hundrede finde vi – hvad der i følgende Afsnit vil sees – Sværme af nordiske Vikinger i en saa overvættes og i Sammenligning med de nordiske Landes ringe Folketal ubegribelig Mængde at styrte ud over Mellem- og Vest-Europa, at vi nødvendigviis maa antage, at en ualmindelig og vidt om sig gribende Omvæltning har undet Sted, eller at Massen af Nordgermaner, især deres østligere Deel, med eet har sat sig i Bevægelse mod Syden og Vesten. Men søge vi efter en bestemt Begivenhed, der ligesom kan betegne denne Omvæltning, bliver det ene og alene Braavalla-Slaget, hvorved vi kunne blive staaende. Før dette: Hleidrekongen dansk-gotisk Nationalitet forherskende i den sydlige Deel af Halvøen og paa de danske Øer; efter dette: Overkonger af gardariksk Æt i Gautland, ingen Hleidrekonger mere, forherskende nordisk Nationalitet eller idetmindste nordiske Høvdingers Herredømme i Danmark, og nordiske Vikinger sværmende rundt om paa alle vesteuropæiske Kyster.
Efterretningerne om disse Begivenheder ere for faa, for magre og for lidet oprindelige til at deres overordentlige Vigtighed som afsluttende en ældre Tingenes Orden bar kunnet vorde tilbørligt udhævet. Dog ligger en saadan Betragtningsmaade deraf til Grund for den Drøm, der tillægges Ivar Vidfadmes. Denne Drøm skyldes naturligviis en sildigere Bearbejder og Udsmykker af Sagnet sin Tilblivelse, men den er derfor ogsaa bleven formet efter de Indtryk, som de Begivenheder, den skulde bebude, havde gjort paa Bearbejderens Sind; det er tillige, som ovenfor bemerket, tydeligt at see, at den egentlige, oprindelige Bearbejdelse, som i Sagabrudstykket alene er mere udtværet og moderniseret, hidrører fra en Tidsalder, der ikke er meget yngre end Sigurd Rings egen. I denne Drøm skal Ivar have seet, hvorledes en gylden Drage, fuld af en Mængde Fugle, i sin Flugt fra Havet, det vil sige fra Vesten og Sydvesten, mødtes og overvældedes af en frygtelig Torden- og Regnsky, der kom fra Nordøsten, bredte Mørke over hele Norden, og gik i Syd og Vest om Landet. Ved en saadan Drøm kan den gamle Sagnfortæller alene have tænkt paa et Sammenstød mellem to Nationaliteter, af hvilke den ene maatte bukke under, og han siger i denne Drøm paa en vis Maade mere, end i den hele Beskrivelse over Kongernes Kamp. Og desforuden lader han Hørd ligefrem fortolke Drømmen om „store Forandringer med Hensyn til Rigerne i Svithjod og Danmark“.
Da Braavalla-Slaget er af saa indgribende Vigtighed i Nordens Historie, er det tillige af yderste Vigtighed, nogenlunde at bestemme den Tid, da det fandt Sted. Dette er dog noget vanskeligt, da vi af vore egne Kilder kun have et Par Slægtregistre at holde os til. Et af disse, der vis nok er det paalideligste, lader den danske Konge Germ den Gamle, der efter alle Vidnesbyrd skal have opnaaet en usædvanlig høj Alder, men dog
