Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/316

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
288
Bevægelſens Aarſager.

at den næſten ganſke ſtemmer med den oldſvenſke, ſaadan ſom den af de gamle ſvenſke Love er os bekjendt, men derimod mindre med den oldnorſke. Alt dette viſer umiskjendeligt, at den hele Bevægelſe paa Halvøen ſelv nærmeſt er udgaaet fra Svear og fornemmelig har beſtaaet deri, at den ſtore Masſe af ſøvante Svear, der endnu ikke var kommen over til Halvøen, men boede hiinſides Øſterſøen og maaſkee temmelig langt ind i Landet, ved et Tryk fra Øſten er trængt længer mod Veſt, og er bleven nødſaget til at ty til ſine Brødre i Svithjod, hvilket derved overfyldtes, og hvorfra Folkemasſen ogſaa væltede ſig ud over Gautland og Gotland (Danmark), idet Bevægelſen ogſaa tildeels forplantede ſig til Norge, hvorfra æventyrlyſtne Skarer ſynes at have ſluttet ſig til de med dem ſaa nær beſlægtede Svear. Da vi nu i den ſenere Tid (idetmindſte fra 9de Aarhundrede) finde tſchudiſke Folkeſlag, nemlig Finner, Eſter og Liver, paa de Kyſter, hvor der ifølge det foranførte maa have boet Svear, kan man ikke andet end antage, at der omtrent ved det 7de, 8de eller 9de Aarhundrede, det vil ſige, omtrent paa Braavallakampens Tid, har fundet en Folkebevægelſe Sted, hvorved tſchudiſke Folk have rykket frem til Kyſten og beſat Strækningen ſom Svearne hidtil havde beboet, men ſom de nu bare nødte til at forlade.

Et umiskjendeligt Vidnesbyrd om Bevægelſer af det Slags, vi her omtale, afgiver den gamle rusſiſke Annaliſt Neſtor. Denne, en Munk i et Kloſter nær ved Kijev, levede og ſkrev mod Slutningen af det 11te Aarhundrede[1]. Han har kortelig beſkrevet det rusſiſke Riges Stiftelſe og meddeelt hvad han vidſte om ſit Fædrelands Oldhiſtorie, men det er tydeligt nok at ſee, at hvad han fortæller om Begivenheder ældre end Chriſtendommens Indførelſe, kun grunder ſig paa dunkle og mangelagtige Sagn, hvilke han derfor har ſøgt at udfylde ved at afſkrive byzantinſke Forfattere. Han overfører tillige paa de ældre Tider Forhold og Foreſtillinger, der tilhørte hans Tid; ligeſom han, der tilhører den ſlaviſke Nationalitet, neppe kan have haft nogen klar Opfatning af de germaniſke Rusſers Oldſagn. Ved alt dette er han kommen til at gjøre ſig ſkyldig i Selvmodſigelſer, og hans Udſagn maa overhoved benyttes med den allerſtørſte Forſigtighed. Han fortæller — hvad vi i det Følgende nærmere komme til at afhandle — hvorledes det rusſiſke Rige i Aaret 862 eller 863 ſtiftedes af trende Brødre i Spidſen før en Deel ſaakaldte Væringer[2], og at Rusland fik Navn

  1. Neſtor, Munk i Peſcherſkijkloſtret ved Kijev, var fød 1056 og døde, ſom man formoder, noget efter 1116. Schlözers Neſtor, 1. S. 7—9.
  2. Væringer, eller ſom Rusſerne, der ej kunde udtale „ng“, gjengav det: Varjager eller Varæger, var en Benævnelſe, ſom opkom i Slutningen af det 10de, eller Begyndelſen af det 11te Aarhundrede, da de rusſiſke Storfyrſter og Kejſerne i Conſtantinopel begyndte at tage Krigere fra de nordiſke Lande i deres Sold ſom en ſæregen Livvagt. Ordet betyder nemlig oprindelig: Edd-