Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/314

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
286
Bevægelſens Aarſager.

man maa antage ſom det paa hiin Tid ſandſynlige inden Halvøens Grændſer, forſtaar ikke til at kunne forklare, hvorledes ſaa overordentlige Masſer nu paa een Gang kunde bryde frem; man maa antage at en ny og pludſelig Tilvæxt til Befolkningen har fundet Sted. Underſøger man nu de faa Oplysninger, vore Oldſagn indeholde om de ældre geographiſke Forholde paa Øſtſiden af Øſterſøen, og ſammenligner man dem med den efter det 8de Aarhundrede forhaandenværende Folkeordning i disſe Egne, da vil man visſelig ſpore Tegn til at nogen Forandring har fundet Sted. Disſe Egne omtales i vore Oldſkrifter under forſkjellige Navne Hvor der et Tale om Søtog, foretagne derhen, kaldes de ſædvanligviis Austrvegir (Øſterveg, de øſtlige Veje), en Benævnelſe, der paa en merkelig Maade ſvarer til Noregr (eg. Norðrvegr eller Norðrvegir, ſe ovenfor S. 6 og 43). Denne Benævnelſe er dog mere ſvævende, og betegner ikke noget beſtemt Land, men kun Kyſtſtrækningerne fra Finland til henimod Weichſelen. Det er Austrvegir, ſom Saxo ſtadigt gjengiver ved „Helleſpont“. Til Austrvegir ſvarer den mere omfattende Benævnelſe Austrríki (det øſtlige Rige), hvorved man vel ogſaa har tænkt ſig de indre Egne, dog betegner heller ikke dette noget ſæreget, af en enkelt Nation beboet Landſkab. Mere indſkrænket er den af os allerede oftere, og iſær ovenfor S. 39, omtalte Benævnelſe Gardarike, der af vore Forfædre med Beſtemthed og Konſekvens bruges om det i det 9de Aarhundrede oprettede rusſiſke Storfyrſtendømme, af hvilket det nyere rusſiſke Monarchi har udviklet ſig. Denne Benævnelſe anvendes i vore Oldſkrifter om Rusland ogſaa i tidligere Aarhundreder, men, ſom man næſten med Sikkerhed kan paaſtaa, ej med Rette, og kun fordi det paa den Tid, da Sagaerne nedſkreves, var ſædvanligt at kalde Rusland Garðaríki (Gaardernes Rige) eller í Görðum (i Gaardene); thi denne Benævnelſe har, hvad der ſtrax nedenfor vil blive viiſt, ſin Oprindelſe fra de ſaakaldte Gaarde (gorody) eller Befæſtninger, der oprettedes i det 7de eller 8de Aarhundrede, førend det egentlige rusſiſke Rige ſtiftedes Men i vore Oldſkrifter findes endnu et ſaare merkeligt Navn paa det nuværende Rusland eller en Deel deraf, et Navn, der netop ſynes at tilhøre de ældre Tider, da Navnet „Gardarike“ ikke kjendtes. Dette Navn er Svithjod, der til Forſkjel fra det ſkandinaviſke Svithjod kaldtes „det ſtore“ eller „det kolde“. Dette Svithjod det ſtore omtales fornemmeligt i de førſte Kapitler af Ynglingaſaga[1],

  1. Yngl. S. Cap. 1: „nordenfor det ſorte Hav ſtrækker ſig det ſtore eller kolde Svithjod, der af Somme angives ej at være mindre end det ſtore Serkland (Aſien), andre ſammenligne det med Blaaland (Afrika); dets nordlige Deel ligger ubygget formedelſt Froſt og Kulde. — I dette Svithjod ere mange Storhereder, mange underlige Folk, mange Tungemaal. Cap. 5. Der gaar en ſtor Fjeldryg fra Nordøſt til Sydveſt; den adſkiller det ſtore Svithjod fra andre Riger. „Det kolde Svithjod“ nævnes i Æventyrſagaer (f. Ex. Sørle