Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/319

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
291
Bevægelſer i Øſten. Khaſarer.

derdanige, men ſidenefter ved en Folkebevægelſe blandt Slaver og Tſchuder for Størſtedelen er blevet fordrevet hiinſides Havet, og at der ſidenefter fra de ſamme Egne, hvortil hiint var fordrevet, kom mægtige Hærkonger, ſom opkaſtede ſig til Landets Herrer og paany grundede den rusſiſke Magt — da kunde disſe Begivenheder neppe opfattes anderledes af Neſtor, end ſaaledes ſom han fremſtiller dem. Han har antaget Rusſer og Væringer for eet og ſamme Folk, eller rettere, at Rusſer umuligt kunde være noget andet Folk end det ſamme, han var vant ved at kalde Væringer: derved blev det og nødvendigt at lade dem komme fra hiinſides Havet, ligeſom Væringerne ſenere. I det ſtore og dunkle Fjerne er Tidsafſtanden mellem Begivenhederne forſvunden. I den Tro, at der ej gaves Rusſer før 852, har han ogſaa ſammentrængt Begivenhederne i det korte Tidsrum mellem dette Aar og 862. Det eneſte, vi af Neſtor med Beſtemthed erfare, er altſaa, at der en Tid forud for Stiftelſen af det rusſiſke Storfyrſtendømme fandt en ſtor Bevægelſe Sted blandt ſlaviſke og tſchudiſke Folkeſlag (Slaver, Merer, Tſchuder og Krivitſcher) i det Indre af Rusland, og at de der boende Nordgermaner (Rusſer) ved denne Bevægelſe bleve fordrevne hiinſides Havet. Skulde denne Bevægelſe ej være den, hvorved den ſtore Omvæltning i den øſtlige og ſydlige Deel af Norden i Begyndelſen af det 8de Aarhundrede bevirkedes, og hvorved tſchudiſke Folk, drivende rusſiſke Folkeſværme foran ſig og hiinſides Havet, ſelv trængte frem til Øſterſøens Kyſter? En ſaadan Bevægelſe maa lægges idetmindſte mere end eet Aarhundrede forud for den Tingenes Tilſtand, under hvilken nordiſke Hærkonger atter kunde oprette det nordgermaniſke Herredømme i Øſten. Og man ſavner heller ikke Underretning om hvad der igjen kan have været Aarſag til hiin Bevægelſe i Hjertet af Rusland. De mægtige Khaſarer, der førſt nævnes ved Aar 626 ſom et tyrkiſk Folk, brøde omkring 659 ind i Europa, hjemſøgte det ſorte Havs Kyſter, og udbredte, ſom det ſynes, i Begyndelſen af det 8de Aarhundrede deres Herredømme i det ſydlige Rusland lige til Kijev og Dnepr-Egnene[1]. Deres Fremtrængen kunde nok foranledige et Tryk, hvorved de nærmeſt Øſterſøen boende Rusſer, der desuden ſtode i den nøjeſte Forbindelſe med deres Brødre hiinſides Havet, kunde nødſages til at flytte over til disſe. Hvo veed endog, om ikke ogſaa de nordligere Dele af Rusland tildeels bleve undertvungne eller i alle Tilfælde hjemſøgte af dem, og om ikke de ſenere nordiſke Hærkonger, der oprettede Storfyrſtendømmet, egentlig optraadte ſom Befriere fra det khaſariſke Aag? Idetmindſte fortæller Neſtor udtrykkeligt hvorledes Væringefyrſterne Aſkold og Dir befriede Kijev, og Oleg, Ruriks Efterfølger, Severier og Radimitſcher fra Khaſarernes Herredømme[2]; og

  1. Schlözers Neſtor II. S. 136—139.
  2. Schlözers Neſtor II. S. 211-213. III. S. 74, 75.