Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/304

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


ligger til Grund for Beretningen og for Slægtregiſtrene, har begyndt med Rørek og Halfdan, hvilke ſiden paa den vilkaarligſte Maade ere blevne ſatte i Forbindelſe med Frode frøkne og Ingjald. Hos Saxo herſker den ſtørſte Forvirring. Ikke nok med at han ej veed et Ord om Ivar Vidfadme, modſiger han ſig ogſaa ſelv om Haralds Fødſel. Førſt gjør han ham til en Søn af en danſk Kæmpe ved Navn Borkar og den gautiſke Kongedatter Alfhilds Veninde Gro; ſiden heder det at han er en Søn af Halfdan, der igjen er en Søn af Borkar og den norſke Konge Ragnvalds Datter Drott, og en Halvbroder af Berſerken Hildegeir, Søn af Drott og den ſvenſke Kæmpe Gunnar[1]. Hertil kommer, at Saxo aldeles intet veed om Sigurd Rings Herkomſt; han kalder ham kun en Søn af den ſvenſke Konge Ingild og Haralds Syſter, henfører ham og Harald til et Tidsrum endnu tidligere end Jarmunrek og nævner ſenere en ny Sigurd Ring ſamtidig med den frankiſke Kejſer Ludvig den fromme[2]. Han omtaler vel Rørek Sløngvanbauge, men gjør ham til en Søn af Guden Hød (Hotherus), Balders Banemand, og ſætter ham længere op i Tiden end Fredfrode[3]. Alt dette viſer allerede nokſom, at Saxos Kombinationer aldeles ikke kunne tages i Betragtning. Det er desuden viſt, at han idetmindſte paa eet Sted fortæller ſildigere opdigtede Æventyr Thi hvad han beretter øm Harald Hildetands Fader Halfdan, er i flere Henſeender aabenbart det ſamme, ſom en Æventyrſaga, der neppe er er ældre end 12te Aarhundrede, fortæller om en Aasmund Kæmpebane. Man gjenkjender endog i Saxos latinſke Omſkrivning af et Kvad, han lægger Halfdans Halvbroder Hildegeir i Munden, de ſamme Ord, Æventyrſagaen lader Hildebrand, Aasmunds Halvbroder, fremſige efter deres Tvekamp. Her forekommer endog Ordet drótt (d. e. Krigsfølge) i en ſaadan Forbindelſe, at det ogſaa kan tages ſom Navnet paa begge Halvbrødres Moder, og det er ſaaledes tydeligt, at en Misforſtaaelſe er indløben enten hos Sagaſkriveren, der kalder Aasmunds og Hildebrands Moder Hilde, og ſaaledes har taget drótt kun ſom et Gjenſtands-Ord, eller hos Saxo, der har taget det ſom et Navn; i begge Tilfælde viſer Fortællingen ſig ſom opdiktet[4]. Men hvad der fornemmelig maa afgjøre

  1. Saxo, 7de B., S. 337, 353, 361.
  2. Saxo, 7de B., S. 367, 9de B., S. 439.
  3. Saxo, 3die B. S. 331.
  4. Se Saga Ásmundar Kappabana i Fornald. Sögur Norðrl. II. S. 463—187. Man ſammenligne Hildebrands Ord i Cap. 9: mjök er vandgætt, hvé verða skal ofborinn öðrum at banorði; þik drótt af bar Danmörku, en mik sjalfan á Svíþjóðu, med Hildegeirs hos Saxo 7 B. S. 357. Sic sibi dividumn partes discriminal omen Danica te tellus, me Sveticus edidit orbis; Drot tibi maternum quondam distenderat uber, hac genitrice tibi pariter collacteus exsto.