Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/318

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
290
Rusſiſke Sagn.

de, at det rusſiſk-germaniſke Folk fra umindelige Tider hørte hjemme i det nuværende Rusland, da maa ogſaa de Begivenheder, Neſtor lader gaa umiddelbart forud for de ſaakaldte Væringers Ankomſt og Rigets Stiftelſe, ſkydes tilbage til en fjernere Tid, og derhos forklares i Overeensſtemmelſe med hvad man veed om Rusſernes tidligere Tilværelſe i Rusland. Efterat han endog med en ſynlig Glæde har ſagt, at han fra 852, hvor man finder Rusſerne omtalte „i den græſke Krønike“ kan begynde at angive Aarstal[1], ſiger han, at i Aaret 859 kom Væringer (ɔ: Nordboer paa den ſkandiſke Halvø) over fra den anden Side af Havet, og gjorde Slaver, Tſchuder, Merer (et tſchudiſk Folk) og Krivitſcher (et Folk, uviſt om af ſlaviſk eller tſchudiſk Æt, omkring det nuværende Smolenſk) ſkatſkyldige, men behandlede dem haardt; at derpaa i Aaret 862 disſe undertvungne Folk gjorde Opſtand, joge Væringerne tilbage hiinſides Havet, og oprettede Gaarde (gorody ɔ: Befæſtninger), men kom i ſaadan Uenighed med hinanden, at de beſluttede at ſende Bud til Væringerne og udbede ſig Konger (knjazhit’) fra dem, og at ſom en Følge deraf de tre Brødre Rurik, Sineus og Truvor kom over med deres „drótt“ (druzhina) og oprettede tre Riger, ſom ſiden forenedes til eet. Hvad der her fortælles, viſer ſig for det førſte ſom ethnographiſk-politiſke Sagn, der alene maa betrages i deres ſtørre Omrids; det viſer ſig derhos ſom ſammentrængt til en altfor kort Tid. Slige Omvæltninger ere ikke faa Aars Verk. Er allerede det ſaakaldte rurikſke Storfyrſtendømme ſtiftet ikke 863, men i alle Fald en rum Tid tidligere[2], ſaa ligge ogſaa de Folkebevægelſer, der gik forud for dets Stiftelſe-, endnu længere tilbage. Neſtor, ſom levede i en Tid, da Navnet Væringer allerede var blevet almindeligt i Rusland for de ublandede Nordgermaner, medens Rusſerne ſelv allerede vare ſlaviſerede, har naturligviis ej været iſtand til at indſee Forſkjellen mellem de fra umindelige Tider i Rusland boſatte nordgermaniſke Rusſer eller Rodſer (Roxolaner), og de efter den nordiſke Vikingetids Begyndelſe ſenere tilkomne Nordboer, eller, ſom han kalder dem, Væringer. Har der — hvad der ej kan betvivles — været et Sagn om at et nordgermaniſk Folk (Rusſer) havde gjort ſig Slaver og Tſchuder un-

  1. Schlözer’s Neſtor II. S. 145. „I Aaret 852, Indict. 15, da Michael begyndte at regjere, opkom Navnet Rusland; thi vi vide, at under denne Kejſer kom Rusſer til Conſtantinopel, ſaaledes ſom der ſtaar ſkrevet i den græſke Krønike. Derfor begynde vi fra nu af angive Tal“. — Altſaa veed han aabenbart ikke, naar Rusſer-Navnet begyndte. Han klynger ſig til den førſte Underretning derom, han hos ſine Orakler Byzantinerne kan finde.
  2. Maaſkee endog før 839, ſkjønt det udtrykkelige Udſagn, at de ſaakaldte „Rhos“ vare Svear, og at de ſtode under en Chagan, overhoved den Omſtændighed, at de aabenbart fremtræde ſom et ſvagt Folk, ſynes at vidne om, at det mægtige rusſiſke Rige endnu paa den Tid ej var ſtiftet.