Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/307

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
279
Sagnets Troværdighed.

brudſtykket meddeelte Beretning om at Harald Hildetand ved Ivars Død allerede var 15 Aar gammel og fulgte tilbage med Hæren, ſynes visſelig mindre rimelig; langt rimeligere er det at antage, at Hæren vendte tilbage, og at enkelte fornemme Mænd opkaſtede ſig til Høvdinger i de forſkjellige Landſkaber, men ſiden bleve underkuede af Harald, da denne, 15 Aar gammel, og underſtøttet af Radbard, vendte tilbage. Det maa derhos ikke lades ud af Betragtning, at Skalden Thjodolf fra Hvin, der i det 9de Aarhundrede allerede opregnede Ynglingekongerne i den Orden, hvori de nævnes hos Snorre, derved ogſaa middelbart bekræfter Tilværelſen af de Sagn, hvorpaa denne Kombination er bygget, følgelig Sagnene om Ivar Vidfadme og Harald; han nævner desuden udtrykkeligt Ingjald Ildraades Selvopbrændelſe. Det gamle ſaakaldte Starkadſke Kvad, der ligger til Grund for Beſkrivelſen over Braavallaſlaget, og ſom neppe er yngre end 9de Aarhundrede, maa og have omtalt Radbard ſom Ruslands Konge, ſiden Saxo blandt Rings Kæmper omtaler hiin Ragnvald den Rusſer, Radbards Sønneſøn (eller Frænde). Alt dette vidner i det Hele taget for Sagabrudſtykket, Langfedgatal og Hyndluljod. Beretningen om Ivars og Sigurd Rings Bedrifter i England grunde ſig paa en af Sagabrudſtykket aldeles uafhængig Notits i Olaf Tryggveſøns Saga, der, ſom nedenfor vil ſees, paa en mærkelig Maade ſtemmer med de angelſaxiſke Krøniker.

Borttage vi de mythiſk-romantiſke Udſmykninger i Ivars og Haralds Hiſtorie, f. Ex. om Gudernes Indgriben i Begivenhederne, om Haralds unaturligt lange Levetid, om Anledningen til Braavallaſlaget og om den uhyre Størrelſe af de i dette kæmpende Hære, faa vi dog altid dette hiſtoriſke Stof tilbage: at Ivar Vidfadme, af en ſkaanſk-gotiſk Kongefamilie, og beſlægtet med Konger i en Deel af Reidgotland, underkaſtede ſig Svithjod paa den i Ynglingaſaga omtalte Maade; at han tillige paa en underfundig Maade forſtod at ſætte ſig i Beſiddelſe af Sælund eller Hleidrekongernes Rige, der paa denne Tid neppe omfattede mere end Sjæland: at hans Datterſøn Harald Hildetand arvede hans Magt og Anſeelſe, og at han herſkede over et ſtort danſk-gotiſk Rige, der maaſkee ogſaa indbefattede Svithjod, men i alle Fald maa have ſtrakt ſig, foruden over Danmark, ogſaa over Gautland og det ſydøſtlige Norge; at han og Ivar Vidfadme maaſkee ogſaa have haft Beſid-

Sivar, men hun erklærede at hun kun vilde give ham ſin Haand, hvis han kunde ſamle alle Danmarks adſkilte Dele til Eet; dette mislykkedes, han blev ſiden fældet af Halfdan og hun egtede denne, ſom i Kampen for Rigets Gjenforening faldt i en Strid mod Berſerken Beſete, der ſiden ogſaa med en Stok ſlog to Tænder ud af Munden paa Halfdans og Gyrids Søn Harald; da de ſamme Tænder ſiden voxede ud paa ham, fik han Navnet Hildetand. Siden fik han dræbt Beſete ved at lade en Bjelke falde ned over hans Seng, derved vandt han Skaane. Dernæſt fældte han Had i Jylland, efter hvilken Haderslev ſkal have faaet Navn. Siden overvandt han de øvrige Fyrſter.