Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/292

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
264
Ingjald Ildraade.

Kong Algaut af Veſter-Gautland. Den eneſte, ſom ikke kom, var Kong Granmar af Sødermanland. Der var altſaa kun ſex Konger, der kunde ſkikkes til Sæde i den nye Sal; eet Højſæde ſtod tomt. De ſex Kongers Mænd fik ogſaa deres Plads i den nye Sal; i Ingjalds Kongeſal, eller den ſaakaldte Uppſal, var hans egen Hird og alle hans Mænd Ved ſaadanne Arveøl efter Konger eller Jarler var det i den Did Skik, at den, der gjorde det, og ſkulde ledes til Arvs, førſt ſkulde ſidde paa Trinnet til Højſædet, indtil det Bæger, der kaldtes Bragebægeret, blev baaret ind; da ſkulde han rejſe ſig, tage imod Bægeret, gjøre et højtideligt Løfte om at udføre en og anden Bedrift, og derpaa tømme Bægeret; førſt naar det var ſkeet, lededes han op i Højſædet, og anſaaes da retteligen at have tiltraadt Arven. Da Bragebægeret ved denne Lejlighed kom ind[1] — det var et ſtort Dyrshorn —, lovede Ingjald at han ſkulde forøge ſit Rige dobbelt til alle Verdens fire Hjørner, eller ogſaa dø; derpaa tømte han Hornet. Og ſamme Aften, da Folk vare blevne drukne, ſkred han til Udførelſen, ſom han allerede havde forberedt. Han ſendte Svipdags to Sønner med endeel Folk til den nye Sal, ſom de omringede og antændte. Der indebrændtes de ſex Konger med deres Folk; de, ſom ſøgte at komme ud, bleve ſtrax dræbte. Og nu underlagde Ingjald ſig de ſer Kongers Riger.

Kong Granmar af Sødermanland erfarede dette, og ſaa, hvad Skjebne der var ham tiltænkt. Han beſluttede derfor at være paa ſin Poſt. Det traf ſig heldigt, at Søkongen Hjørvard, af Ylfingernes Stamme, juſt kom til Svithjod og landede i Mørkefjord. Granmar indbød ham til ſig med alle hans Folk, og Hjørvard tog med Glæde mod Indbydelſen. Om Kvelden ſkulde Granmars egen Datter, den ſmukke Hildegunn, gaa og byde Øl omkring til Gjeſterne. Hun traadte førſt frem for Hjørvard, der ſad i et Højſæde lige overfor Granmars, med en ſtor Sølvkalk, drak ham til med de Ord: „Hil Eder, alle I Ylfinger, ved Rolf Krakes Mindeſkaal“, og rakte ham Kalken. Han tog den tilligemed hendes Haand og ſagde, at at hun ſkulde ſidde hos ham. Hun undſkyldte ſig førſt med at det ej var Vikingeſkik at ſidde parviis og drikke med Kvinderne; han ſagde, at han ej brød ſig om Vikingeſkikken, men vilde have hende hos ſig. Hun føjede ham da deri, og de ſad ſammen den hele Aften. Næſte Dag bejlede Hjørvard til Hildegunn og fik hende til egte, imod at forpligte ſig til at forblive hos Granmar og hjelpe ham i ſit Riges Forſvar, da denne ikke ſelv havde nogen Søn. Samme Høſt ſamlede Ingjald en Hær før at paaføre Granmar og Hjørvard Krig, men disſe ſamlede Folk for at tage imod ham, og derforuden kom Kong Granmars Svigerfader, Kong Høgne af Øſtergautland og hans Søn Hilder, ham til Undſætning. Ingjald landede i

  1. Om Bragebægeret ſe ovf. S. 186, Note 3.