De her meddeelte Fortællinger om Ivar Vidfadme, Harald Hildetand og de i deres Historie indgribende Konger ere, som man seer, blandede med mythiske Sagn, og lade desuden meget tilbage at ønske, deels i Omstændelighed, deels i Eenstemmighed mellem de forskjellige Berettere. Det meste, man i norsk-islandske Kilder finder derom, indeholdes i to Brudstykker af en Saga, der synes at have handlet øm Skjoldungerne, i alle Fald om de sidste af dem; det første Brudstykke handler om Ivar Vidfadmes svigagtige Færd mod Rørek og Helge, om Audes tvende Giftermaal og om Harald Hildetands Ungdom; det andet beskriver Braavallaslaget og omtaler kortelig Sigurd Rings paafølgende Bedrifter. Sagaen, der synes at være nedskreven i det 13de Aarhundrede efter ældre Kilder, savner baade Begyndelse og Ende[1]. Dog er det aabenbart, at den Fortælling der i Snorres Ynglingasaga Cap. 36–50 meddeles om Ynglingekongerne Anund og Ingjald Ildraade m. m., paa det nøjeste slutter sig til den samme Saga, og maaskee endog, naar alt kommer til alt, er udskreven deraf[2]. Med disse Fortællinger stemme ogsaa de fleste norsk-islandske Slægtregistre, forsaavidt de gjøre Harald Hildetand til en Søn af Rørek Slongvanbauge. De anføre tillige som Rørek Slongvanbauges Farfader eller Oldefader en Rørek Hnoggvanbauge, om hvilken der upaatvivlelig maa have været Sagn, der have fremstillet ham som sparsom i Sammenligning med Ætlingen af samme Navn[3]. Ivar Vidfadme lade de i tredie Led nedstamme fra Roar, Helges Broder og Rolf Krakes Farfader. Men denne Roars Fader Halfdan gjør Langfedgatal og Fundinn Noregr til en Søn af Frode frøkne, og Broder af Ingjald Starkadarfostre, hvilken de begge derhos lade være Rørek Hnoggvanbanges Fader[4]. Umuligheden heraf er, som man allerede af det Foregaaende vil have seet, indlysende, og det er tydeligt, at Sagnet, som
Haandskrift af Sögubrot, thi hvad han her fortæller, passer saa nøje til dette og har saa aldeles den samme Charakteer, at man neppe kan antage det for en Opdigtelse af ham. – Et Sted ved Navn Ringshaug findes i Slagn Sogn nordenfor Tønsberg.
- ↑ Det er denne defekte Saga, som man sædvanligviis har kaldet Sögubrot. Det os deraf levnede Brudstykke er skrevet med en Haand fra Begyndelsen af 14de Aarhundrede; det er udgivet i Fornaldar Sögur Norðrlanda 1ste Deel, og i Antiquités Russes 1 B., hvor der tillige findes et saare vellykket Faksimile deraf.
- ↑ Paa begge Steder nævnes de samme Personer, nemlig Ivar, Gudrød, Halfdan, Hjørvard Ylsing, Granmar; begge Beretninger stemme ej alene godt overeens, men supplere endog hinanden.
- ↑ Det oldn. hnöggr eller hnauvr, nu „nauv“, Angels. hneáw, betyder „karrig“.
- ↑ Langfedgatal gjør egentlig Halfdan til en Søn af Ingjald, men aabenbart kun ved en Fejltagelse, fordi Halfdan ovenfor i Rækken er nævnt umiddelbart efter Ingjald.
