de, at det russisk-germaniske Folk fra umindelige Tider hørte hjemme i det nuværende Rusland, da maa ogsaa de Begivenheder, Nestor lader gaa umiddelbart forud for de saakaldte Væringers Ankomst og Rigets Stiftelse, skydes tilbage til en fjernere Tid, og derhos forklares i Overeensstemmelse med hvad man veed om Russernes tidligere Tilværelse i Rusland. Efterat han endog med en synlig Glæde har sagt, at han fra 852, hvor man finder Russerne omtalte „i den græske Krønike“ kan begynde at angive Aarstal[1], siger han, at i Aaret 859 kom Væringer (ɔ: Nordboer paa den skandiske Halvø) over fra den anden Side af Havet, og gjorde Slaver, Tschuder, Merer (et tschudisk Folk) og Krivitscher (et Folk, uvist om af slavisk eller tschudisk Æt, omkring det nuværende Smolensk) skatskyldige, men behandlede dem haardt; at derpaa i Aaret 862 disse undertvungne Folk gjorde Opstand, joge Væringerne tilbage hiinsides Havet, og oprettede Gaarde (gorody ɔ: Befæstninger), men kom i saadan Uenighed med hinanden, at de besluttede at sende Bud til Væringerne og udbede sig Konger (knjazhit’) fra dem, og at som en Følge deraf de tre Brødre Rurik, Sineus og Truvor kom over med deres „drótt“ (druzhina) og oprettede tre Riger, som siden forenedes til eet. Hvad der her fortælles, viser sig for det første som ethnographisk-politiske Sagn, der alene maa betrages i deres større Omrids; det viser sig derhos som sammentrængt til en altfor kort Tid. Slige Omvæltninger ere ikke faa Aars Verk. Er allerede det saakaldte rurikske Storfyrstendømme stiftet ikke 863, men i alle Fald en rum Tid tidligere[2], saa ligge ogsaa de Folkebevægelser, der gik forud for dets Stiftelse-, endnu længere tilbage. Nestor, som levede i en Tid, da Navnet Væringer allerede var blevet almindeligt i Rusland for de ublandede Nordgermaner, medens Russerne selv allerede vare slaviserede, har naturligviis ej været istand til at indsee Forskjellen mellem de fra umindelige Tider i Rusland bosatte nordgermaniske Russer eller Rodser (Roxolaner), og de efter den nordiske Vikingetids Begyndelse senere tilkomne Nordboer, eller, som han kalder dem, Væringer. Har der – hvad der ej kan betvivles – været et Sagn om at et nordgermanisk Folk (Russer) havde gjort sig Slaver og Tschuder un-
- ↑ Schlözer’s Nestor II. S. 145. „I Aaret 852, Indict. 15, da Michael begyndte at regjere, opkom Navnet Rusland; thi vi vide, at under denne Kejser kom Russer til Constantinopel, saaledes som der staar skrevet i den græske Krønike. Derfor begynde vi fra nu af angive Tal“. – Altsaa veed han aabenbart ikke, naar Russer-Navnet begyndte. Han klynger sig til den første Underretning derom, han hos sine Orakler Byzantinerne kan finde.
- ↑ Maaskee endog før 839, skjønt det udtrykkelige Udsagn, at de saakaldte „Rhos“ vare Svear, og at de stode under en Chagan, overhoved den Omstændighed, at de aabenbart fremtræde som et svagt Folk, synes at vidne om, at det mægtige russiske Rige endnu paa den Tid ej var stiftet.
