Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/297

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
269
Olaf Trætelgja. Halfdan Hvitbein.

over Øſtergautland ſatte han Hjørmund Ylfing, den af Ingjald Ildraade indebrændte Hjørvard Ylfings Søn[1].

Ingjald Ildraades Søn Olaf havde af ſin Moder været ſendt til Opfoſtring hos hendes Foſterfader Bove i Veſtergautland, hvor han blev opdragen tilſammen med Boves Søn Saxe Fletter. Da han erfarede ſin Fader Ingjalds Død, drog han med de Mænd, der vilde følge ham, til Nerike for om muligt at gjenvinde Riget; men Sviarne havde alle ſom een beſluttet, ej længer at taale Ingjalds Æt, og Olaf maatte derfor drage bort igjen. Han drog da med ſine Folk gjennem Skovene til det Sted, hvor Klarelven falder i Væneren. Der gav de ſig til at oprydde Skoven, nedſatte ſig der og bebyggede ſtore Hereder. I Svithjod ſpottede man derover, og gav Olaf Øgenavnet Trætelgja[2]. Imidlertid ſamledes flere og flere om ham, thi Ivar Vidfadmes Tyranni nødſagede mange af Sviarne til at flygte. Derved blev Vermeland omſider ſaa overfyldt med Folk, at der indtraf Dyrtid. Olaf var juſt ingen ivrig Blotmand, og Mængden tilſkrev derfor Gudernes Vrede herover Kornmangelen. For at afſone Vreden beſluttede de at offre Kongen til Guderne; de brændte ham inde, og gave ham til Odin ſom et Offer for at faa godt Aar. De Forſtandigere indſaa dog, at den rette Aarſag til Kornmangelen kun var det altfor ſtore Folkeantal. De beſluttede derfor at tage Olafs ældſte Søn Halfdan, med Tilnavn Hvitbein, til Konge. Halfdan opfoſtredes paa Soløer i Norge, den nærmeſte Grændſebygd mod Vermeland, hos ſin Morfader Kong Sølve. Sviarne fra Vermeland gjorde et Tog ind til Soløer, overrumplede og dræbte Kong Sølve, og gave Halfdan Kongenavn. Han underlagde ſig ſiden Soløer og erobrede Raumarike[3]. Han egtede Aaſa, en Datter af den mægtige Kong Eyſtein Ildraade paa Hedemarken, erhvervede meget af Hedemarken, Thoten og Hadeland, ja endog meget af Veſtfold. Hans Broder Ingjald, heder det, havde imidlertid været Konge i Vermeland, men døde før Halfdan, der nu ogſaa underkaſtede ſig Vermeland og lod det beſtyre ved Jarler[4]. Halfdans ældſte Søn, Eyſtein, egtede Hild, en Datter af Erik Agnarsſøn, ſom paa den Tid var Konge paa Veſtfold, men hvis Fader Agnar var en Kongeſøn fra Vendil (Vendſysſel)[5]. Erik døde uden

  1. Sögubrot, Cap. 3, 4. Ylfingerne ſynes nærmeſt at have hørt hjemme i Øſtergautland, ſe ovf. S. 227.
  2. Trætelgja (trételgja) betegner egentlig en Telgje-Øx.
  3. Yngl. Saga Cap. 47, 48. — Fortællingen om Oplændinge-Kongerne i Hauksbogen (Fornald. S. II. S. 103) veed intet om Offringen, men lader Olaf leve til ſin Alderdom.
  4. Yngl. Saga Cap. 49. 50.
  5. Yngl. Saga Cap. 51. Fort. om Oplændinge-Kongerne Cap. 2. (Fornald. S. II. S. 104). — Hvorvidt forreſten „Vindill“ her betegner Vendſysſel og ikke ſnarere Vingulmark, er uvist. Se ovf. S. 81 Note 2.