Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/321

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
293
Olaf Trætelgja.

Navnene, der begynde med Sol- ere udledede af „Soløer“[1], og at hine Sagnfigurer altſaa alene ſkylde Landſkabsnavnene deres Tilværelſe, kan ikke betvivles. I Fortællingen om Olaf og hans Sønner, ſaa kort den er, findes flere Beſynderligheder. Den lader Svearne, efterat have offret Olaf, drage med „hele Hæren“ til Soløer og tage Halfdan Hvitbein til Konge; men desuagtet erfarer man, at Ingjald, Halfdans Broder, var Konge i Vermeland efter Faderens Død; der maa altſaa have været et andet Sagn, ſom lod Olaf i god Ro efterfølges af ſin Søn Ingjald. Olaf ſiges at være ſamtidig med Ivar Vidfadme, men han er dog tillige jevnaldrende med Saxe Fletter, der kæmpede i Braavallaſlaget; herved er ingen Vanſkelighed, naar man blot tænker ſig Olaf ſom Halfdan Hvitbeins Fader og den veſtfoldſke Kong Eyſteins Farfader, men da bliver han for ung til ogſaa at have kunnet leve paa Ivar Vidfadmes Ungdomstid[2]. Paa den anden Side gjøres Olaf til en Datterdatterſøn af Kong Olaf ſkygne i Nerike, der tilligemed den for omtalte Gautrek den gavmilde i Gautreks Saga gjøres ſamtidig med Vikar og Starkad. Da vi nu derhos allerede tidligere have haft Exempler paa vilkaarlige Sammenkjedninger af forſkjellige Ætte-Grupper, ſynes det neppe at kunne betvivles, at de, der allerførſt bragte Sammenkjedningerne af den ſaakaldte Ynglingeſtamme iſtand, hjalp ſig med Henſyn til Halfdan Hvitbein, — der egentlig er Ættens Stamfader i Norge, og om hvem man i Grunden intet andet vidſte, end at han var Eyſteins Fader og Konge i en Deel af Oplandene — ſaaledes, at de ſatte den vermelandſke Sagnhelt Olaf Trætelgja mellem ham og Ingjald Ildraade. Muligt, at Halfdan, hvis hiſtoriſke Perſonlighed neppe kan benegtes, kaldtes Halfdan Olafsſøn og at dette lettede Kombinationen. Og merkeligt nok, uagtet det førſt heder at Halfdan herſkede paa Soløer og i andre Dele af Oplandene, drages han dog ſtrax ned til Veſtfold og begraves i Skiringsſal; hans Søn Eyſtein ſynes endog alene at være i Beſiddelſe af Veſtfold, og han ſtaar i Forbindelſe med Kongeætter paa Vendſysſel[3]. Alt dette ſynes at lægge for Dagen, at man oprindelig ikke har vidſt mere om den ſaakaldte Ynglin-

  1. Oprindelſen til Navnet Soleyjar er uviſt. Saxo gjengiver det (S. 143) med insulæ solis, men denne Etymologi er urigtig, da Navnet ej i Oldſproget maa ſkrives Sóleyjar, men Soleyjar; man ſinder det endog ſkrevet Saleyjar og Seleyjar.
  2. Det maa dog bemærkes, at Hauk Erlendsſøns Fortælling om Oplændingekongerne ſynes at antyde, at Ivar Vidfadme førſt i ſine ſenere Dage, efterat have undertvunget Danmark, angreb Svithjod. (Fornaldar Sögur Norðrl. II. S. 103). Den melder ogſaa, at Olaf herſkede i Vermeland til ſin Alderdom uden at antyde nogen Offring; den veed heller ikke af noget Tog til Soløer, men ſiger ſimpelthen at Olaf i Vermeland eſterfulgtes af Ingjald, og at Halfdan blev Konge i Soløer efter ſin Morfader.
  3. Eller maaſkee Vingulmark, ſom vi ovenfor (S. 269, Note 5) have antydet.