at den næsten ganske stemmer med den oldsvenske, saadan som den af de gamle svenske Love er os bekjendt, men derimod mindre med den oldnorske. Alt dette viser umiskjendeligt, at den hele Bevægelse paa Halvøen selv nærmest er udgaaet fra Svear og fornemmelig har bestaaet deri, at den store Masse af søvante Svear, der endnu ikke var kommen over til Halvøen, men boede hiinsides Østersøen og maaskee temmelig langt ind i Landet, ved et Tryk fra Østen er trængt længer mod Vest, og er bleven nødsaget til at ty til sine Brødre i Svithjod, hvilket derved overfyldtes, og hvorfra Folkemassen ogsaa væltede sig ud over Gautland og Gotland (Danmark), idet Bevægelsen ogsaa tildeels forplantede sig til Norge, hvorfra æventyrlystne Skarer synes at have sluttet sig til de med dem saa nær beslægtede Svear. Da vi nu i den senere Tid (idetmindste fra 9de Aarhundrede) finde tschudiske Folkeslag, nemlig Finner, Ester og Liver, paa de Kyster, hvor der ifølge det foranførte maa have boet Svear, kan man ikke andet end antage, at der omtrent ved det 7de, 8de eller 9de Aarhundrede, det vil sige, omtrent paa Braavallakampens Tid, har fundet en Folkebevægelse Sted, hvorved tschudiske Folk have rykket frem til Kysten og besat Strækningen som Svearne hidtil havde beboet, men som de nu bare nødte til at forlade.
Et umiskjendeligt Vidnesbyrd om Bevægelser af det Slags, vi her omtale, afgiver den gamle russiske Annalist Nestor. Denne, en Munk i et Kloster nær ved Kijev, levede og skrev mod Slutningen af det 11te Aarhundrede[1]. Han har kortelig beskrevet det russiske Riges Stiftelse og meddeelt hvad han vidste om sit Fædrelands Oldhistorie, men det er tydeligt nok at see, at hvad han fortæller om Begivenheder ældre end Christendommens Indførelse, kun grunder sig paa dunkle og mangelagtige Sagn, hvilke han derfor har søgt at udfylde ved at afskrive byzantinske Forfattere. Han overfører tillige paa de ældre Tider Forhold og Forestillinger, der tilhørte hans Tid; ligesom han, der tilhører den slaviske Nationalitet, neppe kan have haft nogen klar Opfatning af de germaniske Russers Oldsagn. Ved alt dette er han kommen til at gjøre sig skyldig i Selvmodsigelser, og hans Udsagn maa overhoved benyttes med den allerstørste Forsigtighed. Han fortæller – hvad vi i det Følgende nærmere komme til at afhandle – hvorledes det russiske Rige i Aaret 862 eller 863 stiftedes af trende Brødre i Spidsen før en Deel saakaldte Væringer[2], og at Rusland fik Navn
- ↑ Nestor, Munk i Pescherskijklostret ved Kijev, var fød 1056 og døde, som man formoder, noget efter 1116. Schlözers Nestor, 1. S. 7–9.
- ↑ Væringer, eller som Russerne, der ej kunde udtale „ng“, gjengav det: Varjager eller Varæger, var en Benævnelse, som opkom i Slutningen af det 10de, eller Begyndelsen af det 11te Aarhundrede, da de russiske Storfyrster og Kejserne i Constantinopel begyndte at tage Krigere fra de nordiske Lande i deres Sold som en særegen Livvagt. Ordet betyder nemlig oprindelig: Edd-
