forſkjellig fra Ynglingeſtammen; — dog ligger paa den anden Side den Tanke temmelig nær, at disſe Konger allerførſt ere optraadte i disſe Egne ſom Tilhængere af Sigurd Ring eller ſom Underkonger, indſatte af ham. I ſaa Fald er det i og for ſig ikke uſandſynligt, at de kunne være komne fra Svithjod eller Gautland[1], iſær da det udtrykkeligt heder, at der blandt Rings ſvenſke Kæmper i Braavallaſlaget fandtes Frænder og Ætlinger af Guden Frey, d. e. Ynglinger — De veſtfoldſke Ynglingekongers Hiſtorie tilhører forreſten det følgende Afſnit.

11. Norſke Kongeætter. Rogalandſke Konger. Vikar og Starkad.

Det ligger i Sagens Natur, at den her ſkildrede Bevægelſe fra Øſten og paafølgende Omſtøbning af Forholdene i Norden nærmeſt berøre Nordens øſtlige og ſydlige Deel, eller Svithjod, (Gautland, Viken, Danmark og de øvrige til den gotiſke Kulturkreds hørende Lande, medens det egentlige eller nordenfjeldſke Norge lidet eller intet kunde berøres deraf. Vi finde derfor ikke faa Sagn om Konge-Ætter i det nordlige og veſtlige Norge, der ſtaa i meget ringe Forbindelſe med Braavalla-Sagnkredſen, og ved hvilke det derfor endog ikke ſjælden er meget vanſkeligt at afgjøre, om de Begivenheden de omhandle, — forſaavidt ſom de maa erkjendes at være hiſtoriſke — ere ældre eller yngre end Harald Hildetands og Sigurd Rings Tidsalder. I flere af dem ſpiller viſtnok Starkad en Rolle, og forſaavidt kan man maaſkee heri finde nogen, om end en uſikker, hiſtoriſk Vejledning; andre derimod ſtaa aldeles afſondrede. Et af de vigtigſte Sagn, i hvilke Starkad omtales, er Sagnet om de rygſke og egdſke Konger, fornemmelig Vikar, Starkads Foſtbroder, hvilken vi allerede i et foregaaende Afſnit (S. 158) have haft Anledning til at nævne. Uagtet Sagnene om ham ſpille ſaare meget over i det mythiſke, forekommer hans Navn dog paa den anden Side i ſaamange forſkjellige Forbindelſer, at man neppe kan tvivle om hans hiſtoriſke Perſonlighed, ligeſom ogſaa de Fortællinger, der endnu ere opbevarede om

  1. Herom ſynes Sagnet om Olaf Trætelgjas Opfoſtring og Mødreneæt at vidne, ſe ovenfor, S. 70, Note 3.