Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/317

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
289
Rusſiſke Sagn.

efter dem. Man gjenkjender ſtrax det ſædvanlige germaniſke Sagn om ſaadanne Rigers Stiftelſe, og det viſer ſig derfor ved førſte Øjekaſt uhiſtoriſk. Annaliſten anfører desuden ſelv ſtrax ovenfor, at Rusſer allerede i 852, eller under den byzantiſke Kejſer Michael den 3dies Regjering, nævnes hos græſke Skribenter. Er nu dette end en Fejltagelſe af Neſtor — den Begivenhed, hvortil han ſigter, er nemlig Toget i 866, — ſaa er det dog ikke deſto mindre en Selvmodſigelſe; og ikke mindre en Selvmodſigelſe, eller et Tegn paa Uklarhed i Foreſtillingerne er det, at flere af de bedre rusſiſke Annaler nævne Rusſer ſom Beboere af Rusland før Væringernes Ankomſt, og ſom en af de Nationer, der indkaldte Væringerne[1]. Kommer nu hertil, hvad ovenfor (S. 39) er omtalt, at troværdige udenlandſke Kilder omtale Rusſer ſom Beboere af Egnene øſtenfor Øſterſøen tidligere end 862[2], ſaa bliver det indlyſende, at Neſtors Beretning alene kan tages ſom et ældgammelt dunkelt Sagn om at det paa hans Tid beſtaaende rusſiſke Rige er ſtiftet af Hærkonger fra Egnene hiinſides Øſterſøen, men at han har henført Tiden til 832, alene fordi han omtrent ved denne Tid finder dem omtalte hos Byzantinerne og ſaaledes faar beſtemte Aarstal at holde ſig til. Og naar man læſer Beſkrivelſen over det Tog, Rusſerne foretoge til Conſtantinopel allerede i 866, hvorved de kom med mange Skibe, og ſatte den mægtige Kejſerſtad i den yderſte Fare[3], bliver det tydeligt nok, at et Rige, ſom kunde udruſte en ſaadan Magt, ej kunde være faa Aar gammelt[4], thi man kan dog ikke tænke ſig, at hiint Tog ſkulde være udgaaet fra den ſkandinaviſke Halvø, og at de Krigerſkarer, der ængſtede Conſtantinopel, ſkulde i ſluttet Trop have vandret tvert igjennem Rusland fra Øſterſøen til det ſorte Hav. Man vi altſaa antage, at det i Hiſtorien bekjendte rusſiſke Storfyrſtendømme er ſtiftet tidligere end Neſtor angiver, medens vi tillige vi-

forbunden (af var, edeligt Løfte eller Forbund, angelſ, vær). Da alle disſe Folk Vare fra Landene hiinſides Øſterſøen, blev det almindeligt i Rusland og Aſien, at bruge Ordet Væring ſom Fælles-Benævnelſe for Svear, Nordmænd og Danſke. Derfor finder man endog hos den arabiſke Geograf Biruni (c. 1000), Øſterſøen kaldet „Varenger-Havet“, og Neſtor bruger ogſaa den ſamme Benævnelſe, uden at man derfor maa foreſtille ſig, at den virkelig brugtes i det 9de Aarhundrede.

  1. Schlözer’s Neſtor II. S. 30, jvfr. 39, S. 178.
  2. Nemlig Stedet i de bertinianſke Annaler om de rusſiſke Geſandter i 839, der befandtes at være Svear.
  3. Schlözers Neſtor II. S. 226—236. Her anføres ogſaa de byzantinſke Skribenter, ſom omtale dette Angreb. Rusſerne trængte ind i „Sundet“ (nemlig Havnen) og omgave Staden med mere end 200 Skibe. Kun ved den hellige Guds Moders undervirkende Klædning, der opbevaredes i hendes Kirke i Blachernæ, hed det, reddedes Conſtantinopel.
  4. Se herom ogſaa Keyſer, i Saml. til det Norſke Folks og Sprogs Hiſtorie 6te B. S. 408—112.