man maa antage som det paa hiin Tid sandsynlige inden Halvøens Grændser, forstaar ikke til at kunne forklare, hvorledes saa overordentlige Masser nu paa een Gang kunde bryde frem; man maa antage at en ny og pludselig Tilvæxt til Befolkningen har fundet Sted. Undersøger man nu de faa Oplysninger, vore Oldsagn indeholde om de ældre geographiske Forholde paa Østsiden af Østersøen, og sammenligner man dem med den efter det 8de Aarhundrede forhaandenværende Folkeordning i disse Egne, da vil man visselig spore Tegn til at nogen Forandring har fundet Sted. Disse Egne omtales i vore Oldskrifter under forskjellige Navne Hvor der et Tale om Søtog, foretagne derhen, kaldes de sædvanligviis Austrvegir (Østerveg, de østlige Veje), en Benævnelse, der paa en merkelig Maade svarer til Noregr (eg. Norðrvegr eller Norðrvegir, se ovenfor S. 6 og 43). Denne Benævnelse er dog mere svævende, og betegner ikke noget bestemt Land, men kun Kyststrækningerne fra Finland til henimod Weichselen. Det er Austrvegir, som Saxo stadigt gjengiver ved „Hellespont“. Til Austrvegir svarer den mere omfattende Benævnelse Austrríki (det østlige Rige), hvorved man vel ogsaa har tænkt sig de indre Egne, dog betegner heller ikke dette noget særeget, af en enkelt Nation beboet Landskab. Mere indskrænket er den af os allerede oftere, og især ovenfor S. 39, omtalte Benævnelse Gardarike, der af vore Forfædre med Bestemthed og Konsekvens bruges om det i det 9de Aarhundrede oprettede russiske Storfyrstendømme, af hvilket det nyere russiske Monarchi har udviklet sig. Denne Benævnelse anvendes i vore Oldskrifter om Rusland ogsaa i tidligere Aarhundreder, men, som man næsten med Sikkerhed kan paastaa, ej med Rette, og kun fordi det paa den Tid, da Sagaerne nedskreves, var sædvanligt at kalde Rusland Garðaríki (Gaardernes Rige) eller í Görðum (i Gaardene); thi denne Benævnelse har, hvad der strax nedenfor vil blive viist, sin Oprindelse fra de saakaldte Gaarde (gorody) eller Befæstninger, der oprettedes i det 7de eller 8de Aarhundrede, førend det egentlige russiske Rige stiftedes Men i vore Oldskrifter findes endnu et saare merkeligt Navn paa det nuværende Rusland eller en Deel deraf, et Navn, der netop synes at tilhøre de ældre Tider, da Navnet „Gardarike“ ikke kjendtes. Dette Navn er Svithjod, der til Forskjel fra det skandinaviske Svithjod kaldtes „det store“ eller „det kolde“. Dette Svithjod det store omtales fornemmeligt i de første Kapitler af Ynglingasaga[1],
- ↑ Yngl. S. Cap. 1: „nordenfor det sorte Hav strækker sig det store eller kolde Svithjod, der af Somme angives ej at være mindre end det store Serkland (Asien), andre sammenligne det med Blaaland (Afrika); dets nordlige Deel ligger ubygget formedelst Frost og Kulde. – I dette Svithjod ere mange Storhereder, mange underlige Folk, mange Tungemaal. Cap. 5. Der gaar en stor Fjeldryg fra Nordøst til Sydvest; den adskiller det store Svithjod fra andre Riger. „Det kolde Svithjod“ nævnes i Æventyrsagaer (f. Ex. Sørle
