Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/309

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
281
De ældre Daners Nationalitet.

bo[1]. Efter Ragnars Tid deles Riget i de to ſtore Hovedriger Sviavælde eller Sviarike og Danavælde eller Danarike, men om Hleidrekonger hører man intet mere, og Ragnars nærmeſte Ætlinger bo i Gautland, Viken eller Jylland, men ikke i Sjæland. Endelig er det ſaare merkeligt og paafaldende, hvad der fortælles om Sigurd Rings Bedrifter i England. De ældgamle angelſaxiſke Annaler nævne ogſaa lejlighedsviis de Konger, med hvilke Kong Sigurd Ring kom i Berørelſe. Den bekjendte wesſexiſke Konge Ecgbrihts Forfædre opregnes nemlig opad ſaaledes: Ealhmund, hans Fader, — Eafa — Eoppa — Ingild, Broder til Kong Ini i Wesſex. Det meldes ogſaa, at Ingild døde — dog fortælles der ej hvorledes — i Aaret 718[2]. De angelſaxiſke Annaler ere meget mangelfulde og fortælle ikke paa langt nær alle de merkelige Begivenheden der fandt Sted i de tidligere Aarhundreder; at de ikke omtale Ivar Vidfadme og Sigurd Ring eller fortælle noget om Maaden, paa hvilken Ingild kom af Dage, beviſer intet imod Troværdigheden af den norſke Beretning der i og for ſig intet uſandſynligt indeholder, men netop derved at den veed noget udførligere at berette om Perſoner, af hvilke Angelſaxernes Krøniker blot have opbevare Navnene, viſer ſig uafhængig og upaavirket af disſe. Det kan ſaaledes neppe betvivles, at Ivar Vidfadme (hvis Fætter Cyneries Navn desuden er aldeles angliſk), Harald Hildetand og Sigurd Ring ja maaſkee flere af de ældre danſk-gotiſke Konger, have gjort Tog til England og erhvervet Beſiddelſer der. Men her bliver det yderſt merkeligt, at de engelſke Skribenter udtrukkeligt angive den wesſexiſke Konge Beorhtrics Regjeringstid (784—800) ſom den Tid, hvori Nordmænd eller Daner allerførſt hjemſøgte England. „Under hans Regjering“, heder det (ved 787), „kom allerførſt trende Nordmands-Skibe fra Heredhaland og herjede paa Kyſten (andre Forfattere ſige udtrykkeligt ved Dorcheſter i Wesſex), dette vare de førſte, danſke Mænd tilhørende, Skibe, der hjemſøgte England“[3]. Vil man nu — uagtet dette ſtemmer

  1. I den med Hr. Hauk Erlendsſøns egen Haand i Begyndelſen af 11de Aarhundrede nedſkrevne Beretning om Ragnars Sønner, der i flere Henſeender ſlutter ſig til Sögubrot, heder det endog udtrykkeligt (Cap. 2) — at Ragnars Sønner underlagde ſig Sælund og Reidgotland, Øgotland og Øland og alle Smaalande i Havet, og at Ivar med ſine yngre Brødre tog ſit Sæde i Hleidr paa Sælund imod Ragnars Vilje.
  2. Chron. Sax ved 718: I dette Aar døde Ingild, Broder til Ini, deres Syſtre vare Ewenburh og Cudhburh. Cudhburh byggede Winburne Kloſter, og egtede Aldferdh, Konge i Northumberland, men de ſkiltes endnu medens de levede. Det ſamme gjentages hos Florentius Wigornenſis (ved 718), og Geffrey-Gamar, V. 1665—1670. Slægtrækken gjentages hos Asſer (Begyndelſen), Ædhelweard (III. 3), og Flor. Wigorn. ved 819.
  3. Chron. Sax. ved 787, Ædhelweard III, inc. henføre Begivenheden udtrykkeligt til 787 nævne og Dorcheſter (Dorceaſtre) og den kongelige Befalingsmands