Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/299

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
271
Braavallaſlaget.

han kunde komme af Dage, og udæſket Ring til et ſtort Slag paa Grændſen mellem begge Riger. Saa meget er viſt, at der udbrød en Krig imellem dem, hvortil de paa begge Sider ruſtede lig af alle Kræfter, og hvori ſaa mange Folk deeltoge, at den tydeligt viſer lig ſom en Nationalkrig. Blandt Kæmperne i Rings Hær var Starkad, hvis Kvad om denne Kamp ligger til Grund baade for Saxos og for den unavngivne norſk-islandſke Forfatters Beſkrivelſe[1], og hvilket ſaaledes maa have været til endnu i det 12te eller 13de Aarhundrede; i alle Fald maa man have haft et ældgammelt Kvad derom, ſom eenſtemmigt tillagdes Starkad. I Opregnelſen af Kæmperne i begge Hære bliver man endnu Riimbogſtaverne tydeligt var, og flere af de gamle Vers lade ſig meget godt bringe iſtand igjen[2]. Harald, fortæller den norſk-islandſke Beretning, ſamlede Folk, foruden fra Danmark og Øſtergautland, ogſaa fra Landene ſønden— og øſtenfor Øſterſøen; den nævner Auſter-Rige, Konugaard (Kijev) og Saxland. Blandt de enkelte Kæmper i Haralds Hær nævnes, foruden Folk fra Skaane og hans egen Hird, ogſaa Mænd fra „det yderſte Thyle“, dygtige Skalde og Stridsmænd[3], Skjoldmøen Vebjørg med en ſtor Skare ſøndenfra Gotland, hvoriblandt Ubbe den Friſer, Brat Jyde, Orm engelſke[4]; to andre Skjoldmøer, Heide og Visma, af hvilke den ſidſte anførte en heel Hær af Vender; Hake Høggvinkinne fra Slesvig, Dag lifſke[5], og endelig Alf og Alfarin, Sønner af Kong Gandalf i Alfheim. Ring havde iſær ſamlet ſin Hær i Svithjod, Veſtergautland og tildeels i Norge; blandt hans Kæmper nævnes

  1. Det ſiges udtrykkeligt hos Saxo, 8de B. S. 376.
  2. Se ovenfor S. 266 Note 4. Peterſen har i ſin „Danmarks Hiſtorie“ 1 D., S. 259 gjort et Forſøg paa at reſtaurere Digtet paa Olddanſk.
  3. Dette „Thyle“ kan neppe være andet end Thelemarken, hvis Indbyggere kaldes Thiler; thi havde Island, ſom nogle tro, dermed været meent, da vilde ogſaa Sögubrot upaatvivlelig have nævnt derom. Men uagtet Sögubrot har Kæmpernes Navne, tilføjer det intet om Island. Dette var desuden ikke endnu paa den Tid opdaget. Det er ellers nok muligt, at Saxo i Kvadets Udſagn, „at disſe Mænd vare Haralds Skalde“ — ſaaledes heder det i Sögubrot — har fundet Grund nok til at antage dem for Islændinger. Han nævner ſenere „Thelemarchia“ udtrykkeligt.
  4. „Søndenfor Gotland“ vil her ſige „fra det ſøndre“ eller „ſydligſte Gotland“. Og mærkeligt nok opregnes blandt de Kæmper, der fulgte Vebjørg, en Friſer, en Jyde (Sögubrot har ved Skrivfejl irski iſtf. jotski) og en „Anglicus“ hvilket her ene og alene kan betyde „en fra Angel“.
  5. I Sögubrot Dagr lifski. Det er ſikkert.nok, at dette Navn ej ſigter til Lifland. I Yngl. S. Cap. 52 og Fort. om Opl. Konger Cap. 2 heder det, at Kong Eyſteins Søn, Halfdan paa Veſtfold, var gift med Lif, Datter af Kong Dag paa Veſtmare. Skulde ej denne Dag være „Dag Lifſke“? Saxo kalder ham desuden „Dahar Grenſki“, altſaa fra Grenland, hvis Kyſt-Egne grændſede til eller maaſkee indbefattede Veſtmare; ſe Langes Tidsſkr. 4de Aarg. S. 111, 112.