Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/317

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
289
Russiske Sagn.

efter dem. Man gjenkjender strax det sædvanlige germaniske Sagn om saadanne Rigers Stiftelse, og det viser sig derfor ved første Øjekast uhistorisk. Annalisten anfører desuden selv strax ovenfor, at Russer allerede i 852, eller under den byzantiske Kejser Michael den 3dies Regjering, nævnes hos græske Skribenter. Er nu dette end en Fejltagelse af Nestor – den Begivenhed, hvortil han sigter, er nemlig Toget i 866, – saa er det dog ikke desto mindre en Selvmodsigelse; og ikke mindre en Selvmodsigelse, eller et Tegn paa Uklarhed i Forestillingerne er det, at flere af de bedre russiske Annaler nævne Russer som Beboere af Rusland før Væringernes Ankomst, og som en af de Nationer, der indkaldte Væringerne[1]. Kommer nu hertil, hvad ovenfor (S. 39) er omtalt, at troværdige udenlandske Kilder omtale Russer som Beboere af Egnene østenfor Østersøen tidligere end 862[2], saa bliver det indlysende, at Nestors Beretning alene kan tages som et ældgammelt dunkelt Sagn om at det paa hans Tid bestaaende russiske Rige er stiftet af Hærkonger fra Egnene hiinsides Østersøen, men at han har henført Tiden til 832, alene fordi han omtrent ved denne Tid finder dem omtalte hos Byzantinerne og saaledes faar bestemte Aarstal at holde sig til. Og naar man læser Beskrivelsen over det Tog, Russerne foretoge til Constantinopel allerede i 866, hvorved de kom med mange Skibe, og satte den mægtige Kejserstad i den yderste Fare[3], bliver det tydeligt nok, at et Rige, som kunde udruste en saadan Magt, ej kunde være faa Aar gammelt[4], thi man kan dog ikke tænke sig, at hiint Tog skulde være udgaaet fra den skandinaviske Halvø, og at de Krigerskarer, der ængstede Constantinopel, skulde i sluttet Trop have vandret tvert igjennem Rusland fra Østersøen til det sorte Hav. Man vi altsaa antage, at det i Historien bekjendte russiske Storfyrstendømme er stiftet tidligere end Nestor angiver, medens vi tillige vi-

forbunden (af var, edeligt Løfte eller Forbund, angels, vær). Da alle disse Folk Vare fra Landene hiinsides Østersøen, blev det almindeligt i Rusland og Asien, at bruge Ordet Væring som Fælles-Benævnelse for Svear, Nordmænd og Danske. Derfor finder man endog hos den arabiske Geograf Biruni (c. 1000), Østersøen kaldet „Varenger-Havet“, og Nestor bruger ogsaa den samme Benævnelse, uden at man derfor maa forestille sig, at den virkelig brugtes i det 9de Aarhundrede.

  1. ↑ Schlözer’s Nestor II. S. 30, jvfr. 39, S. 178.
  2. ↑ Nemlig Stedet i de bertinianske Annaler om de russiske Gesandter i 839, der befandtes at være Svear.
  3. ↑ Schlözers Nestor II. S. 226–236. Her anføres ogsaa de byzantinske Skribenter, som omtale dette Angreb. Russerne trængte ind i „Sundet“ (nemlig Havnen) og omgave Staden med mere end 200 Skibe. Kun ved den hellige Guds Moders undervirkende Klædning, der opbevaredes i hendes Kirke i Blachernæ, hed det, reddedes Constantinopel.
  4. ↑ Se herom ogsaa Keyser, i Saml. til det Norske Folks og Sprogs Historie 6te B. S. 408–112.
Hentet fra «https://no.wikisource.org/w/index.php?title=Side:Det_norske_Folks_Historie_1-1-1.djvu/317&oldid=204887»