Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/320

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
292
Khaſarer. Gardarike.

Prudentius af Troyes, der meddeler hiin mærkelige Notits om det rusſiſke Geſandtſkab 830, kalder endog ligefrem deres Fyrſte Chacanus (ɔ: Chagan, Khan, Khaſarerfyrſtens Titel), hvoraf det ſkulde ſynes, enten at Rusſerne paa den Tid endnu ikke ganſke havde vovet at optræde ſom Khaſarernes Fiender, eller at Byzantinerne af en Misforſtaaelſe ogſaa have antaget at Rusſerne vare Tatarer, hvis Fyrſte førte Titlen Khan[1]. En ſaare merkelig Omſtændighed er det, at Neſtor henfører hiin Opførelſe af de ſaakaldte Gaarde (gorody) eller Befæſtninger, af hvilke aabenbart Benævnelſen Gardarike er opſtaaet, til det Tidsrum, i hvilket Væringerne ſkulde være fordrevne. Thi for Khaſarerne ligeſaa vel ſom for Avarerne var det charakteriſtiſk, at opføre ringformige Befæſtninger[2].

Vi antage det følgelig for ſandſynligt, at den Folkebevægelſe i det øſtlige og ſydlige Norden, der havde Braavallaſlaget og det danſk-gotiſke Kongedømmes Omſtyrtelſe til Følge, medens den tillige førte nye Sværme af Nordgermaner til Svithjod og de gotiſke Kulturlande, og aabnede en ny Tidsalder, Vikingetiden, i hvilken de ſtore nordiſke Riger ſtiftedes, — at denne Folkebevægelſe havde ſin Aarſag i de tidligere Bevægelſer, ſom Khaſarernes og maaſkee ogſaa andre tatariſke Folkeſlags Fremtrængen i Rusland i det 7de og 8de Aarhundrede nødvendigviis maatte bevirke.

Med Fortællingen om Skjoldungekongedømmets Omſtyrtning er, ſom vi ovenfor have ſeet, Sagnet om Ynglinge-Ættens Forjagelſe fra Svithjod og Fremtræden i Norge ſat i Forbindelſe. Og hvad Beretningen om Ingjald Ildraade angaar, da ſynes den ogſaa, den romantiſke Udſmykning fraregnet, at være paalidelig, eller idetmindſte lige fra førſt af at have dannet en væſentlig og uadſkillelig Epiſode i den hele Ivar-Vidfadme-Sagnkreds Anderledes forvolder det ſig dog med Olaf Trætelgja og Ættens Forplantelſe til Norge. At der har været Sagn om en Olaf Trætelgja, der ſkulde have opryddet Vermeland, kan viſtnok ikke betvivles; vi gjenkjende ham endog tydeligt i den Olaf, Underkonge i Vermeland, hvis Datter Æſa efter Saxos Vidnesbyrd Aale frøkne befriede og egtede[3]; men desuagtet ſynes Olaf ſelv at høre til de mythiſke Figurers Tal. Hans Moder, heder det var Gauthild, Datter af Algaut, Søn af Kong Gautrek den gavmilde, Søn af Gaut, efter hvilken Gautland har faaet ſit Navn; han var gift med Solveig, Datter af Sølve, Sønneſøn af Sølve Sølvesſøn, Søn af Sølve den gamle, der førſt opryddede Soløer. At alle hine Navne, i hvilke Gaut er en væſentlig Beſtanddeel, ere udledede af „Gautland“, ikke omvendt, ligeſom alle

  1. Kunik, „die Berufung der ſchwediſchen Rodſen II. S. 195—284.
  2. Kunik, die Berufung der ſchwed. Rodſen, II. S. 264.
  3. Saxo, 8de Bog, S. 370. Her omtales, ſom det ovenfor (S. 26l) er viiſt, Olaus Vermorum regulus.