Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/321

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
293
Olaf Trætelgja.

Navnene, der begynde med Sol- ere udledede af „Soløer“[1], og at hine Sagnfigurer altsaa alene skylde Landskabsnavnene deres Tilværelse, kan ikke betvivles. I Fortællingen om Olaf og hans Sønner, saa kort den er, findes flere Besynderligheder. Den lader Svearne, efterat have offret Olaf, drage med „hele Hæren“ til Soløer og tage Halfdan Hvitbein til Konge; men desuagtet erfarer man, at Ingjald, Halfdans Broder, var Konge i Vermeland efter Faderens Død; der maa altsaa have været et andet Sagn, som lod Olaf i god Ro efterfølges af sin Søn Ingjald. Olaf siges at være samtidig med Ivar Vidfadme, men han er dog tillige jevnaldrende med Saxe Fletter, der kæmpede i Braavallaslaget; herved er ingen Vanskelighed, naar man blot tænker sig Olaf som Halfdan Hvitbeins Fader og den vestfoldske Kong Eysteins Farfader, men da bliver han for ung til ogsaa at have kunnet leve paa Ivar Vidfadmes Ungdomstid[2]. Paa den anden Side gjøres Olaf til en Datterdattersøn af Kong Olaf skygne i Nerike, der tilligemed den for omtalte Gautrek den gavmilde i Gautreks Saga gjøres samtidig med Vikar og Starkad. Da vi nu derhos allerede tidligere have haft Exempler paa vilkaarlige Sammenkjedninger af forskjellige Ætte-Grupper, synes det neppe at kunne betvivles, at de, der allerførst bragte Sammenkjedningerne af den saakaldte Ynglingestamme istand, hjalp sig med Hensyn til Halfdan Hvitbein, – der egentlig er Ættens Stamfader i Norge, og om hvem man i Grunden intet andet vidste, end at han var Eysteins Fader og Konge i en Deel af Oplandene – saaledes, at de satte den vermelandske Sagnhelt Olaf Trætelgja mellem ham og Ingjald Ildraade. Muligt, at Halfdan, hvis historiske Personlighed neppe kan benegtes, kaldtes Halfdan Olafssøn og at dette lettede Kombinationen. Og merkeligt nok, uagtet det først heder at Halfdan herskede paa Soløer og i andre Dele af Oplandene, drages han dog strax ned til Vestfold og begraves i Skiringssal; hans Søn Eystein synes endog alene at være i Besiddelse af Vestfold, og han staar i Forbindelse med Kongeætter paa Vendsyssel[3]. Alt dette synes at lægge for Dagen, at man oprindelig ikke har vidst mere om den saakaldte Ynglin-

  1. Oprindelsen til Navnet Soleyjar er uvist. Saxo gjengiver det (S. 143) med insulæ solis, men denne Etymologi er urigtig, da Navnet ej i Oldsproget maa skrives Sóleyjar, men Soleyjar; man sinder det endog skrevet Saleyjar og Seleyjar.
  2. Det maa dog bemærkes, at Hauk Erlendssøns Fortælling om Oplændingekongerne synes at antyde, at Ivar Vidfadme først i sine senere Dage, efterat have undertvunget Danmark, angreb Svithjod. (Fornaldar Sögur Norðrl. II. S. 103). Den melder ogsaa, at Olaf herskede i Vermeland til sin Alderdom uden at antyde nogen Offring; den veed heller ikke af noget Tog til Soløer, men siger simpelthen at Olaf i Vermeland esterfulgtes af Ingjald, og at Halfdan blev Konge i Soløer efter sin Morfader.
  3. Eller maaskee Vingulmark, som vi ovenfor (S. 269, Note 5) have antydet.