bo[1]. Efter Ragnars Tid deles Riget i de to store Hovedriger Sviavælde eller Sviarike og Danavælde eller Danarike, men om Hleidrekonger hører man intet mere, og Ragnars nærmeste Ætlinger bo i Gautland, Viken eller Jylland, men ikke i Sjæland. Endelig er det saare merkeligt og paafaldende, hvad der fortælles om Sigurd Rings Bedrifter i England. De ældgamle angelsaxiske Annaler nævne ogsaa lejlighedsviis de Konger, med hvilke Kong Sigurd Ring kom i Berørelse. Den bekjendte wessexiske Konge Ecgbrihts Forfædre opregnes nemlig opad saaledes: Ealhmund, hans Fader, – Eafa – Eoppa – Ingild, Broder til Kong Ini i Wessex. Det meldes ogsaa, at Ingild døde – dog fortælles der ej hvorledes – i Aaret 718[2]. De angelsaxiske Annaler ere meget mangelfulde og fortælle ikke paa langt nær alle de merkelige Begivenheden der fandt Sted i de tidligere Aarhundreder; at de ikke omtale Ivar Vidfadme og Sigurd Ring eller fortælle noget om Maaden, paa hvilken Ingild kom af Dage, beviser intet imod Troværdigheden af den norske Beretning der i og for sig intet usandsynligt indeholder, men netop derved at den veed noget udførligere at berette om Personer, af hvilke Angelsaxernes Krøniker blot have opbevare Navnene, viser sig uafhængig og upaavirket af disse. Det kan saaledes neppe betvivles, at Ivar Vidfadme (hvis Fætter Cyneries Navn desuden er aldeles anglisk), Harald Hildetand og Sigurd Ring ja maaskee flere af de ældre dansk-gotiske Konger, have gjort Tog til England og erhvervet Besiddelser der. Men her bliver det yderst merkeligt, at de engelske Skribenter udtrukkeligt angive den wessexiske Konge Beorhtrics Regjeringstid (784–800) som den Tid, hvori Nordmænd eller Daner allerførst hjemsøgte England. „Under hans Regjering“, heder det (ved 787), „kom allerførst trende Nordmands-Skibe fra Heredhaland og herjede paa Kysten (andre Forfattere sige udtrykkeligt ved Dorchester i Wessex), dette vare de første, danske Mænd tilhørende, Skibe, der hjemsøgte England“[3]. Vil man nu – uagtet dette stemmer
- ↑ I den med Hr. Hauk Erlendssøns egen Haand i Begyndelsen af 11de Aarhundrede nedskrevne Beretning om Ragnars Sønner, der i flere Henseender slutter sig til Sögubrot, heder det endog udtrykkeligt (Cap. 2) – at Ragnars Sønner underlagde sig Sælund og Reidgotland, Øgotland og Øland og alle Smaalande i Havet, og at Ivar med sine yngre Brødre tog sit Sæde i Hleidr paa Sælund imod Ragnars Vilje.
- ↑ Chron. Sax ved 718: I dette Aar døde Ingild, Broder til Ini, deres Systre vare Ewenburh og Cudhburh. Cudhburh byggede Winburne Kloster, og egtede Aldferdh, Konge i Northumberland, men de skiltes endnu medens de levede. Det samme gjentages hos Florentius Wigornensis (ved 718), og Geffrey-Gamar, V. 1665–1670. Slægtrækken gjentages hos Asser (Begyndelsen), Ædhelweard (III. 3), og Flor. Wigorn. ved 819.
- ↑ Chron. Sax. ved 787, Ædhelweard III, inc. henføre Begivenheden udtrykkeligt til 787 nævne og Dorchester (Dorceastre) og den kongelige Befalingsmands
