Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/303

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


De her meddeelte Fortællinger om Ivar Vidfadme, Harald Hildetand og de i deres Hiſtorie indgribende Konger ere, ſom man ſeer, blandede med mythiſke Sagn, og lade desuden meget tilbage at ønſke, deels i Omſtændelighed, deels i Eenſtemmighed mellem de forſkjellige Berettere. Det meſte, man i norſk-islandſke Kilder finder derom, indeholdes i to Brudſtykker af en Saga, der ſynes at have handlet øm Skjoldungerne, i alle Fald om de ſidſte af dem; det førſte Brudſtykke handler om Ivar Vidfadmes ſvigagtige Færd mod Rørek og Helge, om Audes tvende Giftermaal og om Harald Hildetands Ungdom; det andet beſkriver Braavallaſlaget og omtaler kortelig Sigurd Rings paafølgende Bedrifter. Sagaen, der ſynes at være nedſkreven i det 13de Aarhundrede efter ældre Kilder, ſavner baade Begyndelſe og Ende[1]. Dog er det aabenbart, at den Fortælling der i Snorres Ynglingaſaga Cap. 36—50 meddeles om Ynglingekongerne Anund og Ingjald Ildraade m. m., paa det nøjeſte ſlutter ſig til den ſamme Saga, og maaſkee endog, naar alt kommer til alt, er udſkreven deraf[2]. Med disſe Fortællinger ſtemme ogſaa de fleſte norſk-islandſke Slægtregiſtre, forſaavidt de gjøre Harald Hildetand til en Søn af Rørek Slongvanbauge. De anføre tillige ſom Rørek Slongvanbauges Farfader eller Oldefader en Rørek Hnoggvanbauge, om hvilken der upaatvivlelig maa have været Sagn, der have fremſtillet ham ſom ſparſom i Sammenligning med Ætlingen af ſamme Navn[3]. Ivar Vidfadme lade de i tredie Led nedſtamme fra Roar, Helges Broder og Rolf Krakes Farfader. Men denne Roars Fader Halfdan gjør Langfedgatal og Fundinn Noregr til en Søn af Frode frøkne, og Broder af Ingjald Starkadarfoſtre, hvilken de begge derhos lade være Rørek Hnoggvanbanges Fader[4]. Umuligheden heraf er, ſom man allerede af det Foregaaende vil have ſeet, indlyſende, og det er tydeligt, at Sagnet, ſom

Haandſkrift af Sögubrot, thi hvad han her fortæller, pasſer ſaa nøje til dette og har ſaa aldeles den ſamme Charakteer, at man neppe kan antage det for en Opdigtelſe af ham. — Et Sted ved Navn Ringshaug findes i Slagn Sogn nordenfor Tønsberg.

  1. Det er denne defekte Saga, ſom man ſædvanligviis har kaldet Sögubrot. Det os deraf levnede Brudſtykke er ſkrevet med en Haand fra Begyndelſen af 14de Aarhundrede; det er udgivet i Fornaldar Sögur Norðrlanda 1ſte Deel, og i Antiquités Russes 1 B., hvor der tillige findes et ſaare vellykket Fakſimile deraf.
  2. Paa begge Steder nævnes de ſamme Perſoner, nemlig Ivar, Gudrød, Halfdan, Hjørvard Ylſing, Granmar; begge Beretninger ſtemme ej alene godt overeens, men ſupplere endog hinanden.
  3. Det oldn. hnöggr eller hnauvr, nu „nauv“, Angelſ. hneáw, betyder „karrig“.
  4. Langfedgatal gjør egentlig Halfdan til en Søn af Ingjald, men aabenbart kun ved en Fejltagelſe, fordi Halfdan ovenfor i Rækken er nævnt umiddelbart efter Ingjald.